Den 19. november holdt Huxi Bach og Karen Thisted foredrag i Aarhus Musikhus. Det skæve makkerpar var mødt op med et beskedent slideshow, men et særdeles skarpskåret tungebånd. Aftenen bød på lummerheder, pinagtigheder, dødsens alvor og toptunet samfundssatire.
Af Julie Lindhardt Høimark Sørensen
Rytmisk sal i Musikhuset er næsten fyldt op. Publikum er en blandet forsamling på både alder og køn, dog med en lille overvægt at dametasker. Den aldersmæssige mangfoldighed blandt publikum kan sandsynligvis tilskrives den tilsvarende aldersforskel på aftenenes to hovedpersoner, Huxi Bach og Karen Thisted. Deres makkerskab kom til verden sammen med P3-programmet ”Den Løse Kanon”. På trods af radioprogrammets store succes blandt lytterne valgte P3 at lukke det efter mindre end halvandet års sendetid.
Heldigvis blev Huxi og Karens makkerskab ikke lukket ned. Og selvom der er en alderforskel på mere end 30 år, fremstår de to besynderligt jævnaldrende på indersiden. Og det er her hele underholdningsværdien ligger. For selvfølgelig er det sjovt, når 69-årige Karen Thisted halvtkækt, halvt teenage-agtigt og helt ude af kontekst spørger Huxi, om han i grunden har en oppustelig lolitadukke derhjemme. Faktisk syntes især den ældre del af publikum at finde dén bemærkning for decideret lårklaskeværdig morsom. Men det er underholdende, fordi man fra 8. række, hvor undertegnede var placeret, helt åbenlyst kan se 37-årige Huxi Bach rødme og blive pinligt berørt over Karens bramfrihed. Så er der ikke meget andet for ham at sige end, ”Tak for i aften” Og det blev hverken første eller sidste gang den aften.
Karen Thisted blev hængende i det lumre hjørne under hele foredraget, imens Huxi Bach forblev pinlig berørt, og kæmpede for at bevare en nogenlunde sober tone.
Men pinagtigheder eller ej, så er de to uomtvisteligt ”partners in crime”. De er helt på bølgelængde og næsten euforisk begejstrede for den politiske samfundssatire, der fint suppleres med både uskyldige lummerheder og en seriøs stillingtagen til det danske samfund af i dag.
I det medbragte slideshow dukkede der både prominente og dekadente danskere op. Men ingen af dem var for fine til at slippe for en skarp bemærkning. Nok tværtimod.
”Cirka én gang om året bliver han jo ked af det, fordi han ikke må være konge. Og så bliver han god igen,” fortalte Huxi Bach om prinsegemalen, der dog var ene om den royale repræsentation i slideshowet.
En enkel afgående nyhedschef havde også sneget sig ind, men ellers var det Folketinget, der stod gevaldigt for skud. Det gjaldt blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, Folketingets formand Pia Kjærsgaard og nu forhenværende forsvarsminister Carl Holst.
Den helt store skurk blev også uigenkaldeligt Carl Holst. Og aftenens hovedpersoner havde valgt at underholde deres publikum med billeder fra dagen, hvor Holst måtte overdrage sit ministerium til den nye forsvarsminister, Peter Christensen.
”Det ser ud som om, at Carl Holst står og onanerer! Det gør mænd tit, når de er bange,” udbryder Fru Thisted pludselig.
”Men det er nu sjældent, at man ser det ved ministeroverdragelser,” får Huxi hurtigt slået fast.
Tilbage i oktober blev det foreslået, at Folketinget skal have et særligt organ til sandheder, et såkaldt ”sandhedsorgan”. Også det forslag blev fyret ned at de to kanonkonger.
”I rækker bare hånden op, hvis det giver mening for jer,” fik Huxi Bach spydigt sagt.
Aftenen var fuld af nostalgi for tidligere lyttere af ”Den Løse Kanon”. Hvis man lukkede øjnene, og udelukkede de liveelementer, som publikum uundgåeligt bidrog med, var det fuldstændig som at sidde hjemme i stuen og høre radioprogrammet. Der var endda plads til en gammel klassiker, som da Huxi Bach omtalte Lars Løkke Rasmussens hustru, med det færiske navn Sólrun, som ”Solgryn”. Den bemærkning gik heller ikke ubemærket hen. Og det var tydeligt, at kanonparret havde været savnet af deres publikum.
Som det var tilfældet i radioprogrammets levetid, var også denne aften præget af, at der i mellem de mange skarpe bemærkninger var plads til oprigtig alvor og seriøsitet.
Det virkede hverken iscenesat eller planlagt, da Huxi Bach og Karen Thisted pludselig stod og diskuterede det (dengang) forestående valg om EU retsforbeholdet.
Også den massive flygtningestrøm, som Danmark har oplevet det sidste halve års tid, blev diskuteret med alvor. Og publikum lyttede intenst og interesseret. Faktisk i en sådan grad, at de arme, der tidligere havde klasket hænderne mod lårene i morskab, nu var korslagte i tilsvarende alvor.
”Vi befinder os jo i tredje verdenskrig. Jeg ved ikke, hvad man ellers skal kalde det!” fastslog Karen Thisted, imens der blev nikket i takt blandt publikum.
De seriøse diskussioner løftede foredraget op på et højere niveau, så aftenen ikke endte i lummer lagkage.
Karen Thisted havde dog en sidste vigtig besked, før en tornado af klapsalver kunne sætte aftenens endelig punktum.
”Huxi bor på værelse 202, piger!”
