Caitlin er en såkaldt drengepige, som spiller trommer og fodbold. Men hun vil ikke selv kalde sig for en drengepige, for sådan er hun jo bare. For hende er der ikke de store forskelle mellem piger og drenge, andet end at hemmeligheder kan man ikke dele med drengene. Selv bærer hun og hendes veninde rundt på en stor hemmelighed. De kender til en ”anden” verden. En verden man kun kommer ind i, hvis man består en række tests. Ligestilling i forhold til kønnene er ikke af nogen betydning. Det er de enkelte personer og deres evner, der afgør, hvem der lukkes indenfor. Derfor er det vigtigt, at den ideelle pige er modig, en god ven, målrettet og er bevidst om god stil og mode. Feminisme? Det må være noget lakrids.
Fotoreportage af Anja Karoline Karup Nielsen