De drømmer om store scener og fængende radiohits. Bandet Kreuzberg er på vej frem, og her i maj måned skal det for alvor vise sig, om bandet kan imponere branchefolk og publikum med glade poprytmer på årets Emergenza Festival – Danmarks største musikfestival for upcoming bands
TEKST & FOTO Mette Damsgaard Christensen
Det er svært at overdøve musikken, når man taler med Kreuzberg. I ægte rock’n’roll-stil er bandet nemlig i fuld gang med at indspille en demo i et lille studie i Aarhus, mens interviewet står på. Søren, forsanger i bandet, er i øjeblikket i gang med at indspille vokal. Lyden af en tempofyldt tromme og blød vokal blander sig med de resterende bandmedlemmers snak. Tre af medlemmerne bor i Aarhus, hvor to studerer, mens én arbejder. Forsangeren er bosiddende i København og er ikke med til interviewet. For snart skal han nemlig med toget tilbage, og der er ingen tid at spilde, når de nye numre skal indspilles. Demoen skal helst sidde i skabet – det er vigtigt, når man som ungt band skal gøre indtryk på branchens spydspidser.
Maj byder på en optræden på den aarhusianske SPOT-festival sammen med en koncert på Train. Koncerten på Train er kommet i hus efter bandet i to indledende koncerter har sikret sig publikumsstemmer nok til at gå videre i Emergenza Festival, der er for upcoming bands.
“Emergenza har indtil videre budt på to af de bedste koncerter nogensinde. Og vi skylder publikum alt. Både for at have købt billetter og for at vise, at de har det sjovt til koncerterne. Der har ikke stået nogen med korslagte arme, og det smitter af og giver selvtillid,” siger bandets trommeslager, Kristoffer. Bandet har foruden øvetimer lagt energi i at sikre, at forudbestilte billetter bliver personligt leveret: “To timer før koncerten på Voxhall kørte vi rundt i Jens’ lille Citroën Saxo for at dele billetter ud,” griner Kristoffer. Fra nu af er det ikke kun publikumsstemmer, der afgør bandets skæbne, men også en fagjury, der skal bedømme Kreuzbergs musikalske fremfærd til festivalen. Én ting er dog sikkert: Drømmen er at gå hele vejen – både til festivalen og i musikbranchen.
Lady Gaga, radiohits og planlægning
Det kræver tænketid, når bandet skal beskrive sin musikalske stil: “Vi henter inspiration fra alt muligt. Men vi laver egentlig pop. Måske i lidt andre klæder, end man er vant til. Vi kan sagtens lave et nummer, der er indie-præget og så pludselig smide en reference ind til Lady Gaga,” siger Kristoffer, mens bassisten Niklas supplerer: “Og så tror jeg ikke, vi gør det mere kompliceret, end det er. Vi går ikke efter at smide en vild og avanceret guitarsolo ind. Vi går simpelthen efter det gode nummer.” Derfor er bandets håb med demoen også, at numrene egner sig som uundgåelige radiohits.
Bandets høje ambitionsniveau kræver planlægning. Især er det en udfordring at få kombineret alle bandmedlemmernes studie- og arbejdstid med bandets forsanger, der i hverdagen befinder sig langt væk. Planlægningen har dog haft en positiv effekt: “Efter vi er flyttet fra hinanden, er det som om, vi har højnet seriøsiteten. Vi er meget fokuserede på at lave tingene rigtigt. Vi vil bare gerne have det bedste resultat på den mest effektive måde,” mener Kristoffer. Selvom bandet stadig øver i hjemstavnen Hobro i ny og næ, er Aarhus efterhånden blevet deres musikalske base. Ikke mindst fordi en del af den trofaste tilhængerskare har slået sig ned i byen, mener Niklas og tilføjer, at også andre er begyndt at få øjnene op for bandet: “Til vores første koncert var der et par unge piger og vores familie, men flere og flere er begyndt at kunne lide vores musik.” Den mere seriøse tilgang til musikken har ifølge Kristoffer haft betydning for tilhængerne: “Jeg tror, at de, der først ikke kunne lide vores musik, er begyndt at kunne lide den alligevel, fordi niveauet er højnet.” Selvom bandet har dyrket seriøsiteten, forbliver venskabet dog en grundpille.
Fra covermusik til Kreuzberg
I bandets spæde start var planen at spille covernumre: “Det, mente vi, at der var flere penge i!,” konstaterer Niklas grinende. Det varede dog ikke længe, før selvskrevne numre overtrumfede genbrugte klassikere. På vejen mod en fast identitet som gruppe har drengene ikke oplevet den ellers klassiske bandkrise, men prioriteret den gode stemning højt: “Vi øver ikke kun, når vi er sammen. Meget af det er hygge. Vi har altid aftalt at øve seriøst, men efter to timer synes vi, det går så godt, at vi godt lige kan holde en lille pause,” fortæller Kristoffer – “Ja, og så ender vi med at bruge to timer på at lave god mad!,” siger guitaristen Jens.
Det tætteste, bandet har været på at komme i nærheden af dårlig stemning, var under et job på spillestedet Gyngen (i Mejlgade, Aarhus, red.). Mens det meste af bandet stod klar på scenen, var Jens forsinket. “Lige pludselig cuttede lydmanden baggrundsmusikken og satte spotlys på os. Vi manglede Jens, så vi begyndte så småt at spille, men endte med at klappe ham på scenen. Der blev han sur, for man kan da ikke begynde at spille uden en guitarist!,” fortæller Kristoffer.
Da covernumrene endelig blev lagt på hylden, var fundamentet for bandet lagt. “Lige pludselig var vi bare Kreuzberg. Hvis folk omtalte os, var det som Kreuzberg-drengene, og navnet blev synonymt med os. Kreuzberg – det er, hvem vi er,” mener Jens. Det tyskklingende navn blev i øvrigt valgt af en simpel årsag: “Vi skulle bestemme os for et navn, og havde hørt et nummer af samme navn, som vi var vilde med,” fortæller Kristoffer og fortsætter: “Og skal man være lidt højpandet, kan man sige, at berlinerkvarteret af samme navn huser mange skæve og kreative mennesker. Det summer af kreativitet. Lidt på samme måde, som bandet gør.”
Vil gerne gå hele vejen
Emergenza Festivalens regionale finale bliver holdt på Train, hvorefter en national finale afgør hvilket band, der ryger videre til den internationale scene. Med udsigten til store scener er det svært ikke at drømme om publikumspakkede optrædener. Snakken falder på Bieber-hysteriet, der herskede i april, da popfænomenet gav koncert i Europa, herunder Danmark. “Jeg ville da gerne spille i en udsolgt Madison Square Garden. Men lige nu tager vi én koncert ad gangen!,” siger Niklas. Alligevel er målet med Emergenza klart ifølge Kristoffer: “Vores mål var først at komme i den regionale finale, men nu vil vi gerne gå hele vejen.”
Snart er dagen i studiet ovre. Bandets medlemmer skal videre – der er andre projekter, arbejde og studier, der skal passes. Men trods forskellige og til tider hektiske planer, hårdt arbejde med demoindspilning og Emergenza-forberedelse, mener Kristoffer, at de fire Hobro-drenge og venskabet klarer prøvelserne: “Vi er fire venner, der lavede et band og ikke fire musikere, der lavede et band og blev venner,” slutter han, mens rytmen og vokalen endnu høres i baggrunden. Demoen skal jo være klar.
