De fleste studerende synes sikkert, at det til tider er hårdt at gå på universitet. Det kan være uoverskueligt at komme igennem alt læsestoffet, at skrive gode noter og komme op om morgenen til forelæsningerne. For nogle studerende kan det dog være ekstra krævende. For studerende med en funktionsnedsættelse – det kan blandt andet være psykiske eller neurologiske lidelser – kan Specialpædagogisk Støtte give en hjælpende hånd og gøre hverdagen lidt lettere.
Specialpædagogisk Støtte, SPS, på Aarhus Universitet holder til på Frederik Nielsens Vej 5 i vejledningscenteret. Her sidder blandt andre Lise Kallestrup og hendes kolleger klar til at tage imod de studerende.
“Vi tager en visitationssamtale med de studerende,” forklarer Lise Kallestrup, “og laver det papirarbejde, som nu engang skal laves.”
Det er helt okay at booke en samtale hos SPS, hvis man har gjort sig nogle tanker, men stadig er uafklaret og siger, “jeg vil egentlig godt bare undersøge, hvad Aarhus Universitet kan tilbyde mig.”
Det sker stadig, at studerende dukker op sent i deres uddannelse og siger: ‘jeg skulle da være kommet meget før!’
Hvem kan få hjælp?
På studerende.au.dk/sps kan man læse mere om, hvem der kan få glæde af SPS. Det er en omfattende liste, som både inkluderer psykiske lidelser, læse- og skrivevanskeligheder og meget mere. En af de store grupper hos SPS er ordblindhed, en anden gruppe er psykiske vanskeligheder som angst, depression og ADHD, men det fælles for alle disse studerende er, at de kan søge om hjælp hos SPS.
Lise Kallestrup forklarer, at det kommer rigtig meget an på den studerende og den type af studievanskeligheder, som vedkommende kommer med. Det handler om at finde ud af, hvad den enkelte oplever i sit studieliv, som gør, at personen har brug for den ekstra hjælp.
“Det er studierne, vi har fokus på,” fortæller Lise Kallestrup, “det er studiegennemførelsen, som vi gerne vil understøtte.”
Der findes forskellige muligheder for støtte alt afhængigt af de vanskeligheder, som den enkelte studerende har på studiet. Det drejer sig blandt andet om muligheden for at få adgang til elektronisk litteratur, sekretærhjælp, få en mentor og meget mere. Alt sammen for i bund og grund at sikre, at alle studerende kan få samme læringsudbytte.
Hvor hjælper SPS ikke?
“Der hvor det handler om privatlivet, det kan vi ikke give støtte til,” fortsætter Lise Kallestrup.
SPS kan blandt andet ikke hjælpe med transport til og fra studierne. Men som Lise Kallestrup tilføjer, så er der tale om gråzoner:
“Verden er jo ikke firkantet. Hvis man for eksempel har en mentor, vil mentoren ikke få løn for at tage med til fredagsbar eller andre sociale arrangementer. Men mentoren kan måske hjælpe med at skabe en tilknytning til studiet, så det er lettere at blive en del af det både det faglige og det sociale fællesskab.”
En mentor kan blive tilbudt studerende, som har psykiske vanskeligheder. En mentor vil typisk være en studerende fra samme studie, som er længere i uddannelsesforløbet, og som kan hjælpe og rådgive.
“Når man har prøvet det selv, så forstår man jo, hvad det drejer sig om,” forklarer Lise Kallestrup.
Mange af de ansøgninger, som bliver sendt af sted til SPS, bliver godkendt, og den studerende får derved bevilling. Med det sagt, så er der selvfølgelig nogle sager, der bliver afvist. SPS er en støtte som gives til varig funktionsnedsættelse, men hvad indebærer dette?
“Der er mange gråzoner, og hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er berettiget til støtte, og om man har brugbar dokumentation, må man endelig kontakte os for at få vejledning,” opfordrer Lise Kallestrup.
“Vores opgave er at hjælpe dem med at nå de studiemæssige mål, som de har.”
Hvilken hjælp kan man få?
Mentorordningen er blot ét eksempel på den hjælp, man kan blive tilbudt som studerende på Aarhus Universitet. Et andet eksempel er sekretærhjælp.
“Det kan være mange ting,” fortæller Lise Kallestrup, ”det kommer rigtig meget an på, hvad man får sekretærhjælp for. Det kan være hjælp til notetagning, og det kan det i flere forskellige tilfælde. Hvis man har synshandicap, så er det tidskrævende at skulle skrive på en computer. Hvis man er helt blind og afhængig af en computerstemme, som læser felter på skærmen op, kan det være svært at navigere sig i en forelæsningssituation.”
Udover notetagning kan det blandt andet handle om at skimme indholdsfortegnelse for studerende, som er synshandicappet, eller indskrivning af interviews i forhold til feltarbejde.
Som Lise Kallestrup forklarer det, så er der, lidt bredt formuleret, tale om “lavpraktisk arbejde i forhold til studierne.”
Vil gerne være mere synlige
Hvis du er en af de studerende, som aldrig før har hørt om Specialpædagogisk Støtte, så er det ikke sikkert, at du er alene.
”Vi er afhængige af, at der er nogle andre, som henviser til os,” fortæller Lise Kallestrup.
Dette kunne for eksempel være studievejlederne på diverse fakulteter, den studerendes underviser, praktiserende læge, psykiatrien, patientforeningen og så videre. Derudover spiller gymnasierne også en stor rolle ved at gøre den studerende, som før har fået bevilliget støtte, opmærksom på, at de også skal kontakte SPS på deres nye uddannelse.
“Vi vil gerne gøre mere, end vi allerede gør, og det er et opmærksomhedspunkt, at vi gerne vil være mere synlige. Det er minoriteten af studerende, som vi har med at gøre. På den måde vil det aldrig blive lige så almindeligt som SU.”
Det sker stadig, at studerende dukker op sent i deres uddannelse og siger: “jeg skulle da være kommet meget før!” fortæller Lise Kallestrup og forsætter, “jeg bliver virkelig ked af det, når det sker, for kunne vi have gjort noget tidligere?”
SPS informerer på deres hjemmesider, sender materiale ud og holder diverse informationsarrangementer.
”Vi oplever, at mange studerende kommer tidligere og tidligere, og det er vi glade for, så kan vi nå at få sat noget i værk i indeværende semester.”
“Vi arbejder med de studerende som studerende. Som studerende med ønsker og håb og drømme og ambitioner.”
Ikke en vane
For Lise Kallestrup er det særligt vigtigt, at hendes arbejde aldrig bliver en vane i kraft af, at det altid er et nyt menneske, som kommer ind ad døren til hendes kontor.
“Diagnoserne er egentlig bare en adgangsbillet,” som hun forklarer, ”det er ikke diagnoserne, det er ikke lidelsen som sådan, vi arbejder med. Vi arbejder med de studerende som studerende. Som studerende med ønsker og håb og drømme og ambitioner. Vores opgave er at hjælpe dem med at nå de studiemæssige mål, som de har.”
Lise Kallestrup understreger, at man som studerende ikke forpligter sig til noget som helst ved en visitationssamtale. SPS-vejlederne har tavshedspligt, og det er altid op til den studerende, om de ønsker at gå videre med en ansøgning. Det ødelægger heller ikke ens chancer, hvis man skulle skifte mening og kommer tilbage.
”Lad os snakke om tingene og se om ikke det lykkes i en eller anden forstand,” afslutter hun.
