Tekst: Ida Guldbæk Arentsen
Skat er med til at sikre et samfunds velfærd. Det er gennem skat, at alle bidrager til, at staten kan betale for velfærdsydelser, som sikrer borgernes livsvilkår. Eller sådan kunne det have været. Skatteuretfærdighed er et globalt problem, som rammer verdens fattigste hårdt. Mellemfolkeligt Samvirkes landsdækkende cykelkampagne Tour De Future sætter i år fokus på skatteretfærdighed. Men kan vi egentlig ikke bare være ligeglade, så længe vi får vores SU?
Bittersød sukkerproduktion
Caroline Muchanga driver en lille kiosk på et marked i byen Mazabuka i Zambia. Hun sælger mad- og drikkevarer, samt hvidt sukker, som er produceret af Zambia Sugar, som har en stor plantage og fabrik tæt på Carolines kiosk. Zambia Sugar er en del af British Foods, som er et af Storbritanniens største multinationale selskaber.
En rapport fra Actionaid viser, at Caroline, på en god dag, kan tjene fire dollars. Årligt betaler hun 4,6 procent i skat af sin indkomst. Zambia Sugar har derimod over de sidste fem år haft en omsætning på mere end en halv milliard kroner. Alligevel har de betalt næsten ingenting i skat til Zambias statskasse.
Livsvilkår og velfærd?
Denne skatteuretfærdighed koster udviklingslandene dyrt, for når det økonomiske udviklingsgrundlag tørlægges, er det befolkningen, der betaler prisen. I Zambia er 45 procent af børnene underernærede, og en tredjedel af dødsfald blandt børn sker i forbindelse med underernæring. Udover dette lever to tredjedele af befolkningen for under to dollars om dagen, hvilket gør det umuligt at flytte sig ud af fattigdommen. I samme Actionaid rapport viser det sig, at Zambia Sugars manglende skattebetaling kunne have betalt 48.000 børns skolegang i et år.
Tæm skattesnylteren – cykel for retfærdighed
Situation er begyndt at gå op for folk på tværs af kloden, og der er rigtig mange, der ikke vil finde sig i skatteuretfærdighed. Det vil Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Danmark) og tyve andre Actionaid-lande heller ikke, så i år og fem år frem tager de kampen op mod skattesnylteren med kampagnen #TaxPower. På den måde opbygges der et politisk og globalt pres for retfærdig skattepolitik, som vil gøre det socialt uacceptabelt for store virksomheder at undgå skat og opnå særlige skattebegunstigelser i udviklingslandende. Regeringerne i både rige og fattige lande bærer et stort og fælles ansvar for denne skævhed. TaxPower-kampagnen vil arbejde for, at regeringer samt internationale og regionale fora udvikler og håndhæver retfærdige og gennemsigtige regler i forhold til at beskatte store multinationale selskaber. Gennemsigtighed er altafgørende for, at befolkninger kan have en demokratisk dialog om kontrol med, hvordan landets ressourcer bliver anvendt og beskattet.
I Danmark sker TaxPower-kampagnen med den landsdækkende cykelkaravane Tour De Future. Tour De Future er Mellemfolkeligt Samvirkes landsdækkende ungdoms- og oplysningskampagne, som i år også vil sætte fokus på skatteuretfærdighed. Med cykelkaravanen sigtes der efter, at lægge pres på de danske politikere og få dem til at gå forrest i kampen mod skatteuretfærdighed i udviklingslandene.
Tour De Future cykelkaravanen løber af stablen i Århus den 29. April, hvor alle kan hoppe op på deres cykel og være med til at cykle i en karavane for en retfærdig skattepolitik i udviklingslandene – så fattige unge, kan få en rigere fremtid. Men hvad er det for nogle fiduser, som skattesnylteren udnytter?
Skatteparadiset
Skatteregler og skattepolitik er en indviklet affære, og det er blandt andet derfor, at multinationale selskaber kan slippe af sted med at betale ingenting i skat i de lande, hvor de producerer. De udnytter huller i systemet, og selvom metoderne er tvivlsomme, så er det ofte ikke ulovligt, når selskaberne skatteunddrager.
En af metoderne er skattely, eller et såkaldt skatteparadis. Det findes overalt i verden – Schweiz, Bermuda, Monaco og Cayman Islands. Det er lande, som opkræver lav eller slet igen skat af de penge, som en virksomhed tjener i landet. Udover dette, så er skattely også fordelagtige for selskaberne, da lovgivningen gør det næsten umuligt for myndigheder og civilsamfund, at få indsigt i, hvad selskaberne foretager sig. På den måde kan multinationale selskaber undgå et betale retfærdig skat.
Afhængig af ulandsbistand
Rapporten fra Actionaid viser, at det i høj grad er ved at flytte sit overskud i skattely, at Zambia Sugar har undveget at betale skat i Zambia. Siden Associated British Foods opkøbte Zambia Sugar i 2007, har selskabet betalt sin irske afdeling over 47 millioner dollars i administrationsprovision. Det er til trods for, at virksomhedens regnskab viser, at der ikke var nogen ansatte i afdelingen. Ligeledes optog Zambia Sugar et banklån på 10 millioner dollars, som går gennem Irland, som også er et skattely, for at undgå zambisk skat på renteydelserne. Således har Zambia Sugar undladt at betale 7,4 millioner dollars til den zambiske statskasse siden 2007, et beløb svarende til cirka 40 millioner danske kroner.
Zambia Sugars lave skattebetaling i Zambia skyldes til dels også skatterabat. I 2007 lagde virksomheden sag an mod den zambiske regering, for at få en skatterabat, der oprindeligt var tilsigtet smålandbrug. Zambia Sugar vandt sagen, og på baggrund af dette faldt virksomhedens skatteprocent drastisk. Denne skatterabat har indtil videre kostet Zambia 9,3 millioner dollars, et beløb svarende til 50 millioner danske kroner.
Zambia Sugar er således med til at fastholde Zambia i en position, hvor de er dybt afhængige af ulandsbistand.
Et fælles globalt problem
Det er ikke alle multinationale selskaber, der undlader at betale en retfærdig skat, der hvor de producerer, men det er et stort og omfattende globalt problem, som finder sted i de fleste udviklingslande. Skattefiduserne er dog ikke ulovlige, men det har store konsekvenser, og det er dermed med til at fastholde udviklingslandene i en situation, hvor de er afhængige af ulandsbistand. Rapporten fra Actionaid viser, at multinationale selskabers udnyttelse af skattely årligt koster udviklingslandende et samlet beløb på 900 milliarder kr. Penge som kunne være brugt på at sikre bedre livsvilkår for befolkningen og et sundt økonomisk udviklingsgrundlag. Skal vi finde os i det – også selvom vi er unge studerende i en velfærdsstat, der giver os både en uddannelse og lommepenge? I og med skattefiduserne som nævnt ikke er ulovlige, er det et spørgsmål om det moralske kompas: er det her fair?
Som studerende i en globaliseret verden bliver det også vores ansvar at arbejde for en retfærdig(ere) og bæredygtig(ere) verden. Og hvor er bedre at starte end med en cykeltur gennem Aarhus den 29. april?
