TEKST Bjørn A. Bojesen
Når der var langt mellem tog og tog,
så var du der, Café DG
et sneboldkast fra Århus H en oase af ro,
Café DG
Urskivers jag og alarmers larm
gik op i røg i dit sollys,
som en sommerfugl på agendaen
fremtvang du øer af evighed
En rose på bordet, et grin i glasset,
en søjle af damp fra en bredrøvet kop
en stille mumlen af mildnede stemmer
et blik fra disken, et livsglad nærvær
Nu står jeg her med min kaffe to go
og savner din lune spejlsal to sit, Café DG
Sekunderne løber – nu kører mit tog!
Din dør svarer ikke, selv kaffemaskinen er stum.
Der kommer altid et tog og en smilende tjener til.
Men du havde sjæl, Café DG!
Jeg siger tak
for din varme, din tid og dit rum!
