”Hvis du har solgt limonade ved vejen som barn, kan du blive iværksætter”. Sådan sagde Ditte Bruun Laursens underviser en dag til hende. Det blev udgangspunktet for en faglig og personlig rejse, der har bragt hende omkring sin egen barndom, skoleelever i Finland og forældreløse børn i Niger.
Ord af Josefine Aggeboe
foto af Josefine Aggeboe
Længe før hun startede på teologistudiet, har Ditte Bruun Laursen haft en spirende følelse i maven om at gøre noget andet end flertallet. Som teologistuderende er valget om at blive iværksætter bestemt ikke oplagt. Langt de fleste starter på teologi med en drøm om at blive sognepræst. Det var også Ditte Bruun Laursens udgangspunkt.
”Men vejen dertil kan godt være mangfoldig”, forklarer hun.
For Ditte begyndte rejsen for mange år siden ved barndomshjemmets villavej, hvor hun solgte alverdens ting til forbipasserende. Blandt andet de lerting, hun havde lavet på fritidshjemmet. Ifølge Ditte Bruun Laursen er det vigtigt ikke at glemme det indre barn, der har lyst til at sælge limonade eller keramik til fremmede.
”Det er vigtigt, at man tager sig selv seriøst. Hvis man har en spirende nysgerrighed, skal man give den, den tid og tankevirksomhed den fortjener”, forklarer hun.
I gymnasieårene begyndte nysgerrigheden at tage form. Hun ville hjælpe forældreløse børn i Niger i Afrika. I mange år blev det ved tankerne. På et travlt studie med læsning og eksamener er der ikke megen plads til store visioner. Ditte skulle både bruge tid og et skub i den rigtige retning for at føre visionen ud i livet.
Drømmen om et børnehjem
Gennem sit arbejde som studievejleder på Teologi fik Ditte kendskab til Aarhus Entrepreneurship Centers tilbud Sand Box, som hjælper studerende med at blive iværksættere. Ditte kom ind i Sand Box med en drøm om at bygge børnehjem i Niger. Men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var så ligetil:
”Jeg havde en vision, som endnu ikke var italesat, en fornemmelse, der ikke var udført”, fortæller hun.
Hendes idé skulle gøres konkret, for at den kunne blive til virkelighed. Planen manglede et led. Ditte ønskede ikke at samarbejde med andre humanitære organisationer, men hvor skulle pengene så komme fra?
”Man kan enten vælge at lave børnehjemmet som en slags medlemskasse, hvor alle betaler 50 kroner om måneden, eller man kan prøve at finde pengene ad andre veje”, forklarer Ditte.
Hun valgte den sidste løsning. Hun ville have et solidt økonomisk grundlag for børnehjemmene, så hun ikke skulle ligge søvnløs om natten. Derfor vil Ditte skabe et mellemled, der kan finansiere børnehjemmene. En slags økonomisk platform, hun kan bygge sine børnehjem på. Platformen skal bestå af et e-læringssystem til brug i folkeskolen. Systemet skal være med til at reducere kulturelle og religiøse sammenstød igennem viden og tværkulturelt samarbejde.
Det giver god mening for Ditte at lave mellemleddet. Det giver hende nemlig både et solidt økonomisk grundlag, muligheden for at få sig egen faglighed i spil og chancen for at påvirke en masse børn. E-læringssystemet skal lære folkeskoleelever fra hele Skandinavien om fremmede kulturer og religioner. Ditte er for tiden i fuld gang med at udvikle e-læringssystemet, som skal dække både religions-, historie- og samfundsfagsundervisning. Hun har lavet aftale med to skoler, som skal afprøve systemet til næste år. Det er idéen, at børn på tværs af landegrænser skal besvare samme spørgsmål. Børn i for eksempel Danmark og Finland laver samme opgave og udveksler svar og erfaringer. Dermed opnår de både forståelse af de emner, spørgsmålene omhandler, og andre skoleelevers tilgang til spørgsmålene.
Trygge børn – hele mennesker
Der er måske langt fra arbejdet som sognepræst i Danmark til at lede børnehjem i Niger, men for Ditte giver begge dele mening og faglig udfordring. Hun ser teologistudiet som et miks af religion, samfundsfag, etik, filosofi og historie. Kompetencer, mange virksomheder kunne have gavn af. Allerede i Sand Box-forløbet følte Ditte, at hun kunne trække på sin faglighed i forhold til det at være iværksætter.
”På teologi bliver vi undervist i at se alle problemstillinger fra tre vinkler: en historisk, en analytisk og en systematisk. Det gør, at jeg ofte ser sammenhænge og løsninger, hvor andre ikke gør”, forklarer hun.
Nogle af sine faglige kompetencer bruger hun direkte i projektet. Hun er selv ekspert i religion og kultur, og kan derfor udvikle en stor del af e-læringssystemets indhold selv.
Dittes plan virker måske ambitiøs, men hun regner med at kunne lancere systemet i Skandinavien inden for de næste fem år. Så snart systemet begynder at give overskud, skal pengene investeres i opbygningen af børnehjem. Ditte vil ikke selv stå i spidsen for børnehjemmene i Niger. Det vil hun lade lokale kræfter om.
”Jeg vil ikke komme og fortælle dem, hvad de har brug for”, siger hun.
Hun har dog en fast idé om, hvilke værdier der skal ligge til grund for børnehjemmene.
”De skal have en holistisk tilgang til børnene. De skal både give børnene den mad og lærdom, de har brug for, men også være et rigtigt hjem, der giver børnene kærlighed og tryghed. På den måde kommer børnehjemmene til at varetage hele mennesket”, fortæller hun.
Børnehjemmene skal, ifølge Ditte Bruun Laursen, som udgangspunkt ikke lave kristent missionsarbejde.
”Men e-læringssystemet og børnehjemmets grundlag bygger blandt andet på tolerance og forståelse, og det er værdier, som kan tilskrives kristendommen, og det er bestemt ikke et dårligt udgangspunkt at tage med i forholdet mellem mennesker”, siger hun. Navnet på projektet er AVAR, hvilket står for Anerkendelse, Værd, Accept og Respekt. Det er de værdier, der skal være udgangspunkt for projektet.
”Det er måske nok kristne værdier, men også almindelige, menneskelige værdier”, mener Ditte.
Barnet, der startede med at sælge keramik ved vejen, er kommet langt fra udgangspunktet, men drømmen og gåpåmodet er det samme. Villavejen er byttet ud med verden, og håbet om at tjene ekstra lommepenge er byttet ud med drømmen om at hjælpe børn verden over.
