Hvad er blockchain-teknologien egentlig helt præcis? Er Bitcoin ikke en blockchain? Og hvorfor er den her teknologi så interessant? Delfinen har taget en snak med Jyske Bank direktør, Erik Gadeberg, for at prøve at danne et overblik.
I løbet af artiklen kan du klikke på den lille afspilningsbarre og høre, hvordan Erik Gadeberg selv formulerer sine betragtninger
Blockchain og kokosnødder
Vi kan forklare blockchain-teknologien noget simplificeret ved at isolere os indenfor et enkelt lille marked. Lad os forestille os, at der bliver sendt en mødeinvitation ud til hele verdens producenter af kokosnødder. Da dagen oprunder, bliver de alle bedt om at sætte sig ned ved et stort bord. ”Kokosnødderne på bordet,” bliver der sagt. Efter noget tumult, bliver der ført en protokol, hvor alle bliver enige om, hvem der har hvilke kokosnødder, og hvor mange der eksisterer i verden. Efter optællingen begynder en lille summen så småt at vokse sig større. Nu kan der nemlig byttes varer rundt om bordet. Der bliver indgået aftaler på kryds og tværs, og alle kan høre, hvem der indgår aftaler med hvem. Det er muligt for alle at se præcis, hvor mange kokosnødder hver producent har liggende foran sig. Alle disse handler skal der selvfølgelig føres en protokol over, men det er ikke nødvendigt med et centralt register – alle producenter har jo kunnet se alle handler, og alle kan se præcis hvor mange kokosnødder, der er på bordet. Man fører altså et decentraliseret register ved, at alle er enige om, at dagens handler ved bordet nu er den måde, tingene er fordelt på.
”Blockchain-teknologien er en helt revolutionerende ny måde at tænke ejerskab på. Her har man mulighed for at transferere ejerskab på en anden måde, end man gør i dag, og som måske mere passer på den måde, som internettet fx fungerer på. Der er jo ikke nogen, der ejer internettet,” siger Erik Gadeberg, direktør ved Jyske Bank.
De utallige muligheder
Blockchain-teknologien rummer flere muligheder end blot funktionen som et valutasystem. Selvfølgelig, cryptovaluta er på alles læber. Og med god grund. Men lad os vente med at gå i dybden med det, for blockchain-teknologien er dybere og bredere end som så. Vi kan lige så godt vende os til det. Blockchains kommer til at være en del af vores verden.
”Jeg tror, at det er en ny teknologi, som lige som internettet har nogle fantastiske muligheder, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere Blockchain i mange af de løsninger, der vil være. Det er ikke kun på det finansielle, men også på alle mulige andre måder,” siger Erik Gadeberg.
Men hvilke applikationer kan vi rent faktisk allerede se muligheder i?
En af de større grunde til blockchain-teknologiens popularitet er konceptet om ”time-stamping”. Den gør sig typisk gældende indenfor råvaremarkedet – og her snakkes der især om bloddiamanter. Kort sagt er bloddiamanter et begreb, der er opstået under konflikter i Angola, Elfenbenskysten og andre afrikanske lande. Her har lokale warlords gravet diamanter op på ny-erobret land og brugt dem til at finansiere deres forretninger og interesser. Ingen af de store diamantgiganter er selvfølgelig interesseret i at støtte dem. Problemet er dog, at det er svært at vide, hvilke diamanter er ”røde”, og hvilke der er rene. Netop her er blockchain-teknologien blevet en frelse. Diamantgiganterne; De Beers Group, Diacore, Venus Jewel, m.fl. er gået sammen og udviklet et system kaldet ’Tracr’. Ideen er, at man ved hjælp af time-stamping og blockchain-teknologiens ubrydelige koder vil kunne spore præcis hvilken mine, diamanterne kommer fra, hvornår de er blevet gravet op og hvem der har bearbejdet dem. Herudover vil den enkelte diamants blockchain desuden indeholde særlige kendetegn såsom karat, klarhed, og meget mere således, at der ikke kan herske nogen tvivl for et trænet øje om, at diamanten og dennes blockchain er forbundet. De Beers Group sporede første gang en diamant fra udvinding til færdig produkt i januar 2018.
Hvad angår ejerskab vil blockchain også komme til at ændre en ting eller to. Iværksættervirksomheden Ascribe er allerede langt på dette område. Ideen er, at fotografer, kunstnere og opfindere skal kunne spore og administrere deres digitale værker. Gennem et ubrydeligt link kan kunstneren i realtid spore hvor og hvordan, hans værker spreder sig på internettet. Ejerskabet er i opfinderens hule hånd. Med mulighed for at låne digitale værker ud i en bestemt periode, holde styr på alle transaktioner og have overblik over alle distributører vil blockchain-teknologien kunne gøre et stort indhak i kampen mod uautoriseret brug af billeder, kunstværker og meget mere på internettet. Det vil altså gøre det nemmere for kunstnere at tjene penge på deres værker.
Bitcoin er kun den spæde begyndelse
Man kan i skrivende stund ikke sige blockchain uden også at sige Bitcoin. Og et valutasystem er også en af de mere revolutionerende applikationer, som blockchain-teknologien rummer. Men Erik Gadeberg slår fast:
”Bitcoin er efter min bedste overbevisning hverken en valuta eller et finansielt aktiv. Det er en veksel, hvor nogle mennesker bliver enige om, at Bitcoin har en værdi, uden at der nødvendigvis står nogen sikkerhed bag. (…) Sagt på den måde, at den kun har værdi, hvis vi er enige om, at den har værdi. Hvis vi ikke er enige om, at den har en værdi, så har den ingen. Og det, synes jeg, er væsentlig at fastholde,” siger Erik Gadeberg.
I Erik Gadebergs optik er blockchain-teknologien en version 0.1, og Bitcoin er lidt det samme sted. Det bliver først interessant, når version 1.0 af cryptovalutaer er udviklet. For først her kan det bruges af den finansielle sektor. Det er derfor vigtigt at gøre en distinktion, når man snakker om fremtiden indenfor cryptovalutaer og Bitcoin. Blockchain rummer alverdens muligheder for et nyt digitalt og globalt valutasystem – vi er der bare ikke endnu. Problemet med Bitcoin er nemlig også dens største styrke – anonymiteten. Det er muligt at se, hvordan værdien går op og ned, men selve værdiansættelsen – som vi ellers kan gennemskue på andre finansielle aktiver, er ikke tilgængelig:
”Vi kan godt se, at det går op og ned, men vi kan ikke forklare, hvorfor det går op og ned. Om det er fordi, man har omsat én Bitcoin, at det stiger 1000 dollars, eller om det er fordi, man har omsat 10% af alle Bitcoin, det kan jeg ikke svare dig på, ” siger Erik Gadeberg.
Bankernes næste skridt
Generelt er der en negativ stemning blandt bankerne i Danmark, når det gælder cryptovaluta. Danske Bank har decideret været ude med meldingen; ”Invester ikke i kryptovaluta,” Nordea har forbudt sine ansatte overhovedet at eje Bitcoin, og hos Jyske Bank er tonen også afvisende overfor Bitcoin. De private Bitcoin-kurshajer raser. Er det ikke en privat sag, om man vil handle med cryptovaluta eller ej? Hvorfor skal bankerne bestemme, hvad jeg ejer? Men Erik Gadeberg opfordrer folk til at tænke sig om:
”Jeg forstår ikke den kritik, der er mod den finansielle sektors modstand til Bitcoin. For vores udfordring er, at når vi tænker pengetransaktioner, så skal vi dels overholde hvidvaskdirektiver, KYC (red. Know Your Customer) og terrorfinansiering. Det er ikke muligt med den struktur, som Bitcoin har på nuværende tidspunkt,” siger Erik Gadeberg.
Altså forsøger bankerne blot at beskytte deres kunder fra lovgivningen. Men hvordan står Jyske Bank så i forhold til blockchain-teknologien?
”Vi følger meget med i det (red. Blockchain-teknologien). Vi har nogle sandkasser, hvor vi forsøger at kombinere teknologien med bankverdenen og sige; ‘jamen kan det virke her.’ Som tidligere henført til, så mener jeg, at Bitcoin er en version 0.1, og når det begynder at komme op i en version 1.0, så tror jeg, vi begynder at tage det alvorligt,” siger Erik Gadeberg.
Han er dog ikke et sekund i tvivl om, at blockchain-teknologien kommer til at spille en rolle i fremtidens bankverden. Transferering af værdier og persondataverificering er blot to af de eksempler, som man på nuværende tidspunkt går og bakser med.
”Så ja, jeg tror, det kommer til at have stor betydning fremadrettet,” siger Erik Gadeberg.
