🐬 🐬 🐬 🐬 🐬 (5/6)
Slutningen på Syd For Solens første festivaldag bød på en enorm technofest under åben himmel. Fred Again.. levede op til hypen og fik næsten gæsterne til at glemme de ekstremt lange køer.
Publikum ventede. Folk havde holdt på deres pladser allerede to timer inden. Syd for Solens første festivaldag var udsolgt udelukkende på grund af ham. Størstedelen af de 35.000 festivalgæster stod som sild i tønde. Stemningen var lidt lav efter en dag med ekstreme køer, der gjorde det umuligt både at tisse, spise og drikke sig i hegnet, eftersom alkoholen fra den forrige øl nåede at fordampe fra systemet, mens man stod i kø for den næste. Men så indtog Fred Again.. scenen, og dj-fænomenet fra England forvandlede Valbyparken til én ekstatisk technofest, der gjorde ventetiden værd.
Fred var tydeligvis i tvivl om, hvilken dag det var, og blev ved med at råbe ”Friday Night, Copenhagen!” hvortil publikum trofast hujede. Men da han efter et kvarter meget menneskeligt tilstod ”guys, guys– I just realized – it’s Thursday night! But you guys made it feel like a Friday” udløste han både latterbrøl og et enormt bifald.
Fred Again..’s tre album ’Actual Life’ bygger på konceptet om at sample ”det ægte liv”. Lyrics er samplet fra memoer indtalt af venner, og sangene hedder deres navn som ’Kyle (I found you)’. Hans personlige stil lader til at være guidet af samme princip, for i kontakten til publikum var Fred nærværende og kørte ikke på et script, på trods af hvor mange shows han spiller for tiden. Det er selvfølgelig også, fordi Fred Again.. er cool. Ekstremt cool på den dér underspillede måde, der egentlig ikke kræver noget som helst. Knap skulle han sige ”hey guys” med et kækt grin, før publikum eksploderede. I blot t-shirts, jeans og sneakers var han overlegent underdressed på den ellers så selvbevidste og fashionistafarvede festival, som Syd for Solen er. Men man skal ikke tage fejl af, at Fred Again.. har dybe, aristokratiske musikrødder, og at Brian Eno har været hans mentor siden puberteten.
Med stor snilde byggede han koncerten op som ét stort dj-sæt. Antallet af klimakser og perfekt sprøde, dopaminforløsende drops var i overflod. Han surfede elegant mellem numre fra det nyeste album USB og numre fra Actual Life som ’Delilah (pull me out of this)’. Iblandt højdepunkterne var ’adore u’, en hjertevarm sang skrevet til hans søster og selvfølgelig det ultimative hit ’Marea (we’ve lost dancing)’. I sammenhæng med hele sættet havde hittet en balsamblød kvalitet, der fik alle til at svæve i nogle minutter, i kontrast til USB’s mørkere, hårdere kælderunivers med hits som ’leavemealone” eller ’BerwynGesaffNeighbours’ hvor folk rokkede hårdt frem og tilbage og skreg med på ”fuck the neighbours turn the music up”.
Det eneste at sætte fingeren på var de ti minutter, hvor Fred Again.. spillede sin endnu ikke udgivede sang ’peace u need’ fra det nye album ’ten days’ der lander i september 2024. Ti minutter, der bedst kan beskrives som cringe. Idéen var der: Fællessang over ordene ”I let you take a piece of me – I hope you get the peace you need”. Fred trak sin bedste ven, Joy Anonymous, ind på scenen til dette flødefarvede følelsesshow, og ærligt talt fungerede det ikke. Men publikum gik med på det alligevel. Man får ikke danskere til at være så fløde. Men Fred Again.. gjorde det.
Hvorvidt viben vendte stærk tilbage, er der ingen tvivl om. Den direkte overgang til ’Sabrina (i am a party)’ var et descend ned til en rå, mørk angst, der ligger og syder som brændt olie på ungdommens kollektive pande. Stemningen var intens. Det var ikke kun behageligt. Men det var vigtigt.
Alt i alt lever Fred Again.. op til hypen. Han må gerne besøge Syd For Solen. Again..
