Tekst ǀ Emilie Louise Nielsen
Det er aldrig nemt at anerkende, at der er noget man bare ikke er god til, og man hager sig til det med næb og kløer, fordi man tror man kan blive bedre med hårdt arbejde og viljens magt. Men når evnerne – og det vigtigste, interessen – mangler er der ikke så meget at gøre. Den beslutning var jeg nødt til at træffe da jeg i 2014 skiftede studie fra jura til teologi. Det er et af de bedste valg jeg nogensinde har truffet, men det var samtidig svært at tage.
Beslutningen
Ikke at jura ikke var spændende i sin egen ret. At arbejde med samfundet og dets individer på den analytiske måde jurister gør, var tiltalende for mig, og jeg har aldrig haft problemer med at påtage mig en stor læsebyrde som den, der kendetegner jurastudiet. Det gik dog langsomt – og efter megen frustration – op for mig, at jeg havde brug for et studie, der var umiddelbart mere menneskenært, og som jeg ikke bare valgte fordi jeg havde karaktererne til det fra gymnasiet, og fordi man var så godt som garanteret et job efter kandidaten. Efter megen overvejelse (og en mængde besøg til farmakologi, lingvistik og logopædisk ug.dk-sider) faldt valget så på teologi. Teologi var perfekt for mig; en kombination af sprog, filosofi, historie og samfundsvidenskab, det hele med et kristent islæt, der dog stadig formåede at forblive akademisk. Jeg havde i mit valg af det til en vis grad ladet tilfældighed og ”hvad føles rigtigt” råde, men til min overraskelse og glæde blev det at læse teologi som at arbejde med min hobby hver dag.
En stor kontrast
Allerede helt fra starten kunne jeg mærke en betydelig forskel på mit humør, mit engagement og sågar mit helbred i skiftet fra jura til teologi. Hvor jeg på jura havde været indesluttet og følt mig utilstrækkelig fordi jeg havde så svært ved det faglige, var jeg på teologi med fra begyndelsen og jeg blev hurtigt glad for både fagene og mine nye studiekammerater. Teologi er et lille studie, hvor vi på min årgang er omkring tredive mennesker. På jura startede jeg på 1. semester sammen med 430 andre mennesker, og for en person så indadvendt som jeg var, virkede den hektiske sammenhæng jeg pludselig blev kastet ind i overvældende og forvirrende. Der var så mange at tage stilling til, navne at huske og aktiviteter det var forventet man fulgte med i. Rusugen og rusturen på jura var sjov, men en smule ustruktureret og meget af programmet kunne koges ned til ”druk”, hvilket var en kombination jeg var ukomfortabel ved.
At føle sig hjemme
Den første uge på teologi derimod, var helt anderledes. Tutorerne og studievejlederne arbejdede hårdt for at overgangen ind i studielivet skulle være behagelig for alle de nye studerende; også dem, der engang imellem havde lyst til at trække sig lidt tilbage og hvile hovedet midt i alle omvæltningerne. Rusugen blev derfor en rigtig god oplevelse for mig, da jeg aldrig følte, at de pauser jeg havde brug for til at lade op, kom i vejen for socialiseringen. Min uddannelse på teologistudiet var skudt godt i gang, og jeg fandt snart ind i en god rytme. Jeg fik fornyet energi af at have med ting der interesserede mig, at gøre, og at have fundet den rette hylde gav mig overskuddet til at deltage i mange flere arrangementer – både i og udenfor skolen. Og det viste sig, til min overraskelse, faktisk at være sjovt at være med til sociale arrangementer, hvilket vil forekomme nogle at være en selvfølge, men sådan havde det aldrig været for mig. Jeg følte mig tryg på en helt anden måde, end jeg før har gjort blandt mange mennesker, og jeg begyndte faktisk at få lyst til at blive ude til sent og tage med i byen. Rent akademisk mærkede jeg også en forandring efter jeg fik det bedre; fordi jeg nu endelig studerede noget jeg var dygtig til, blev jeg mere fokuseret, arbejdede hårdere og blev også bedre til de sociale aspekter af et studie såsom gruppearbejde. Jura virkede for mig som et meget konkurrencepræget studie, hvor de studerende holdt kortene tæt til kroppen, mens man på teologi gladelig deler ud af sig selv og sine ressourcer. Hverdagen blev takket være mit studieskift igen en positiv oplevelse.
Teologien og mig
Jeg har nu været på teologi i to år, og jeg kan med sikkerhed sige at det har været den bedste tid i mit liv. Fra at have været usikker, tilbagetrukken og ubehageligt til mode ved bare tanken om at tage til time om morgenen, er jeg blevet selvsikker og generelt meget gladere. Det var ikke nemt at vælge at skifte studie, da det på det tidspunkt føltes lidt som et nederlag at droppe noget uden at gøre det færdig. Men nu, hvor jeg inderligt glæder mig til at starte på 5. semester efter ferien, ved jeg, at jeg gjorde det helt rigtige, og at teologistudiet er det bedste sted for mig.
