Bestyrelsesvalg. Det lyder ikke særlig sexet, men valget til bestyrelsen har stor betydning for de studerende. Ikke mindst fordi der sidder en rektor og et flertal af erhvervsfolk, der gerne vil bestemme, hvad universitetet skal.
af Vanessa Salome Christophersen
Nytter det overhovedet noget at stemme på en studerende til bestyrelsesvalget? Nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer er enige om, at de to repræsentanter for de studerende udfører et vigtigt arbejde. Først og fremmest ved at sikre, at de studerendes synspunkter bliver hørt. Men også for at holde rektor og erhvervsfolk i bestyrelsen i skak.
Bestyrelsen er det øverste organ på universitetet og de bestemmer, i hvilken retning universitetet skal gå.
Tidligere var der et internt flertal i bestyrelsen. Det betød, at studerende og medarbejdere på universitetet tilsammen havde det sidste ord. Sådan er det ikke længere. Af de 11 pladser i bestyrelsen udgør eksterne medlemmer nu de seks. Maja Buskbjerg, som sidder i bestyrelsen for Studenterrådet, mener, det eksterne flertal er et problem.
”De har nogle helt andre interesser, end vi studerende har. Og det kan mærkes, at man skal kæmpe for at få sine synspunkter igennem”, siger Maja Buskbjerg.
Hun kæmper for at få både studerende og forskere på dagsordenen.
”Lige nu virker det på ledelsen og bestyrelsen, som om forskning er vigtigere end uddannelse”, siger Maja Buskbjerg.
Hun mener, at der er en klar skævvridning mellem de interne og de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Problemet er især, at de eksterne medlemmer ikke ved lige så meget om, hvad der foregår på universitetet som de studerende.
”Vi mærker det i vores hverdag helt konkret. Har jeg nok timer på mit studie? Har jeg en fed fredagsbar?”, siger Maja Buskbjerg.
Mikael Bomholt sad i bestyrelsen fra 2008 til 2009. Han synes, snakken om skævvridning er overdrevet
”Folk tænker: Bestyrelsen? Er det ikke de der skide bankfolk, der sidder og kun tænker på penge? Men der sidder faktisk ingen bankfolk i bestyrelsen”, siger Mikael Bomholt
Mere end bare blåstempling
Mikael Bomholt har dog undret sig over, hvor meget enighed der var i bestyrelsen. Han mener, det er vigtigt med uenighed.
”Det er en god idé at diskutere, om man holder retningen, og om retningen er den rigtige”, siger Mikael Bomholt.
Også Maja Buskbjerg mener, det er vigtigt, at se bestyrelsen som mere end bare et blåstemplingsorgan.
”Universitetet har nogle særlige akademiske interesser. De kan ikke kun varetages af et eksternt flertal”, siger hun.
Også rektoratet har en dagsorden, der ikke nødvendigvis svarer til de studerendes. Bestyrelsen ansætter rektor, som derfor ikke har stemmeret i bestyrelsen Alligevel sidder han med ved møderne, og han kommer med forslag. Som en del af Den Faglige Udviklingsproces foreslog rektoratet, at der blev skåret ned i antallet af studienævn. Det ville eksempelvis betyde, at arkæologistuderende skulle træffe afgørelser om musikvidenskab. Det er ifølge Maja Buskbjerg blot et enkelt eksempel på, at rektoratet ikke altid tænker på de studerendes interesser.
”Ledelsen fokuserer alt for meget på forskning og alt for lidt på uddannelse. Og det kommer jo til at præge en bestyrelse”, siger Maja Buskbjerg.
Tidligere bestyrelsesmedlem Mikael Bomholt understreger, at bestyrelsen er fuldstændig frit stillet til at gå imod rektors forslag. Han har selv presset på for at få de studerendes sag igennem i forbindelse med udvidelsen af universitetets bygninger. Netop rollen som de studerendes talerør er vigtig ifølge Maja Buskbjerg.
”Vi skal råbe dem op og sige: Hey, der er faktisk nogen, der lever med de her beslutninger”, siger hun.
