Spring til indhold
Hjem » Artikler » Boganmeldelse: Niccolò Ammaniti – Velkommen til festen

Boganmeldelse: Niccolò Ammaniti – Velkommen til festen

NICCOLÒ AMMANITI
VELKOMMEN TIL FESTEN
(Gyldendal)
Er udkommet

Bedømmelse: 3/6

Anmeldt af Simon Nørgaard Iversen

Denne anmelder må indrømme, at han sjældent har beskæftiget sig med italienske forfattere og bøger. Indtil for ganske nylig har bekendtskabet været begrænset til Umberto Eco og Primo Levi, så det var derfor med stor glæde, at der blev åbnet op for Niccolò Ammanitis forfatterskab.

Ammaniti er uden tvivl en af de mest populære forfattere i Italien for tiden, og efter mødet er det forståeligt hvorfor. I sin tidligere roman, På herrens mark, bliver man ved de karikerede personskildringer, der både fremkalder hovedrysten og latter, introduceret til en vildskab i forfatterskabet, som genoptages i Velkommen til festen, hvori det hele eskalerer yderligere, sådan at læseren efterlades næsten stakåndet af skiftevis latter og vantro indignation.

Bogen tager sit afsæt i vore dages Rom i en konstant vekselvirkning mellem den afdankede populære forfatter Fabrizio Ciba, som må siges at have udtømt inspirationens kilde, og en livstræt og fragmenteret møbelhandler, Mantos, der som leder af en uorganiseret, satanisk kult desperat forsøger at samle sine disciple om sig. Disse to – udadtil hinandens modsætninger, men indadtil såre ens – bliver ufrivilligt og lettere tilfældigt katalysatorerne, som starter den ene mere groteske begivenhed efter den anden, og resultatet efterlader læseren forarget. Forfatteren og møbelhandleren finder deres frelse i en fest arrangeret af en italiensk rigmand, der må siges at være en dårligt skjult parodi på Berlusconi. Festen afholdes i en romersk park, lukket for offentligheden, hvori den italienske elite frit kan udfolde sine festlige personligheder. Mådehold er bestemt ikke en del af deres vokabular, og man støder således på en synsk, bulgarsk mesterkok, en gruppe afhoppede, sovjetiske atleter og en svært debil bedstefar med ønsket om hvervet som storvildtsjæger.

Niccolò Ammaniti skriver forrygende underholdende, og som læser sidder man tilbage med en følelse af, at denne bog må have været en torn i øjet på den italienske elite, for intet og ingen behandles nænsomt. Hvis ikke den var så pokkers morsom ville fortællingen være en tragedie. Når disse positive tilkendegivelser er blevet luftet, bør det dog nævnes, at bogen er alt for letlæst. Godt skrevet, javel, men lysten til at lege med sproget er nærmest ikke til stede. Med Velkommen til festen har Niccolò Ammaniti begået en bog af stor underholdningsværdi, der dog ville have nydt godt af en litterær fandenivoldskhed.