Aarhus Universitets studiemagasin, Delfinen, søger nyt redaktørpar, der skal stå for udformning, udvikling og redigering af magasinet. Delfinens team består af to redaktører, en onlineredaktør, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er redaktørernes opgave at være tovholdere, koordinatorer og sparringspartnere for hele teamet.
Vi søger to studerende med redaktionel interesse for at udvikle et magasin med fingeren på studiepulsen. Desuden skal du have erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler. Du skal desuden have styr på stave-, grammatik- og kommaregler. Du skal være parat til og indforstået med at arbejde i intense perioder op til udgivelse af magasinet (typisk sidst på måneden).
Jobbene er lønnede.
Generelt om magasinet Delfinen
- Delfinen er studiemagasinet på Aarhus Universitet
- Delfinen er uafhængig. Delfinen skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. Delfinen udkommer otte gange om året i et oplag på 5.000 stk.
- Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus.
- Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.
- Delfinen sætter fokus på studierelevante emner på en væsentlig og vedkommende måde.
Det praktiske
Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde.
Ansøgningsfrist: 23. november 2014. Samtaler finder sted onsdag den 26. maj november mellem 12-16
NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet d. 10. december 2014 kl. 19.
Yderligere oplysninger – kontakt:
Chefredaktør Jacob Krag Linde, tlf. 29 80 70 34
Redaktionschef Kristoffer Dahl Sørensen, tlf. 30 62 34 12
Hjemmeside: www.delfinen-magasin.dk
Facebook: www.facebook.dk/delfinen-magasin