Spring til indhold
Hjem » Artikler » Emma Luna drikker ikke

Emma Luna drikker ikke

  • af

Delfinen har talt med Emma Luna om, hvordan det er at være den eneste person uden procenter i blodet, når man går i byen, og hvordan dét faktisk er en befrielse. Derimod er omverdenens reaktioner det sværeste ved beslutningen om ikke at drikke, fortæller hun.

Emma Luna Hallgaard Christensen er 26 år gammel og starter på kandidaten i nordisk sprog og litteratur på AU til september. Ligesom hos så mange andre unge er byture og fredagsbarer en del af studielivet for hende. Forskellen på Emma Lunas og hendes venners byture er blot, at hun ikke tyller øl, breezers eller shots, inden der skal vrikkes numse på dansegulvet, og at hun ikke vågner dagen derpå i en brandertcocktail af ondt i hovedet og fortrydelsesfremkaldende fulde-stories.

Privatfoto: Emma Luna Hallgaard Christensen på årets Roskilde Festival

Når de andre bliver ’out of reach’

Emma Luna stoppede med at drikke alkohol for godt og vel to år siden. I starten var det en tilvænning at være ædru til fester, koncerter og lignende, hvor andre typisk drikker (en del) alkohol. Dog er det kun på enkelte punkter, at Emma Luna oplever at måtte tage nogle forholdsregler, når hun er i byen: ”Noget, jeg lige har skulle vænne mig til, er, at de mennesker, man har omkring sig, oftest opfører sig meget anderledes, når de er påvirket, end når de er ædru. Folk, selv dem du kender godt som venner og kærester, kan blive utilregnelige. Her har jeg lært ikke at have en forventning om, at de forbliver ’sig selv’ og kontaktbare hele aftenen. Nogle gange kan jeg komme til et punkt til en fest eller på en bytur, hvor det er, som om alle bliver irriterende og out of reach. Så er det mig, der må gå, hvis jeg ikke magter det mere,” forklarer hun.

Skepsis fra omverdenen

Det er dog ikke uden en vis undren og nysgerrighed fra andre, når de finder ud af, at Emma Luna ikke drikker. De fleste forventer en decideret ”god grund” til hendes fravalg, og at sige, at hun ikke har lyst til at drikke, bliver ofte ikke betegnet som en god nok grund: ”Det er som om der skal være en ”rigtig” god grund, siden jeg ikke drikker, som for eksempel at jeg skal køre, at jeg skal tidligt op, eller at jeg er på medicin”.

Dertil kommer dem, som decideret ikke vil godkende hendes ’nej tak’ til alkohol: ”Da jeg var yngre og ikke nær så god til at sige fra og stå op for mig selv, mærkede jeg virkelig, at mange kunne blive direkte fornærmede eller nærmest sure over, at jeg ikke ville tage imod deres øl/shot/ølbong. Jeg har også oplevet gentagne gange at sige nej tak, men at der alligevel er blevet købt alkohol til mig. Det kan godt blive ubehageligt nogle gange, hvis modparten ser mit afslag som ubehøvlet eller nærmest som en provokation”, siger Emma Luna og fortæller, at hun med årene er blevet mere hærdet i at sige fra over for sådan en adfærd.

Fuld på leg, gak og eufori

At måtte tage et par forholdsregler opvejer dog på ingen måde alle de fordele, der for Emma Luna er ved ikke at drikke. Nu får hun mere ud af sine oplevelser med sine venner i byen, til festivaler og fredagsbarer, end da hun tidligere drak sig fuld sammen med dem til samme begivenheder: ”Jeg får den totalt rå oplevelse af alt, der sker omkring mig og inden i mig”, fortæller hun. Og netop dét er værdifuldt for hende. Hun kommer med et eksempel fra dette års Roskilde Festival: ”Hele den uge jeg var der, drak jeg måske samlet set halvanden genstand. Det var enormt intenst at være på en så stor festival med så mange fulde mennesker, men det var også enormt fedt, og jeg skal helt klart af sted igen næste år. Til koncerterne og utallige fester i camps blev jeg høj af euforien og stemningen i stedet for af alkohol”.

Når Emma Luna tager i byen, synes hun også, at det er en befrielse at vide, at hun kan slå sig løs og opføre sig tosset uden, at nogen i lokalet vil se skævt til det, fordi de alligevel er fulde og ikke lægger mærke til det, eller måske ikke engang kan huske det aftenen efter. På den måde får hun mindst lige så meget ud af aftenerne i byen som sine venner, siger hun: ”Selv om jeg er ædru, kan jeg sagtens danse, lege og gakke ud alligevel. Hvis musikken og stemningen er god, kan jeg sagtens være godt kørende på kaffe og sodavand indtil de tidlige morgentimer. På den måde føler jeg virkelig ikke, at jeg går glip af noget.” 

Op imod den danske drukkultur

Fredagsbarer, festivaler og byture er noget, de færreste af os praktiserer i ædru tilstand. Oftest hænger fester og socialt liv nemlig sammen med alkohol. Men hvorfor er der egentlig en opfattelse af, at man har det sjovest, når man fuld? Fordi det gør os mere afslappede? Fordi vi så føler, at vi kan være mere os selv? ”Jeg tror, folk i dag er så bange for at føle sig forlegne eller pinligt berørte, at de har brug for at dulme det indre såvel som det ydre liv, for at slappe af, snakke om deres følelser eller møde fremmede mennesker,” siger Emma Luna. Og det er et problem, at vi føler, at vi må drikke os berusede i jagten på tættere relationer eller følelsen af at være godt tilpas, mener hun.

”Drukkulturen i Danmark er helt sindssyg, og jeg synes det er enormt ærgerligt, at der er en diskurs om, at man ikke kan have det sjovt uden at være påvirket”, siger hun.

På trods af, at druk er så indgroet i den danske kultur, er svaret et entydigt nej, da jeg spørger hende, om det er en svær beslutning at holde fast i ikke at drikke alkohol; ”Jeg føler ikke, jeg går på kompromis med min ungdom eller andre oplevelser, jeg ønsker at have, bare fordi jeg oplever dem ædru i stedet for påvirket. Jeg kan jo huske alt, jeg har haft det sjovt, og jeg har ikke tømmermænd dagen efter. At stå ved, at jeg hverken har lyst til eller godt af at drikke alkohol, er en af de bedste beslutninger, jeg har taget for mig selv.”

Åbenhed er vejen frem

Afslutningsvist fortæller Emma Luna, at hun mener der er brug for større åbenhed i vores alkoholkultur. ”Man er nødsaget til at gro sig noget hård hud, hvis man vælger aktivt ikke at drikke i dagens Danmark, men samtidig insisterer på, at man godt kan have det sjovt og feste. Men jo mere åben jeg er omkring det, jo flere mennesker har jeg mødt, der faktisk også selv ønsker at mindske deres alkoholforbrug. Derfor er det så vigtigt at tale om vores drukkultur, og jeg synes, at det er fedt at tage diskussionen op med andre”.