Sengekontor og Netflix-forelæsning
Universitetets døre er låst. Ledelsen sender mail efter mail ud til universitetets mindste forgreninger fra deres hjemmekontorer for at kordinere, hvordan undervisningen skal afvikles. De studerende sidder hjemme til forelæsning. Underviseren spørger, mens øjnene flakker mellem kameraet, computerskærmen og noget bag den, om der er hul igennem. Kan man høre, hvad der bliver sagt? Forelæsningerne er – ligesom kaffeaftalerne, fredagsbarerne og koncerterne – blevet digitaliseret.
Som erstatning for de gamle forelæsninger i auditorier foregår alt gennem en computerskærm. Det er blevet sværere at strukturere sin hverdag, når det hele foregår i hjemmet. Der er risiko for tekniske problemer. Forbindelsen halter, og computermikrofoner og højtalere forvrænger underviserens stemme. Selv hvis alle studerende sidder foran hver deres computer, i hver deres hjem og rynker på panden af forvirring og afbryder deres hidsige noteskrivning, ved forelæseren det ikke. Før nogen skriver en besked. Det er ikke det samme. Det kræver mere af både underviserne og de studerende at interagere på samme måde, som de plejede, og der er endnu ikke undersøgelser, der klargør, om noget af læringen går tabt på sin tur gennem æteren.
Aarhus Universitet bruger normalt, før COVID-19, en blanding af onlinelæring og tilstedeværelsesundervisning. Det gør de, fordi det at være studerende er mere end at møde op til undervisningen og lære faget. Det er at bo i en studie-by. Det er at udnytte campus’ mange muligheder. Studiemiljøet virker inddragende på en. Det hjælper på læringen. Det hjælper at involvere sig og indgå aktivt i sin uddannelse i stedet for at stemple ind til en forelæsning og stemple ud igen, når den er slut. Når den optagede undervisning med sin play-knap og sine to timers varighed minder en om en film på Netflix, opstår der en klassisk faldgrube. Man sætter den på og har en ide om, at man lærer det. Men som Mikkel Godsk, undervisningsudvikler og leder af Medialab siger:
”Det er meget sjældent, det sker”.
Han arbejder sammen med de andre pædagogiske centre om at råde underviserne på Aarhus Universitet. Ifølge ham er der to ting, man kan gøre for at lære bedre:
”Man skal sørge for at være aktiv og være bevidst om, at man skal afprøve sin viden. Ved at præsentere og bruge det, man burde have lært, finder man ud af, hvad man i virkeligheden har lært. Det er vigtigt.”
Fjernundervisning kan fungere
Det er et problem, hvis undervisningen virker fjern. En af de største udfordringer med omlægningen har været mangel på tid. Onlineundervisning er sjældent én til én digitalisering af tilstedeværelsesundervisning. I stedet for, at en forelæsning på to timer nu afspilles på computeren, involverer onlineundervisning typisk kortere videoer eller aktiviteter såsom quizzer. Der kan være små opgaver, man diskuterer med sine medstuderende eller afleverer, så underviseren kan gå ind og se besvarelsen og håndtere potentielle problemer med en supplerende video eller en videre forklaring.
”Den slags omlægning er ikke mulig med så kort frist, som der har været. Det var nærmest fra den ene dag til den anden. Man har sat strøm til den undervisningsform, som man brugte før, og så har man gjort forskellige tiltag for at gøre det mere velegnet for onlineundervisning,” siger Mikkel Godsk.
Det handler om at udnytte teknologien. Optagede forelæsninger giver mere frihed og fleksibilitet. De studerende vælger selv, hvor og hvornår på dagen eller natten de studerer. Man kan spole i de optagede forelæsninger. Det giver mulighed for at gennemgå pensum i sit eget, og ikke underviserens, tempo. Det handler om at udnytte teknologien.
En ny måde at studere og undervise på
Det er vanskeligt at gøre sig selv klar og modtagelig for undervisning, når man ikke forlader sin hybel, men det hele foregår gennem en skærm. Derfor er det vigtigt at gøre sig synlig til forelæsningerne. Hvis ikke man kommunikerer synligt, eksisterer man ikke i et onlineforum. Hvis ikke man byder ind med svar eller skriver til sin underviser og de andre, går man glip af den dynamik, der sker mellem underviser og studerende. Man hører ikke, hvad de andre studerende har af problemer, og hvad de får til svar. Man distancerer sig selv fra undervisningen:
”Man skal undgå lurpasning. Også selvom man er usikker på, om man har ret. Der er helt sikkert også andre, som har de samme problemer.” siger Mikkel Godsk.
Digitaliseringen besværliggør dialogen. Både mellem den studerende og underviseren, men også indbyrdes mellem de studerende. Der er ikke samme mulighed for at vende sine tanker om den kommende aflevering eller sin frustration over antallet af mails med vigtige datoer, man har fået. Mikkel Godsk fremhæver, at underviserne især savner sammenspillet med de studerende:
”De studerende må rigtig gerne kommunikere til underviserne på en eller anden måde. Der skal man ikke tage fejl af underviserne. I den her situation skal man ikke være bange for at ytre til sin underviser, hvad man godt kunne tænke sig. Jeg tror faktisk, de rigtig gerne vil høre det,” siger Mikkel Godsk.
Han foreslår, man får underviseren til at lave et diskussionsforum til stort og småt på Blackboard (universitetets intranet). Det kan være uformelt, hvor folk tager billeder af bordet, de sidder og arbejder ved, eller sikrer sig, at deres opgaveidé ikke er lige så urealistisk som ideen om en månelanding i det tolvte århundrede.
”Det giver en social karakter, der åbner for, at vi er mennesker mere end blot at være studerende, der skal lære et pensum.”
Det hænger sammen. Hvordan man studerer, at man gør det i fællesskab, at der er dialog mellem underviser og studerende. Måden, man er studerende på, er forandret, ikke spoleret, og der forsøges villigt at være sociale, at studere og at undervise.
Der er mere hjælp og flere tips at hente om online studiearbejde på Studypedia
