Du kender det helt sikkert fra din mormors dagligstue. Ugebladet med historier som ”Tabte 41 kilo og fandt kærligheden” eller ”Lille Luna fik glæden tilbage”. Mormor elsker det, men hvad hvis man er en ung og tjekket og i gang med en af Danmarks længste uddannelser? Kan man så få noget ud af ”Danmarks hyggeligste ugeblad”?
Af Astrid Elkjær Sørensen
Første test: Opskriftssiderne. Sjældent har min kæreste været så begejstret for min kogekunst, og det er ikke, fordi jeg serverer mormormad. Næh nej, det er kartoffelpandekager med revet gulerod, hytteost og dild, kraftig vintersuppe med speltbrød og tranebærtoddy med en god sjat rom. Det sidste burde være obligatorisk ved enhver vinterfest, og med en halv deciliter rom per glas er der garanti for både varme og glade gæster. I samme blad finder jeg en cocktail i forholdene 1/3 vodka, 1/3 grapefrugtsjuice og 1/3 danskvand smagt til, med hvad den kan trække af flormelis. Det kan være, det er derfor, mormødre altid virker en kende berusede.
Lige så overraskende moderne og lækker maden er, lige så mormoragtige og gyselige er hobbysiderne. Strik i pastelfarver, applikerede blomster og stjernetegnsservietter i korssting. Siderne har en vis sommerhuscharme, men de får næppe den gennemsnitlige medicinstuderende ned efter broderigarnet.
Det var engang
Hjemmet er mest berømt for sine artikler, der er bygget op efter eventyrmodellen: Vi har en sympatisk helt, der må så gruelig meget igennem, før han eller hun kan leve lykkeligt til sine dages ende. Gudskelov bliver vi aldrig rigtigt bekymrede, mens vi læser om stakkels Yrsas kamp mod vægten eller lille Josefines kræftsvulst. Både overskrift og smilende portrætbilleder lover os, at det hele nok skal gå.
Det er alt sammen meget rørende, og gid verden var som Hjemmet. Så ville enhver tragedie ende ud i en sand solstrålehistorie. Staklerne skulle nok klare sig, for barndommen i et alkoholisk hjem gav dem et hjerte af guld og en vilje af stål. Retfærdighed findes desværre kun på ugebladets kulørte sider, men du bliver næppe et ondt menneske af at hoppe med på vognen for en stund. Men pas på din verdensopfattelse. Det hele er en illusion.
En god del af Hjemmets sider er brugt på indhold, som ikke kan placeres i nogen genre eller i sammenhæng med resten af bladet. Der er for eksempel utroligt mange underlige fakta om insekter. Vidste du at guldsmede på dinosaurernes tid var lige så store som måger? At edderkopper kan overleve et år uden mad? At der i et stykke dansk skov på størrelse med en fodboldbane bliver spist 30 kilo insekter af de kære spindlere hvert år? Det er bare nogle af de ting, du kan få styr på i Hjemmet.
John Braad ved det
Hvis du søger svaret på noget mere personlig eller eksistentielt, kan du med fordel bladre om på horoskopsiden eller se om Hjemmets synske John Braad kan hjælpe. John Braad bistår med sine overnaturlige evner læserne med råd om alt fra mistede nøgler til skilsmisser. John profeterer altid en lykkelig slutning, og Hjemmet lover alle stjernetegn en lys og dejlig uge. Tror du på skæbnen, kan du blive en sand optimist af spåsiderne.
Det billige grin skal du til gengæld lede længe efter. Hjemmets vitssides jokes er mere platte end min fulde onkels. Lidt sjovere er læsernes indsendte anekdoter, selvom de nu ligger lidt i tråd med de historier om min barndom, som min mor i et sadistisk hjørne fortalte min kæreste, mens hun stolt viste billeder af mit babyjeg med is om hele munden.
De litterære indslag er der heller ikke meget sjov ved. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kom igennem samtlige af bladets noveller eller føljetoner. Det var selv i journalismens glorværdige navn for hård en prøvelse. Sjældent eller snarere aldrig har jeg læst noget så klichéfyldt og med så flade karakterer. De tegnede illustrationer, der hører til noveller, formår at placere sig på samme kunstneriske niveau som det skrevne, hvilket i sig selv er en anselig bedrift.
Mere underholdning er der at hente i den store kryds og tværs sektion. Jeg blev i hvert fald vældig opslugt af Rebuskrydsen og den meget svære Quizkryds. Og det stopper ikke her. Hjemmet sætter penge på spil. Man kan ligefrem sende sin svar via internettet. Hvabehar?
Det er lidt pinligt, men…
Hjemmet er et dejligt blad. På trods af skavankerne. Det var da lidt pinligt, da jeg stod med bladet i hånden i den lokale kiosk. Tænk hvis mine intellektuelle holdkammerater skulle se mig købe sådan et lavkulturelt mormorblad.
Men efter grundig gennemlæsning må jeg indrømme, at jeg godt kunne finde på at gøre det igen. Man bliver hurtigt træt af sødsuppehistorierne, og novellerne er direkte kvalmende, men store dele af bladet er, måske til tider lidt ufrivilligt, ganske morsomme. Jeg ved ikke, hvordan jeg indtil nu har overlevet uden tranebærtoddy og kartoffelpandekager, og krydsogtværsopgaver er perfekt tømmermandshygge på en søvnig søndag. Sidst, men ikke mindst, har Hjemmet givet mig en langt større forståelse af edderkopperne på mit badeværelse, og den største er nu officielt opkaldt efter synske John Braad..