ØL # 6, 7 (?) – Dyresex og rejesalat
Delfinens redaktion er lidt som et ægteskab – og redaktionschefen laver maden. Han går derfor fluks i gang med at stege pølser, mens chefredaktøren konverserer sin borddame. Hun befinder dig sig dog allerede i en højtflyvende diskussion om et meget aktuelt emne – dyresex. Chefredaktøren taler med, så godt han kan, om det intime samkvem mellem hest og kvinde. Alligevel er han lettet, da redaktionschefen råber, at maden er klar. Der er hotdogs på menuen. Redaktionschefen holder sig til det sikre, og overlæsser det let brankede hotdogbrød med ketchup, sennep, løg og syltede agurker. Chefredaktøren går en anden vej. Inspireret af sin nylige visit i Sverige, har værten indkøbt et betragteligt kvantum rejesalat. Det er således kun manglen på kartoffelmos, der forhindrer chefredaktøren i at fortære en vaskeægte ”specialare”. Hjemveen presser sig på, og da værten tilbyder en snus, kan chefredaktøren ikke længere holde tårerne tilbage.
Pludselig sker der noget med chefredaktøren. Stemmen ændrer sig, nakkehåret vokser spontant 10 cm – og han virker pludselig ukontrollabelt fuld. Chefredaktøren har ingen erindring om det følgende.
Læs også øl 1,2,3 – rigtige mænd er til girlpower
ØL # 8, 9 (?), 10(??!!), 11 (??!!!)
Uniparken by night. Tidigare fanns det liv, musik och bra stämning. Nu känns parken bara tom och lite småläskig. Mörka och larm – ett Disneyland för våldtäktsmän. Redaktörerna har tappat all kontroll. Dom bara supar, pratar inte ens med värandra. Ingen orkar längre att intervjua eller notera. Dom orkar bara att dricka mera kallt och blaskigt öl. Fotografen har tagit bra bilder, säger hon. Hon måsste hinna tåget. Redaktörerna har missat sitt. Professionalismen har drunknat i en sjö av öl och uppgivna ideal.
Læs også øl 4,5 – vildspor på kasernen
Efterskrift
Og således slutter det. Ikke alle journalistiske vanvidsekspeditioner ender lykkeligt. Ikke alle kan som Raoul Duke iføre sig snorkel og svømmefødder og på én mescalinspædet nat redefinere journalistikken i et gravskrift over ungdomsoprøret. Hvad driver journalisten til at opføre sig uprofessionelt? Til at søle sig til med de svin, han har til opgave at spidde? Og hvem presser redaktøren til at leve op til et sæt af idealer, når han er selve symbolet på disse idealer. Og hvem presser redaktøren til at skrive op til en deadline, når han selv…er deadline?