Universitetets gange er plastret til med valgplakater. Det kan næppe gå nogens næse forbi, at valget er i gang, og de smilende ansigter på plakaterne er kandidater, som du kan stemme på. Nogle af disse smilende kandidater stiller op til bestyrelsen. Men hvad i alverden laver sådan en bestyrelse, og har de studerende reelt set noget at skulle have sagt i selskab med de store kanoner, der også sidder i den?
Line Dam Westengaard, en af de to studerende der sidder med i AUs bestyrelse i 2018, hjælper med at besvare disse spørgsmål.
Trækker helt overordnede linjer
Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor af seks af dem er eksterne, og fem af dem er at finde på AUs gange – det drejer sig både om videnskabeligt og teknisk-administrativt personale og de to heltidsstuderende. Bestyrelsen arbejder med at tage langsigtede beslutninger. Men hvad dækker det over?
”Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet, og det er dem, der sætter den overordnede ramme for, hvordan man gerne vil have, at universitetet skal være. Så det handler rigtig meget om økonomi, hvordan driver man universitetet, og så handler det også om, at man laver en masse strategi på vegne af universitetet. Vi går ind og siger, hvilket universitet vi gerne vil have om fem år eller om ti år, og hvordan udvikler vi os så til dette universitet,” forklarer Line Dam Westengaard.
Helt konkret har bestyrelsen blandt andet arbejdet med Campus 2.0, og hvilke ønsker og krav man har til dette.
”En af de ting, som man har snakket ret meget om, mens jeg har siddet der, er campusudvikling. Hvordan vil vi gerne indrette det? Hvilke rammer skal universitetet give os om ti år? Vi mener, at det skal kunne være omskifteligt, og det kunne rumme, at de uddannelser, vi har, måske ændrer sig i fremtiden,” udtaler bestyrelsesmedlemmet, hvorefter hun tilføjer:
”Sådan noget som digitalisering, og hvordan vi får det indarbejdet, er noget andet af det, som vi snakker om. Vi arbejder for eksempel kraftigt for en større selvstændighed for det enkelte studie, så de kan anvende digitaliseringen, som det fandt dem bedst. Generelt arbejder vi i bestyrelsen med sådan nogle ting, hvor man ikke så meget går ind og ser på hvert enkelt studie, men mere trækker nogle overordnede linjer for, hvordan man som universitet gerne vil have det.”
Vi er ikke “bare” studerende
Selve bestyrelsen er bygget op således, at der både er interne og eksterne medlemmer, hvor de eksterne har flertallet. De eksterne medlemmer tæller blandt andet lige nu, i 2018, store erhvervslivsskikkelser som Connie Hedegaard og Steen Riisgaard.
Line Dam Westengaard påpeger, at det godt kan være problematisk, at majoriteten af bestyrelses stemmer ikke har deres hverdag på Aarhus Universitet, men hun understreger, at der er stor respekt for de studerende. Med gode argumenter og et godt bagland lader hun sig ikke skræmme af de store kanoner:
”Man bliver aldrig mødt med, at vi bare er studerende, og jeg synes egentlig, at det er ret fedt, at der er så stor respekt omkring den gruppe, vi repræsenterer.”
I forlængelse heraf kan det være fristende at spørge, om de studerende så reelt set har noget at skulle have sagt, eller om det blot er en ”venlig respekt”.
”Man ved, at det er vigtigt, at de studerende er inkluderet og bliver hørt i det her, fordi det er nogle beslutninger, der påvirker os langt hen ad vejen,” fortæller Line Dam Westengaard.
Vigtigt at studerende er med
Hun understreger også, at det er vigtigt, at de studerende er tilstede i bestyrelsen, for det er nu engang dem, der har bedst forstand på, hvordan det er at være studerende lige nu.
”Først og fremmest synes jeg, at der er en vigtig pointe i, at man har studerende i bestyrelsen. Jeg tager også 30 point ligesom alle andre studerende, og er nede at have undervisning, og derfor kan jeg repræsentere den hverdag jeg kender som studerende i bestyrelsen. Det er vigtigt, at man har de inputs med. Tit hænger de ting man fremstiller i et regneark ikke sammen med den virkelighed, man oplever som studerende,” begrunder studenterrepræsentanten.
Hun pointerer, at de studerende i bestyrelsen bestræber sig på at lytte til så mange studerende som muligt. Blandt andet tager studenterrepræsentanterne rundt på de forskellige fakulteter og snakker med de studerende, som kan komme med gode inputs, og som beslutningerne i bestyrelsen påvirker. Det er altså ikke kun to studerendes synspunkter, der fremsiges til bestyrelsesmøderne, men manges.
Stem, stem, stem
Slutteligt fremhæver hun vigtigheden af, at de studerende bruger deres stemmeret, når nu vi indtil på torsdag d. 15. november klokken 16.00 har mulighed for at stemme på de smilende ansigter:
”Det er rigtig vigtigt, at de studerende stemmer, fordi det på mange måder er en anderkendelse af, at vi får et bedre universitet, ved at de studerende sidder med i de her styrende organer.”
Dagens opsang må derfor lyde: Husk at stemme, og råb højt, hvis du er utilfreds med noget på universitetet. Det er muligt at have indflydelse, selvom du ”bare” er studerende.
Du kan stemme her.
