1. Produktiviteten: Når to-do-listen bliver en maraton og ikke en sprint
Jeg har snakket meget to-do-lister og tro mig, jeg elsker dem stadig, men under den her mærkelige tid, har jeg haft det lidt ambivalent med mine ellers elskede lister. De gør mig i dårligt humør, fordi jeg aldrig får dem udført! For mig flyver tiden afsted, og det hele kludrer lidt sammen oveni kasketten, og jeg er ikke helt så produktiv, som jeg gerne vil være. For at undgå den dårlige samvittighed har jeg set mig nødsaget til at skifte strategi. To-do-listen er kommet for at blive, men i stedet for at lave lange lister med urealistiske målsætninger, så skriver jeg ting ned, som jeg VED, at jeg kan nå. Det kan fx være at læse én pensumtekst, tømme opvaskemaskinen og se et Netflix-afsnit. Alt dét, som jeg når derudover, er ekstrapoint i min bog. Det giver mig en god fornemmelse i maven.
2. Motivationen: Mere tid giver mindre lyst
Er jeg den eneste, der har det sådan, at jo mere tid jeg har, og jo færre ting jeg skal, jo mindre får jeg gjort? Hvis jeg har skide travlt og skal være tre steder på samme tid, så er jeg mest motiveret, men når jeg vitterligt har én ting, jeg skal nå, så kan jeg udskyde det i flere dage. Der har da også været en forelæsning eller to, hvor jeg er ’’forsvundet’’ ud af Zoom-rummet, fordi jeg ikke har kunnet overskue den ene ud af de to forelæsninger, jeg har på én uge – og det dur simpelthen ikke! For det giver mig en følelse af utilstrækkelighed. Jeg har dog på fornemmelsen, at lidt struktur ville mindske den følelse af utilstrækkelighed. Jeg prøver derfor at inddele min hverdag, således at jeg i tidsrummet fra 10-14 arbejder effektivt med studiearbejde, og alt sjov og ballade kommer enten før eller efter.
3. De sociale relationer: ’’Vi kan bare lige skypes ved’’ – nej, vi Skyper onsdag klokken 21:00. Sharp.
Det sidste jeg har lagt mærke til, at den manglende struktur går ud over, er mine sociale relationer. Jeg savner mine venner, og jeg savner mine klassekammerater! Men jeg oplever også, at jeg er kommet ind i min egen lille corona-bobbel. Jeg har vænnet mig til ikke at have aftaler – og det har mine venner også. Derfor er det ekstremt vigtigt for mig at aftale skype-møder i god tid og holde fast i dem! Selvom det kan være fristende, at udskyde fordi man lige er godt begravet i en serie og har alt tid i verden, så ved jeg også, at jeg efter at have talt med andre mennesker udover min cellekammerat, har fornyet energi og har fået lidt nye historier og perspektiver på den her mærkværdige situation.
Det var mine råd til, hvordan vi kommer igennem corona med både beståede eksaminer, gode venner og god samvittighed. Hvis du ikke får efterlevet nogle af dem, så gør som adfærdsekspert Morten Münster siger; tilgiv dig selv.
