Studiestress er et seriøst problem, der berører mange studerende i højere eller lavere grad. I værste fald kan presset blive så slemt, at den studerende må sygemeldes eller droppe helt ud. Ifølge en ny studiemiljøundersøgelse har 20 % af de studerende på AU stærke stress symptomer som hjertebanken og nedtrykthed. Og når presset bliver for højt, og intensiteten stiger, starter det en række dårlige processer på øverste etage.
”Slap nu af”
Først og fremmest bliver vores hippocampus og amygdala påvirket. Hippocampus er det område i vores hjerne, der især spiller en stor rolle i forhold til vores hukommelse og orienteringsevne, imens amygdala er et mindre område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt. Så når man bliver for stresset, går det ud over hukommelsen og koncentrationsevnen.
“Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”
Stressrådgiver og mentaltræner fra klinikken Spine i Højbjerg, Thomas Pape, mener, at de studerende skal turde at slappe af, og ikke se det at hvile sig som en dårlig eller doven ting:
”At slappe af bliver du ikke belønnet for, det er ikke trendy. Det er mere normalt at fortælle om, hvor travlt man har; at man bare skal til ’åh så mange ekstra kurser og spændende netværk’. Jeg møder studerende, der reelt ikke tør slappe af. Det udløser dårlig samvittighed, og dræner dem for energi,” siger Thomas Pape, der hjælper de studerende med at blive bedre til at slappe af.
Og når de studerende lærer at slappe mere af, begynder de også at sove bedre, at blive i stand til at yde mere, at få bedre karakterer og generelt være mere glade, fortæller stressrådgiveren, og konkluderer:
”Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”.
Tal med din studenterpræst
Ud over at lægge sig sofaen, gå ind på Netflix og få pulsen ned dér, kan man også gå til en studenterpræst, hvis stressen melder sig. Og her kan man også tale om de problemer, der måske ligger til grund for stressen. Der kan nemlig være mange grunde til, at man er stresset. Ikke kun tonsvis af opgaver og et hav af eksamener kan forvolde stress, men det kan også for eksempel kærestesorger eller dødsfald i familien. Og uanset hvad det er, man har problemer med, så er studenterpræsten der til at hjælpe en igennem det.
Studenterpræsterne:
- er uddannet cand.theol.
- er ansat af den danske folkekirke med særlig tilknytning til universitetet.
- må alle gå til, så man behøves ikke at være kristen for at gå hen og ringe på klokken.
- er underlagt fuld tavshedspligt
Hvad bør AU gøre?
Det er den studerende selv, der skal opsøge studenterpræsten. Så hvis vi kigger ud ad, hvad kan da universitetet gøre for at skabe et mere stressfrit studiemiljø? Thomas Pape har et bud:
”Hver uddannelsesinstitution skal have som mål at EJE forebyggelse af mistrivsel. At de studerende stortrives er den største aktie, universitet kan investere i. Der skal være langt bedre adgang til materialer om selvledelse, andres erfaringer, overleveringer og stresshåndtering. Derudover kunne jeg godt ønske mig, at ledelsen på de forskellige fakulteter fortalte de studerende, hvordan de forventer, at de skal studere. At der bliver sagt højt: NEJ, det er dumt at læse konstant, aldrig at være tilfreds eller turde holde fri.”
Stress er (stadig) et tabu
Det er i dag til stadighed mere normalt at tale om fysisk sygdom end psykisk belastning. Det fortæller Robert Zachariae, professor på Psykologisk Institut på AU, der beskæftiger sig med sundhed. I sit arbejde møder han jævnligt studerende, der i forskellig grad føler stressen banke på døren;
”Det første ord stort set alle studerende bruger om deres tilstand, når jeg møder dem, er ’svag’. De føler sig svage, fordi de ikke kunne tåle mosten, fortæller de. De forstår ikke, at der er mange årsager til, at de får stress. Så det er langt fra altid deres egen skyld.”
Og spørgsmålet er, om skyld overhovedet er det rette ord:
”Det giver egentligt ikke mening at tale om skyld. Vi bruger tid på at årsagsafdække, hvorfor de har det, som de har, og så lægger vi planer for, at de får det godt igen og ikke kommer i den samme situation igen. Men så længe vi kun lægger de flotteste, sjoveste og sociale billeder på de sociale medier, så er psykisk belastning fortsat et tabu. Når vi fortsat skriver i kommentarfelter ’du er modig, fordi du står frem’, så har vi meget lang vej igen. Vi skal sige til de studerende, ’hallo – det er altså helt normalt, at vi igennem livet kan køre i grøften, tabe pusten eller miste overblikket. Det gør vi alle, og gider du derfor ikke at række hånden ud og spørge om hjælp?’. De fleste studerende tror desværre, de skal løse deres egen mistrivsel selv,” afslutter Robert Zachariae.
