Illustration: Tine Eltved
Det var midt i december. Udenfor dryssede sneen stille ned i vintermørket. Marie sad og kiggede rundt i huset, der var pyntet så smukt op med både kalenderlys, adventskrans og nisser, helt som det plejede. Hun syntes, det var umanerligt hyggeligt med al den julestemning, men så slog det hende: ”Hvor stammer alle traditionerne egentlig fra?” Hun spurgte straks sin mor. Maries mor tøvede et øjeblik og svarede så: ”Det var egentlig et godt spørgsmål, jeg ved det faktisk ikke. Når traditionerne er hyggelige, så forsætter man dem jo bare.” Træt og undrende gik Marie i seng, og hele natten drømte hun om, hvor alle de gamle juletraditioner mon kom fra. Da hun næste dag vågnede efter en god nats søvn, gik hun straks igang med at undersøge sagerne.
Hun startede med at lave en liste over de vigtigste juletraditioner. Det måtte helt klart være kalenderlyset, adventskransen, juletræet, og nå ja, selvfølgelig nisserne. Da Marie var mindre, var hun, ligesom alle andre små børn, overbevist om, at der fandtes nisser. Men nu var hun blevet så stor, at det føltes forkert at tro på dem, selvom hun engang imellem syntes, hun kunne høre dem trampe rundt oppe på loftet. Da hun endnu en gang fik overbevist sig selv om, at det ikke var nisser, hun kunne høre deroppe, gik hun i gang med at undersøge den første tradition på sin liste, nemlig kalenderlyset. Det gik dog hurtigt op for hende, at traditionen slet ikke var så gammel, som hun havde troet. Den startede tilbage i 1920’erne, hvor folk tegnede streger på deres lys, for herefter at brænde et lille stykke ned hver dag. På den måde kunne de tælle ned til juleaften. Først i 1942 blev kalenderlysene, som vi kender dem i dag, produceret i Danmark. Oftest får kalenderlyset følge af en smuk dekoration af både gran, mos og kogler, så den rigtige julestemning indfinder sig.
Det var jo nemt nok, tænkte Marie, og sprang hurtigt videre til næste punkt på listen, nemlig adventskransen. Hun fandt ud af, at adventskransen kom til Danmark fra Tyskland omkring 1. verdenskrig, men at det først var omkring år 1940, at danskerne for alvor tog den til sig. Traditionelt var kransen lavet af halm indbundet i gran, men i dag findes den i mange forskellige udformninger og materialer. I begyndelsen brugte man lilla bånd til at binde om kransen, fordi lilla er kirkens adventsfarve. I dag ses ofte røde og hvide bånd. Kransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage, og for hver søndag tændes et nyt lys.
Hun tænkte straks på den næste tradition på listen, nemlig juletræet. Når nu adventskransen kom fra Tyskland, mon ikke juletræet så også gjorde? Marie fik helt ret. Det første juletræ i Danmark blev tændt i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk familie, og Marie begyndte at se et mønster; måske var de danske juletraditioner slet ikke så danske, som hun gik troede!
Pludselig hørte hun igen den puslende lyd oppe fra loftet. Det lød altså virkelig som nisserne, og nu måtte hun bare finde ud af, hvor historierne om nisserne kom fra – om de så er virkelige eller ej. Hun fandt en af sin mormors gamle, støvede bøger frem, som vidst nok skulle handle om nisser. Og ganske rigtigt. Her kunne hun læse, at nisser er overnaturlige væsner, og at de, inden kristendommen gjorde sit indtog i Danmark, blev betragtet som en form for husguder. De første sagn om de danske nisser blev samlet og udgivet i 1823, og længere oppe i 1800-tallet kom julemanden også til. I begyndelsen af 1900-tallet var nisserne blevet en betydningsfuld del af julen for både børn og voksne; nogle gange var de drillepinde, andre gange gav de en hjælpende hånd til folket i by og på land.
Marie lukkede bogen. Udenfor var det igen blevet mørkt. Hun havde været så opslugt af traditionerne, at dagen bare var forsvundet. Og hun fortrød det på ingen måde. Det havde været en spændende dag, og hun var ikke længere i tvivl; nisserne fandtes på den ene eller den anden måde. Sikkert er det i hvert fald, at de hører julen til, ligesom alle vores andre hyggelige juletraditioner – danske eller ej.
