Af Lasse Yde Hegnet
Det vælter ned med vand fra den tunge blågrå himmel over Aarhus. Det er i slutningen af april, og der er under to måneder til årets Northside Festival. Vejret er faktisk lige så dårligt, som det var om lørdagen på sidste års Northside. En lørdag der bedst huskes af undertegnede for en fantastisk koncert med The Jesus & Mary Chain, og naturligvis fordi det føltes som at være blevet smidt i åen med alt tøjet på. Og her på vej til Northsides kontorer er jeg glad for, at jeg tog bussen og ikke cyklen. Jeg skal mødes med John Fogde, Northsides pressechef, og snakke om årets program og festivalen som helhed.
En time senere smutter jeg igen- en kop kaffe, 45 minutters snak og flere siders noter rigere. Og jeg er en del klogere på, hvad Northside er for en størrelse, men jeg er stadig ikke helt overbevist om programmets tyngde.
Et mere ”rocket” program
Vi giver os først i kast med bookningen af årets kunstnere, og John Fogde gør det hurtigt klart, at det er en proces, der kører året rundt, samt at man arbejder ud fra en liste med navne, man gerne vil have på scenen. På den måde er der ikke noget med at opfinde et program fra ingenting, når en festival er slut, ligesom der heller ikke kan tales om, at programmet skræddersys til det enkelte år. Det handler om, som John Fogde forklarer, mens jeg skribler og drikker kaffe, hvem der er ledige, hvem der turnerer og hvem man kan ”vinde” i konkurrence med andre festivaler. De store navne bookes af festivalen hele 14 måneder før.
Og mange ting spiller ind. Har et band et nyt album ude og skal på tour, så skal det passe med, at de tilfældigvis er i Nordeuropa midt i juni, hvis det skal være aktuelt for Northside at kontakte dem. Som John Fogde forklarer det i en byge af sætninger, så er konkurrencen stor- bl.a. fra festivaler i USA. Den slags kan jo også lyde paradoksalt, men om et band tager på tour i Europa eller USA handler også om, hvilket marked det vil satse på.
I forhold til årets program var der et ønske fra festivalgæsterne om mere rock. Det mener John Fogde, at der er levet op til. Han nævner Iggy Pop, Deftones, Pussifer, Velvet Volume og Refused, som dem der skal fyre op under årets rockmotorer og kalder programmet mere ”rocket” end sidste år. I samme omgang erkender han dog også, at der er flere ukendte navne i år, end der plejer at være. Hvilket måske forklarer, hvorfor undertegnede sidder og er lidt småskeptisk omkring programmet. Der mangler umiddelbart noget mere velkendt helt generelt. John Fogde erkender da også, at der altid er skuffelser, men at han er meget tilfreds med årets program – han kalder det homogent og bredt.
Derudover peger han på Beck, Caribou og Wilco som de tre bands, man bør se på årets program.
Hvad er Northside?
Jeg prøver at spore John Fogde ind på det, som jeg udover årets program er interesseret i – hvad er Northside egentlig for en festival? Jeg tænker, at programmet også må afspejle festivalens mål. John Fogde er også hurtig til at sige, at festivalen ER blevet bredere rent musikmæssigt over de seneste år. Det kan man eksempelvis se på at navne som Lana Del Rey og A$AP Rocky har gæstet festivalen over de seneste år.
Northside står også stærkere på den elektroniske scene, men bredden har alligevel lidt et mindre knæk, eftersom der ikke optræder et stort hip-hop navn i år.
Og så nærmer vi os pludselig noget af Northsides essens. John Fogde forklarer, at selvom festivalen ikke er en indie-festival, så leder man efter de mellemstore indie-navne som kan dække flere genrer. Her kommer han igen tilbage til Wilco, som er et band der skifter stil og springer mellem genrer. Som den opmærksomme læser har spottet i overskriften, kredses der om, hvad Northside ikke er for at definere, hvad den er. Northside skal ikke være til de unge, det er ikke Roskilde. Det er heller ikke Tinderbox, selvom flere gæster føler, at Tinderbox er en konkurrent, der kan tage oplagte navne fra Northside. Eksempelvis som Black Rebel Motorcycle Club der sidste år var i Odense, men ikke i Aarhus. John Fogde skyder konspirationstankerne ned – det er nemlig samme selskab, der står bag begge festivaler, og han mener ikke, at de vil lave to konkurrerende produkter. I samme åndedrag kalder han Tinderbox for en mainstream-festival, og så kan vi altså konkludere, at Northside ikke er mainstream.
Brugerundersøgelser viser, at Northsides målgruppe primært kommer fra Aarhusområdet, er mellem 25-33, har lange videregående uddannelser og oftere er kvinder end mænd. Ergo retter festivalen sig mod kvinden sidst i 20’erne – så kunne vi mænd ellers få den! Det kommer til udtryk i flere af festivalens tiltag- bl.a. deres fokus på økologi, som i år er helt oppe på 90% af alt mad og 75% af alle drikkevarer. Det kommer også til udtryk i, at ”hun”, som John Fogde nu konsekvent er begyndt at kalde Northsides gæster, mens det stadig regner udenfor, kræver noget særligt af udbuddet af mad og drikke på festivalen. Derfor kunne der eksempelvis sidste år fåes pizza fra stenovn og champagne og østers på pladsen. Festivalen stiller netop derfor også store krav om økologi til deres leverandører for at gøre ”hende” tilfreds.
De værdier der kommer frem her, mener John Fogde også passer til Aarhus’ værdier som værende studieby, og han fortsætter med at pege på, at Northside også prøver at gøre det muligt for sine gæster aldrig at gå glip af noget på de to hovedscener, der altid spiller forskudt. Så hvis man går glip af noget, så er det fordi, man aktivt vælger P6Beat-scenen til. Det er på denne scene, at det mest ukendte musik præsenteres, f.eks Skt. Paul And The Broken Bones som væltede scenen søndag formiddag sidste år. I det hele taget vil festivalen også udfordre sine gæster ved at introducere dem til musik, som de ikke kender, og John Fogde håber, at publikum vil tage sig tid til at lære årets kunstnere at kende gennem festivalens Spotify-kanal, hvor de alle kan høres.
De bedste koncerter og regnvejr
Den resterende kaffe i min kop er blevet kold, og jeg er ved at løbe tør for spørgsmål, selvom John Fogde har talt som det vandfald, der stadig løber ned af ruderne i det åbne kontorlandskab. Et par sidste væsentlige pointer falder her til sidst i forhold til, hvad Northside er for en størrelse – festivalens og publikums musikønsker passer godt sammen, og så er det jo nærliggende at sige, at festivalen er dens gæster. Og måske bærer den også præg af byen Aarhus, for festivalen er bynær og urban. Derfor vil den helst heller ikke flytte sig fra Ådalen, hvor den vil være at finde til minimum 2017, men måske flytter den om på den anden side af åen til Viby, hvis kommunen vil rydde en stor plads til en festival der. Med andre ord har Northside også nået den størrelse, den gerne vil have.
Som det sidste beder jeg John Fogde om at liste de fem bedste koncerter, han har oplevet på Northside, og jeg rangerer dem ud fra, at han siger de mest mindeværdige først.
Han nævner:
- Arcade Fire i 2014
- Deathcab for Cutie i 2015
- The Jesus & Mary Chain i 2015
- Nick Cave i 2013
- Pixies i 2014
Jeg nikker genkendende til Arcade Fire og The Jesus & Mary Chain og tænker igen på regnvejret fra sidstnævnte koncert – og også lidt på at jeg skal ud i det igen om lidt. Jeg takker John Fogde for en god snak og lyner jakken helt op, inden jeg går ud. Godt man så kan varme sig ved tanken om, at Beach House får lov til at spille om aftenen på årets Northside, selvom de er stille. Det må de gerne gøre til en flot solnedgang og 20 grader.
Ses vi i Ådalen igen i år?
