Coen-brødrenes nye film rummer en mere klassisk fortælling og opsætning end deres sædvanlige ubestemmelige blanding af forskellige genrer, som ofte er tilsat tankevækkende replikker. Et af de velkendte eksempler på dette er sheriffen i No Country for Old Men, der åbner og slutter filmen med at undre sig over båndet mellem gamle og nye generationer. True Grit har, ved sammenligning med andre Coen-film, færre af disse småfilosofiske refleksioner, men lægger hele sin sjæl i at skabe personligheder med enorm integritet og i at fortælle den gode westernhistorie, True Grit nu engang er.
Mattie Ross er uretmæssigt blevet gjort faderløs af kujonen Tom Chaney, og hun sætter beslutsomt efter ham. Selvom Mattie har ben i næsen, behøver hun hjælp fra den fordrukne marshal-veteran Rooster Cogburn (Jeff Bridges), der i sin afvikling af sager oftest påtager sig rollen som både anklager, dommer og bøddel. Egentlig er færden, ifølge Cogburn, ikke noget for pigebørn, så han rider afsted uden Mattie. Men stædig som hun er, trodser hun en flod og indhenter Cogburn, da hun forlanger at være til stede, når kujonen Chaney stilles til ansvar for sin handling. De er ledsaget af LaBoeuf (Matt Damon), der også har en interesse i at fange forbryderen. Sammen følger de Chaneys spor gennem sletter og skove, der leder dem i mange vanskelige og farlige situationer.
Når True Grit ikke er så spekulativt anlagt, som for eksempel deres tidligere The Man Who Wasn’t There eller A Serious Man, så er Coen brødrenes nye film stadig fuldt ud coen’sk på andre punkter. Blandt andet ved karakterintegriteten og dialogerne. Scenen, hvor Mattie forhandler heste med en af faderens forretningsmæssige løse ender for at skaffe penge til at hyre Cogburn, er utroligt velkomponeret og overlegent udført. Forhandlingen trækkes meget graciøst i langdrag af både skuespillere og manuskript til stor underholdning og karakterskabelse i ét. Det er et usædvanligt niveau af effektivitet, særegent for Coen brødrene.
Med så fornemme dialoger gør det absolut ikke noget, at True Grit primært underholder med bekendtskaberne Mattie og Cogburn og sjældent flytter fokus fra den stilrene og gode westernhistorie. De to hovedpersoner er afgjort helstøbte filmkarakterer, der alene kunne bære hele filmen. Den rummer dog også en masse vellykkede sjove scener, maleriske landskaber og intense spændingsscener.
Af Anders Skeel
True Grit 2010, Joel & Ethan Coen
