Åbningsdagen på Spot blev en regnfuld størrelse. Ved ni-tiden åbnede himlen sig i et skybrud ikke set siden syndfloden og tilplaskede Bjarke og jeg. På vej til min første koncert på Spot blev jeg altså vådere end flipper, og ikke nok med at jeg måtte stå i foyeren til musikhuset og dryppe af som en våd hund, så måtte jeg ikke engang komme ind til koncerten med Oh Land. En sur og stresset dørmand ville, på trods af flere gæsters tilkendegivelser om at der altså var flere pladser i salen, ikke lukke flere ind – bestemt ikke!
Efter noget tid, hvor vi kunne høre musikken inde fra Symfonisk sal som et fjernt ekko, og stod sammen med andre afdryppende gæster og ærgrede os over hvad vi gik glip af, lukkede den sure dørmand 13 mand ind. Vi var blandt de heldige 13, og vi nåede at høre 45 sekunder af koncerten – så takkede de af.
Vi fik dog tilkæmpet os en plads på første række, og kunne her følge den fantastiske koncert med When Saints Go Machine og deres supplerende strygerkvartet. En strygerkvartet som af et eller andet grund ikke har noget navn – heller ikke i programmet. Den superkarismatiske forsanger, aka. Danmarks svar på Rick Astley, sang på arrogant maner sine tekster ud i den smukke sal, og blandingen af 80’er-pop og klassisk var en stor oplevelse. Tiltrængt efter en noget deprimerende start.
Som slut på aftenen tog Bjarke og jeg ned på Studenterhuset, og nåede at se en smule af den japanske duo Cokiyo. Den lille japanske kvinde leverede en inderlig og smuk performance på sit lille børneklaver, og selvom hendes engelskkundskaber passede til hendes instrumentalbrug, så var hun storsmilende og super charmerende. “Maybe you come to Japan sometimes?”, fik hun sagt, inden hun forlod den lille intime scene.
På vej ind på Musikcaféen for at nå en sidste koncert blev vi stoppet af en lang kø. Køer havde der været både ved Studenterhuset og Musikhuset, og jeg var træt af at stå i kø, så jeg droppede at komme ind. Bjarke fik dog ved hjælp af sit pressekort sneget sig ind for at tage nogle billeder af Deadalus til vores fotosektion her på siden.
En god start på en meget populær Festival – folk står jo i kø overalt!
Læs med i morgen når vi interviewer Mames Babegenush og Le Corps Mince de Francoise.
ORD | Jeppe Knudsen
