”Bræk Og Desuden Yder CERM Rationel Afskaffelse af Sultne Homo sapiens I Naturvidenskabelige Gemakker”. Eller bare Bodycrashing. Den naturvidenskabelige festforening, Tågekammeret, står bag den ekstreme og højst utraditionelle ædekonkurrence, der i november fejrede 25-års jubilæum. Delfinen var med på sidelinjen.
af Svend Lokjær
Foto af Anne Bay Davidsen & Claudine Zia
Er de ved at gøre klar til at male? Det er min første tanke, da jeg træder ind i vandrehallen på Matematik. Et stort podie midt i hallen. Fem-seks borde sat i forlængelse af hinanden ovenpå podiet med tilhørende Wegner-stole. Det hele er overtrukket med et tykt lag gennemsigtig plastic. Flere studerende er ved at tegne linjer på gulvet med malertape. En del er iført hvide engangs-heldragter over deres almindelige tøj. Men der er hverken pensler eller malerbøtter i nærheden. I stedet står der et anretterbord for enden af podiet.
Ved nærmere inspektion ser maden på bordet ikke specielt spiselig ud. Remoulade-beklædte marcipanbrød ligger side om side med den portionsopdelt kattemad og ravioli med chokoladesauce og vingummibamser. Mens jeg betragter det kulinariske udbud på bordet, bliver fem fyldte enliters-fadølskrus stillet på bordet. Indholdet ligner opkast. Jeg får at vide, at det på menukortet går under navnet ”blendet grillbar”. Scenen er sat til Bodycrashing.
Æd eller resten i håret
Til Bodycrashing kan man tilmelde sig en eller flere discipliner, som ifølge arrangørerne alle går ud på, at ”der indtages lækker mad under højst utraditionelle forhold, hvilket tit resulterer i, at dele af det kommer retur”.
Reglerne for konkurrencen er meget simple. Spis op så hurtigt som muligt. Og kan du ikke det, kan du gennemføre ved at hælde det uspiste i håret. Præmien til såvel første- som sidsteplads er en øl. Nå jo, og så må man ikke spise bræk. Hverken sit eget eller andres.
”Reglen med bræk er indført af nødvendighed. Jeg tror ikke, at det var overlagt, at en person begyndte at spise bræk, men der var en, som var meget optaget af konkurrencen, og det var åbenbart svært at se, hvad der var bræk, og hvad der var mad.”, fortæller Ceremonimester i Tågekammeret, Poul Lindholm Pedersen
Bodycrashing er efterhånden blevet lidt af et tilløbsstykke på universitetet. Det ses også på de efterhånden mange mennesker, der står og venter på at blive lukket ind, så de kan finde en plads med god udsigt til podiet midt i hallen.
”Vi er selv lidt overraskede over, at Bodycrashing får så meget opmærksomhed fra folk uden for Naturvidenskab. Mest af alt fordi det er et utroligt dumt arrangement,” griner Poul Lindholm Pedersen.
Så er der forret
Tilbage i vandrehallen er publikum blevet lukket ind. Ceremonimesteren forklarer, hvorfor folk bør overholde den såkaldte ”splash-zone”, der strækker sig hele vejen rundt om podiet. Alle, der kommer indenfor zonen, risikerer at blive ramt af hvad, der måtte finde vej væk fra podiet. Det være sig både madvarer og opkast.
Bordet er dækket til forretten. Dagens første disciplin. Den noget værdineutrale titel dækker over et halvt kilo rejer i lage, en tube mayonnaise, seks pasteuriserede og særdeles flydende æg, tre toastbrødstrekanter, tre centiliter citronsaft og et glas asparges med væde. Fire unge fyre har valgt at stille op i disciplinen. De sidder nu bænket side om side på podiet, hver især udstyret med en assistent, der er klar med brækspanden, hvis dette skulle blive nødvendigt. Det viser det sig hurtigt at blive.
Startsignalet lyder fra ceremonimesterens medbragte jagthorn, og de fire kaster sig ud i et kapløb med tiden. Jeg konstaterer hurtigt, at selvom jeg kun er passiv tilskuer, kan det være svært at holde maven helt i ro, når man ser folk tvinge store håndfulde mayonnaise indenbords ved hjælp af en hjemmelavet skovl af rejer. Oppe på scenen går der heller ikke mere end et minuts tid, før den første deltager må lade den første skylle af ufordøjet mayonnaise og rejelage finde vej til brækspanden.
Efter fire et halvt minuts tid er første mand igennem måltidet. Sådan da. En ikke uanseelig del af forretten har efterfølgende også fundet vej til hans brækspand. Mens de sidste to kombattanter kæmper for at gennemføre måltidet, konstaterer ceremonimesteren, at da hele madpyramiden er repræsenteret, må det betyde, at Tågekammeret her gør noget godt for folkesundheden. Det er ikke det første, man tænker, når blikket falder på sidste mand, der kæmper for at slubre den sidste kvarte tube mayonnaise i sig. Med jævne mellemrum holder han sig for munden, fast besluttet på ikke at kaste op. Dog må også han til sidst overgive sig. Indholdet af de fire brækspande bliver vist frem til klapsalver fra publikum, og nu er turen kommet til anden disciplin: Blendet grillbar.
