Scenarie: Du kommer gående forbi en tilfældig opslagstavle og stopper op med et strejfende blik på følgende reklame for sæd donation: ”Har du god sædkvalitet – så kan du hjælpe de barnløse og få et supplement til SU’en”, hvorefter du videre bliver meddelt, at du kan tjene op til 3.000 kr. om måneden ved at være sæddonor
TEKST Bonnie Hvillum
Delfinen har sat sig for at undersøge, hvad der ligger imellem linjerne på denne iøjefaldende reklame, og hvad der synes at være det mest lukrative for den studerende: penge eller næstekærlighed?
Nordisk Cryobank reklamerer
Nordisk Cryobank, der er en dansk sædbank, har valgt at satse stærkt på de unge studerende, og hvis du ikke har set reklamen endnu så tjek lige den nærmeste opslagstavle: Den babyblå baggrund går fint i spind med ordene om at hjælpe barnløse, og de mange tal gør samtidig alt for at understrege, hvor rig du kan blive, hvis du vælger en karriere som sæddonor. Men er reklamen bondefangeri? Nej, mener Nordisk Cryobank, nærmere en reklame, hvor kortene bliver lagt på bordet, og hvor der bliver åbnet op for en dialog om ’cool facts’ imellem sædbank og donor.
Mange studerende er sæddonorer
Ifølge Nordisk Cryobank er 70-90% af deres donorer studerende. Både fordi de er meget fleksible, men en stor grund skyldes også deres uovertrufne sædkvalitet. Alligevel er udvælgelsesprocessen streng. Ud af 100 unge mænd, som marcherer ned til klinikken, er det kun 5, som går derfra med dollar-tegn i øjnene. Grunden er simpelthen, at de har for dårlig sædkvalitet. Så skru op for æggepunchen og ned for Ceres Top, hvis du vil være sæddonor.
Du skal huske at læse det med småt
”Ja, ja”, tænker du. ”Hvad så hvis jeg har god sædkvalitet, og gerne vil hjælpe dem, der ikke selv kan få børn, og samtidig gerne vil tjene lidt penge?” Jamen så skal du da bare være sæddonor. Du skal bare lige huske at læse linjerne med småt nederst på kontrakten, hvor der vil stå lidt om den ikke-eksisterende fortrydelsesret.
Nordisk Cryobank sammenligner det at donere sæd med at det at donere sin nyre: Når du først har afleveret den, har du ingen krav på at få den tilbage igen. Sæden bliver nemlig underlagt vævsdirektivet. Fair’n sqair. Men hvad gør du, hvis du en dag opdager et defekt område på sin krop, og derfor ikke vil sætte flere børn i verden med samme dysfunktionalitet, hvilket desværre bliver svært at undgå, da du har afleveret dine 6-10 donationer om måneden gennem et helt år? Ja så er det bare ærgerligt.
Økonomien betyder meget
Vi spoler lige væk fra dette mareridt og tilbage til begyndelsen: Reklamen fra Cryobank med den babyblå himmelbaggrund. Ekstern lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet, Raffaele Rodogno, mener, at den ellers flotte reklame kan ses som værende en smule mani-pulerende. Og hans argument er meget logisk: Økonomien betyder en del mere for studerende end for folk med en stabil indkomst, hvilket betyder, at de nemmere bider på krogen.
Vi må have en mere åben debat
Raffaele Rodogno løfter diskussionen et niveau ved at pege på en grundlæggende problemstilling: Hvorfor skal penge fungere som en overvejende faktor i en situation, hvor formålet er at hjælpe sine næste?
Raffaele Rodognos svar er en mere åben og offentlig debat, hvor der bliver gjort opmærksom på problematikken. For er denne relativt nemme løsning for sædbankerne dobbeltmoralsk set i lyset af bloddonation, som er ubetalt?
”I et demokrati burde der startes en diskussion, som er intelligent og netop ikke følelsesbaseret,” afslutter han.
VOXPOP – STUDERENDE
Hvad synes du om reklamen fra Nordisk Cryobank?
”Den appellerer lidt til det økonomiske aspekt. Det er sikkert meget effektivt, men det er måske ikke den rigtige grund til at vælge at gøre det. Men jeg tror, det er det, der virker. Jeg synes det er ok – det er svært at blive sæddonor uden at overveje, hvad der følger med” Kristian og Jonas, 8. semester på Nordisk Sprog og Litteratur
”Det er lidt at sælge sin sjæl på de forkerte grundlag – for hvem kunne ikke godt bruge et supplement til SU’en?” Randi, 6. Semester på Religionsvidenskab
”Jeg synes umiddelbart, den er rigtig god, fordi jeg får meget hurtigt øje på ordet “sæd”, så jeg ved, hvad den handler om. Den er aktuel og relevant for en – det er en god måde at fange på. Hvis jeg var interesseret i sæddonation, er jeg sikker på, at den ville fange mig!” Julius, 8. semester på teologi
”Jamen den lover jo guld og grønne skove, og man kan hjælpe barnløse – det kan nærmest ikke blive bedre! Faktisk har jeg snakket med min kæreste om det, og jeg synes, det er den gode side af sagen, der bliver fremstillet. Man overvejer det da! Hvis der er god rådgivning, så synes jeg, det er i orden.” Jeppe, 2. semester på Statskundskab
”Hvis det nu var mig der var sæddonorbarn, og jeg selv ville finde ud af hvordan og hvorledes, så vil det være mærkeligt at opdage, at ens donor-far valgte dette for at tjene nogle nemme penge. Jeg synes det er forkert, at det bliver gjort til en kommerciel sag.” Lise, 2. semester på Statskundskab
”Jeg synes, den er okay. Sæddonation hjælper jo folk, som ikke kan få børn. Selvfølgelig er det vigtigt, at de mænd der lige bliver tjekket, om de er nogle ok typer. Altså jeg ville da klart overveje det, hvis jeg var mand. Men 6 til 10 gange om måneden er godt nok mange børn at have rendende rundt!” Signe, 6. semester på Jura
