En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at næsten hver anden ung mellem 16-25 oplever en grad af mistrivsel. Derfor undersøger Delfinen i denne reportage, effekten af vinterbadning på følelsen af trivsel og fællesskab.
Jeg skal til at prøve noget jeg aldrig har prøvet før. Klokken er 07.05 en kold onsdag morgen i oktober, og jeg står på en badebro på Aarhus Ø, sammen med omkring syv andre mennesker
De fleste af de andre er allerede sprunget i, mens jeg står og venter. Samler mod. Vandhundene fryser tydeligvis, men jeg kan høre de griner og snakker gennem klaprende tænder.
”Er du klar?” spørger en af dem dernede fra.
Jeg har aldrig været med før, selvom jeg altid har haft lyst. Hvorfor egentlig ikke? At være en del af fællesskabet ”Brainwaves”, som (vinter)badeklubben fra bacheloren i Cognitive Science hedder, har altid været en mulighed. Jeg ved også, at ved at sige nej til det, har jeg også sagt nej til nye venskaber, et fællesskab, og spændende hytte- fryse- og svedeture.
Jeg tænker på, om min egen trivsel på studiet kunne have været bedre, hvis jeg sagde ja til flere ting. Jeg må finde ud af det. Jeg springer.
At fryse for fællesskabet
”Jeg tror udelukkende jeg bader for det sociale,” siger bachelorstuderende i Cognitive Science Caroline Hommel, mens vi sidder i hendes køkken kl. 06.20 om morgenen. Vi er i hendes lejlighed på Jægergårdsgade, hvor vi har aftalt at følges ned til vandet. Caroline Hommel læner sig frem i en orange stol af gennemsigtig plastik, og spiser havregryn med sukker på. På en træhylde i det lille køkken står nogle glas af forskellig slags, og en flaske hvid Havana rom. Fra vinduet bliver mørket brudt af lyset fra de kæmpemæssige lysskilte fra Bruun’s Galleri.
For den 22-årige studerende giver følelsen af at bade og fryse med andre, en stærk følelse af fællesskab:
”Man er fælles om det der ’uuhh hvor er det koldt’, og man får vendt nogle andre ting, end hvis man mødes oppe på skolen, og laver opgaver. Dernede står vi bare og hygger, og snakker om alt muligt,” siger hun.
Desværre er det langt fra alle der trives på deres studie. En ny undersøgelse der udkom i oktober fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, viser, at 44 procent af unge mellem 16-25 oplever en grad af mistrivsel.
Ifølge afdelingsleder i Studenterrådgivningen Sanne Kjær, er fællesskabet en essentiel del af de studerendes trivsel:
”Der er minimum to ’spor’, der er vigtige for de studerendes trivsel: Faglig integration – altså at man har føler, man kan følge med i undervisningen – og social integration – der handler om, at man føler sig tryg ved at stille spørgsmål, og at man føler sig som en del af et fællesskab,” siger hun.
Når jeg spørger Sanne Kjær, hvad god trivsel er, så svarer hun, at det handler om at kunne håndtere de bump der nu engang kommer på livets vej:
”Trivsel kan jo svinge i perioder, og det er helt naturligt. Men så længe man har en grundlæggende følelse af, hvilken vej man skal gå, og man føler sig nogenlunde kompetent til at klare de udfordringer der kommer i ens liv, så tænker vi, man er i god trivsel,” siger hun.
Caroline Hommel og jeg tager vores overtøj på, hopper på cyklerne, og bevæger os ned mod vandet.
Vinterbadning for tiltro og selvtillid
Byen sover stadig da vi cykler forbi Dokk1, omkring kl. 6.55. Daggryet er så småt på vej, men der er stadig 20 minutter til solopgang. På vejen virker Caroline Hommel til at varme lidt op for tanken om, at vinterbadning faktisk ikke er så slemt:
”Jeg kan egentlig ikke lide at gå ned i det kolde vand,” siger hun, og prøver at overdøve lyden af vinden. ”Men når man kommer op og har fået alt sit tøj på, og står med en kop varm kaffe i hænderne, så får man det sindssygt godt i kroppen,” siger hun.
Susanna Søberg forsker i vinterbadning, og er forfatter til bogen Hop i Havet, der udkom i 2020. Hun fortæller at der sker rigtig mange ting i kroppen, når man mærker vandets kolde gys.
Først og fremmest er der nogle fysiske fordele, fortæller hun. Når kuldereceptorerne i ens hud omsluttes af det kolde vand, udledes der et stof, der kaldes noradrenalin. Udover at stoffet giver en følelse af energi og friskhed, aktiverer de noget man kalder ”det brune fedt”, som forbrænder kalorier, og er med til at varme kroppen op.
Men vinterbadning har også en effekt på vores mentale helbred. At overkomme ”kuldechokket” – der hvor ens krop ryster, og hvor mange har en tendens til at hyperventilere – giver en helt særlig form for selvtillid, fortæller Susanna Søberg:
”Den selvtillid man får, dén kan virkelig bruges; og selvtilliden kan tages med i alle mulige andre aktiviteter. Når du går ned i vandet, vil din krop gå i alarmberedskab, og din hjerne siger: ’Stik af’. Men hvis du kan blive der lang nok tid, koncentrere dig, og fokusere på din vejrtrækning indtil kuldechokket er gået over – hvilket tager 1-1.5 minut – vil du opleve, at du kan overkomme en høj ’stresser’.”
Susanna Søberg lægger vægt på, . Men kroppen bliver bedre og bedre til at tilvænne sig det kolde vand.
Essensen af alt det her er, at vinterbadning, i teorien, giver en højere stresstærskel, og dermed hjælper en med at overkomme de bump, der kommer på livets vej.
At få varmen igen
Lyset, Lighthouse og mågernes skrig forsvinder, da jeg synker under vandet. Temperaturen er nok omkring 14 grader, og jeg undertrykker en impuls til at åbne øjnene og skrige. Selvom det ikke rigtig kan kaldes vinterbadning endnu, begynder jeg at forstå, hvad det drejer sig om.
Jeg efterligner nogle af de andre drenge, og svømmer ud til en bøje, der ligger cirka 10 meter fra broen. Mine svømmetag må se helt mærkelige ud, for jeg prøver at bruge så meget energi som muligt, for at få kroppen i gang – ellers er jeg bange for de fryser til is, som i en Anders And tegnefilm.
Da jeg endelig kommer op og får mit tøj på igen, siger en af de andre at jeg er den fødte vinterbader. Komplimenten varmer min krop, mindst lige så meget som den uldtrøje jeg har taget på.
Snakken falder på nogle af de andre medlemmer i klubben, der ikke er til stede, og jeg mærker, at de er lagt mærke til og nærmest savnet. Jeg forstår nu hvorfor de her mennesker kommer her, gang efter gang: De gør det for at lave noget, sammen.
Ifølge afdelingsleder i Studenterrådgivningen Sanne Kjær er der ikke nogen ”one-size-fits-all” løsning på mistrivsel. Men der er en ting man kan gøre:
”Vi opfordrer næsten alle at søge et fællesskab; hvad enten det er en vinterbadeklub, strikkeklub, mountainbike, eller noget helt andet. Det at være en del af noget, og at man har en betydning, er noget af det der rent psykologisk set er sindssygt vigtigt,” fortæller hun.
Der breder sig en stilhed, da klokken bliver 7.15, og solens stråler for alvor bryder frem ude bag Helgenæs. Vi står sammen, og venter på, at dagen skal gå i gang.
