Ideen om hvordan ’den ideelle krop’ ser ud har forandret sig meget i historiens løb. I oldtidens Egypten skulle kvinder gerne have slanke skuldre og en smal talje, under Renæssancen var det eftertragtet, at man havde en rund mave, og i 80’erne var det moderne at have mange og synlige muskler. Det ideelle er et omskifteligt koncept. Delfinen har interviewet Dove’s danske repræsentant, Marie Søndergaard Risborg, for at finde ud af deres holdning til selvværdet og sundhed, og træneren Malene Bjørnholdt, der selv har kæmpet med dårlig selvværd i forbindelse med sin krop.
Tekst: Emilie Louise Nielsen
Illustrationer: Laura Bruhn Bové
Det er ikke til at komme uden om, at repræsentation af kroppe i samfundet, kunst og medier har en stor indvirkning på, hvordan mange mennesker i den vestlige verden ser sig selv. Når man sætter sig ned og ser en tv-serie, en film og sågar reklamer, bliver man bombarderet med budskaber om, hvordan det er ”normalt” at se ud og opføre sig. Dette gælder også, i særdeleshed, kropsbilleder. Man ser en bestemt type kvinde; slank, høj, langbenet, og en bestemt type mand; maskulin og med muskuløse overarme. Det kan være svært for den gængse person at se sig selv i disse perfekte, polerede væsener, for selvom nogle passer ind i denne skabelon, er det langt fra alle. Det kan skabe en form for dissonans i individets selvforståelse når medierne – den digitale refleksion af vores samfund og kultur – ikke repræsenterer alle størrelser og farver. Man opfordres til at have en krop, der lever op til det kommercialiserede, stereotype mediebillede, og hvis den ikke gør det, må man lave den om. For når selvværdet hos mange er så tæt knyttet til, hvordan man har det med sin krop, og man så indirekte får at vide at man er en afviger, kan det være ødelæggende for et menneske.
En positiv forandring
Der er dog så småt ved at opstå en modbevægelse mod den skadelige kropskultur. Flere og flere, både private mennesker og organisationer, kæmper imod fordommene og stereotyperne, der omringer kroppe. Det ses i det helt små, som at Hollywoodstjerner udviser kritik over de kønsnormative spørgsmål, de får stillet på den røde løber omkring deres workout-vaner, og til at Frankrig vedtager en ny lov, der forbyder stærkt undervægtige modeller i modebranchen. Ligeledes er der firmaer der lægger vægt på at øge selvværd igennem den branding, de laver af deres produkter. Hertil kan blandt andet nævnes Always’ ”Like a Girl”-kampagner og Dove’s nyeste video, der har til formål at gøre opmærksom på at ægte skønhed går dybere. Det er nærmest blevet en trend at arbejde mod universel kropspositivitet.
Et fælles ansvar
Dove er et firma der specialiserer sig i produkter til personlig pleje, og som skiller sig ud med sin sociale profil. Deres mærkesag ligger i, at der er mere end én rigtig måde at se ud på, og i at det er okay at føle sig tilpas i sin krop, til trods for at den ikke passer til et bestemt, snævert ideal. Marie Søndergaard Risborg, Dove’s danske brand manager, mener at man som virksomhed i høj grad har et socialt ansvar for at sprede kropspositivitet og bidrage til at højne folks selvværd. Især kvinders opfattelse af deres egen krop ligger dem meget på sinde, idet deres hudplejeprodukter generelt er henvendt til disse. Deres fokus på styrkelsen af kvinders positive syn på sig selv begyndte i 2004, som følge af en undersøgelse, de havde foretaget blandt 3.200 kvinder. Formålet var at få en fornemmelse af, hvordan kvinder definerer deres egen skønhed, og hvordan de synes samfundet fremstiller dem. De resultater de modtog, var nedslående, men ikke ligefrem overraskende. 2 % af de adspurgte kvinder beskrev sig selv som smukke og 68 % var i høj grad enige i, at medierne sætter alt for høje standarder for kvinder at leve op til. Disse negative udmeldinger fik Dove til at reagere i form af kampagner, der skal, som hun selv udtrykker det, ”udfordre status quo i skønhedsdebatten og tilbyde et bredere, sundere og mere demokratisk syn på skønhed”.
Medierne og selvtilliden
Dove’s undersøgelse fra 2004 har vist, at medierne påvirker vores selvopfattelse i en negativ retning, og deres seneste kampagneundersøgelse viser ligeledes, at mange danske kvinder ikke finder det socialt acceptabelt at sige, at de er smukke. Den grad af godt selvværd er der gængs enighed om, at det ikke er i orden at udvise, og det er denne forestilling, som opstilles af medier og reklamer, som Dove arbejder på at udfordre og bekæmpe gennem deres initiativer og deres samarbejde med blandt andet Global Dignity, der arbejder med at skabe værdighed blandt børn og unge. For som et af slagordene siger: ”vi mener, at alle kvinder har ret til at føle sig smukke, som de er, og man skal acceptere og respektere sin krop, som den er, uanset hvilke idealer medier og reklamer opstiller”. Derudover adskiller Dove sig fra mange andre firmaer ved, at de ikke anvender professionelle modeller i deres produktreklamer, for derved at vise at skønhed er en nuanceret størrelse.
En kamp for bedre selvværd
Malene Bjørnholdt elsker at træne. Hun er så glad for det, at hun er sikker på, at folk der ikke kender hende nok ville mistænke hende for at være afhængig. Det siger hun dog med et smil på læben, for det betyder for hende ikke rigtigt noget, hvad andre tænker, så længe hun er glad for det, hun laver. Sin passion fandt Malene for første gang, da hun var på en idrætshøjskole, hvor hun blandt andet tog DIF’s Træner-2-uddannelse inden for personlig træning. Denne har hun så valgt at udvide med en Diplomtræneruddannelse. Det at kunne lære fra sig om den gode måde at dyrke motion og spise på, samt det rette, positive kropsbillede betyder rigtigt meget for hende. Hun kæmpede i en årrække selv med dårligt selvværd og den ubehagelige fornemmelse af at blive set som ”den tykke pige, der alligevel ikke var tyk”. Pigen, der var dygtig i skolen, men aldrig turde sige noget, fordi hun ikke troede, hun havde det i sig, og som var nem at mobbe, fordi hun ikke tog til genmæle.
Sporten hjalp Malene
De ubehagelige oplevelser førte til, at Malene psykisk endte i en ond cirkel af dårlig samvittighed og selvhad. Det forvrængede selvbillede og det usunde forhold til mad blev ved at fylde i et langt stykke tid, men hun oplevede, at motion var en god hjælper, og blandt andet var konkurrencesvømning med til at vende tingene til det positive for hende. Hun mener, at motionen og de sunde værdier har givet hende selvaccept, glæde, mentalt overskud og energi til at klare sig i en stresset hverdag. Udover svømningen bruger Malene meget af sin tid på cardio og styrketræning med henblik på at starte som værnepligtig hos militæret til august i år, og hendes cardio består både af intervalløb og længere løbeture, samt cykelture. Ved siden af disse meget krævende fysiske rutiner fylder kosten meget for Malene, og hun vil også pege på kosten som værende lige så essentiel som motion, hvis man vil tabe sig eller være sund. Træning er derfor ikke alt; en sund mental tilstand betyder meget, og dette opnås bedst ved en reguleret kost, et positivt selvbillede, at man ikke hopper på den første den hurtigste ”TV kur” og noget mange studerende glemmer – en god nats søvn.
I sidste ende
Spørger man Malene og Marie, er det der virkelig gør én sund et godt selvværd. At man har det godt med sig selv, føler sig tilstrækkelig og accepterer, at selvom man ikke passer til mediernes fremstilling af det ideelle, er man mere en god nok.
