Stemmerne er talt op. Men bag valgresultatet gemmer der sig forskellige meninger og mange timers arbejde. Hvordan fører man valgkamp på Aarhus Universitet? Hvad gør kandidaterne for at få stemmer? Hvilket universitet ønsker de? Det var nogle af de spørgsmål som blev besvaret, da Delfinen trådte ind bag valgkulissen og mødte tre aktive studenterpolitikere.
Tekst & foto: Kristian Vessø Jensen
I
Studenterrådets valgkampsansvarlige havde ikke lukket et øje hele natten. Gået frem og tilbage på gangene i Stakladen, mens søndag var blevet til mandag, og ordnet det sidste; såsom at printe valgplakater ud, sørge for at der var nok tape, planlægge ruterne for ophængningen. Og som han selv meddelte over morgenbordet ”brugt en halv time på at finde noget sprut”, som kunne give de fremmødte varmen denne klamme mandag i november. Men havde altså ikke fundet noget ud over et par overskydende gajolrør fra en af efterårets fester og det var lige ”kras nok” at starte dagen på og slet ikke det samme, som den Gammel dansk, der traditionen tro skåles i inden medlemmerne af Studenterrådet klistrer Universitet til med valgplakater under den såkaldte plakatstorm.
Så frisk som man kan være lidt over klokken syv, sidder godt og vel 20 medlemmer samlet denne morgen. Mange af dem med med daglig gang på statskundskab, men som det kommer frem under navnerunden er fag som Filosofi og Human Security også repræsenteret. Efter et gavmildt morgenmåltid gør den valgkampsansvarlige, som hedder Mads Hareskov Jørgensen og læser Statskundskab, opmærksom på reglerne for ophængningen: At valgplakaterne ikke må hænge i hovedhøjde på døre. At Matematisk kantine ikke vil have plakater hængende. At rengøringspersonalet ”får et hjerteanfald” hvis der bliver brugt andet end bluetrack-tape på vinduerne. Og så går de i gang.
60.000 danske kroner har Studenterrådet sat af til dette års valgkamp. Mange af disse penge stammer fra Universitets egen kasse. Universitet er nemlig forpligtet til at yde økonomisk støtte til studenteraktiviteter, og her får Studenterrådet ”en hel del”. Studiemessen er også en vigtig indtægtskilde. Derudover deler de tre studenterorganisationer Frit Forum, Konservative Studerende og Studenterrådet en pulje på 115.000 kr., alt afhængigt af hvor mange stemmer de hver især får til bestyrelsesvalget. Sidste år fik Studenterrådet omkring 80% af stemmerne til dette valg og fik derfor over 80.000 kr. fra puljen. En del af disse penge kanaliserer Studenterrådet videre ud til fagrådene, som bruger pengene på lave studenterpolitiske aktiviteter for de studerende på de respektive fag.
Den største udgiftspost på valgbudgettet er kaffe. ”For at komme i snak med folk.” som Mads Hareskov forklarer nogle dage efter plakatstormen. Kaffe lokker potentielle vælgerne ud af busken og det er der brug for. Stemmeprocenterne har ikke været over 20% ved nogle af de sidste mange års valg, og der er ikke meget, som tyder på at den kommer op over i år.
Hvorfor tror du at stemmeprocenten er så lav?
”Det spørger vi jo også tit os selv om. Folk er jo på universitet midlertidigt. De fleste af os er her selvfølgelig noget, der minder om fem år, men det første år er alting meget nyt og så kan det være svært at sætte sig ind i, og nogle af de sidste år er man måske egentligt på vej væk. Der er forholdsvis kort tid hvor man ligesom skal være opmærksom på de her ting. Det er et relativt kompliceret system. Der er mange ting, man skal sætte sig ind i, og Universitet bruger ikke særligt meget energi på at informere om det.”
Videre fortæller han:
”Vi skal både fortælle om at der er valg, og hvad valget går ud på, og så hvem vi er, og hvorfor man skal stemme på os. Det er rigtig meget at få i hovedet på en gang for de studerende. Universitetets studerende er jo kritiske mennesker, så når det er dem man skal stemme på, der står og fortæller om valget, kan det godt opleves som om man bliver påduttet noget.”
Sådan vurderer den valgkampssansvarlige arbejdsbetingelserne, forud for et valg der historisk set giver Studenterrådet sejren over næsten hele linjen. Og til spørgsmålet om Studenterrådet igen vinder de to pladser i universitetets bestyrelse svarer Mads Hareskov Jørgensen uden at tøve:
”Ja, det gør vi helt sikkert.”
II
Til sammenligning har Den Borgerlige Studenterforening et valgbudget på godt og vel 6000 kroner. Deres valgplakater ser da heller ikke nær så prangende ud: Et A3 papir i sorthvid print med et lille blåt KS logo nederst i venstre hjørne. Men altså mest sort. Sådan ser Henrik Dahlins valgplakat også ud, medlem af de konservative studenter og opstillet til ”det hele” på de borgerlige lister. Et af hans valgslogans lyder: De bedste universiteter er ikke for alle. Han er en velklædt ung mand, der giver hånd. I øvrigt teologistuderende.
”Vi mener at der bliver taget for mange ind på universitetet. Det er et generelt problem ikke bare på universitetet, men det er et uddannelsespolitisk problem op i gennem hele sektoren, at der er for mange der kommer ind på det almene gymnasium. Og mange af dem, selvfølgelig ikke alle, går i større grad op på universitetet, hvor der er rigeligt med fag de kan komme ind på også hvis de har fået en middelmådig eller ringere karakter.”
Lidt senere uddyber han:
”Det er jo ikke sådan, at jeg forestiller mig at der sidder nogle onde socialistiske mennesker ude på universiteterne. Men det er i høj grad modellens skyld. altså vi har jo indrettet et universitet der går efter kvantitet. Det handler om at få så mange studerende igennem, jo flere studerende du får igennem, jo flere penge tjener universiteterne.”
Men hvad skal de folk så lave, hvis ikke de skal på universitetet?
”De er jo ikke fordi vi vil sparke dem der sidder på universitet ud. Dem der er der i dag. Hvis vi nogensinde for held til at lave det er om, eller lave et universitet der er struktureret på en anden måde, så vil det jo være et spørgsmål om at kommende generationer selvfølgelig får chancen for at komme på universitet, men så skal der kæmpes det mere for at komme ind på universitetet. Og det tror jeg i grunden er gavnligt for samfundet som helhed, fordi i samme proces skal vi jo være gode til at tale andre uddannelser op; håndværksuddannelser, professionsuddannelser. ”
Sådan ser nogle af de overordnede visioner for de konservative studerende ud. Mere konkrete forslag går på at udbyde kantinedriften på Universitetet til andre end Studenterhusfonden, som man har gjort med Matematisk kantine. På at slå fag der ligner hinanden sammen på tværs af studier. Mange af disse forslag stiller de konservative studenter på det nyligt oprettede studenterpolitisk forum, hvor de andre studenterorganisationer også er repræsenteret og hvor rektoratet er med på en lytter og gerne vil diskutere indkomne forslag. Forslaget med udlicitering af kantinedriften fik med Henrik Dahlins ord en ”lunken modtagelse.”
Hvad gør du for at overbevise vælgerne?
”Jeg forsøger at møde dem der hvor jeg er selv. Ind til videre har jeg ikke gjort så meget spræl ud af det andet end at jeg selvfølgelig har været rundt sammen med mine gode kammerater i de konservative studenterende og hænge plakater op. Det bliver nok først her i den afsluttende halvanden uge at vi kommer til skrive nogle indlæg som vi prøver at få slået op og at vi begynder at agitere offentligt i stande rundt omkring på universitetet.”
Men som Henrik Dahlin også forklarer har de konservative studerende slet ikke de samme resurser eller mandskab som Studenterrådet. ”Vi kan ikke være til stede alle vegne.”
III
Meget tyder altså på at Studenterrådets spidskandidat, Lieve Vermeulen, med stor sandsynlighed kommer til at sidde i universitets bestyrelse fra og med februar 2016, når de nye medlemmer konstitueres. Sammen med studenterrådets anden repræsentant, Sarah Junge, skal hun tale de studerendes sag over for bestyrelsens andre medlemmer, som bl.a. tæller den tidligere minister Connie Hedegaard og Arlas administrerende direktør Peder Tuborgh. Lieve har været aktiv i Studenterrådet i flere år og har siddet i studienævnet på Instituttet for Kultur og Samfund og i Akademisk Råd på Arts. Hun er kandidatstuderende på Human Security, på dansk; Miljø og Konfliktstudier.
”Jeg synes det var virkelig spændene at finde ud af hvad der ligesom foregik bag kulisserne. Men også hvor meget vi reelt kan påvirke nogen steder som studerende. Jeg har været med til at sidde og diskutere hvilke fag og hvordan vi skulle ændre vores studieordning på Religionsvidenskab. Det synes jeg var vildt spændene. Det er nogle lange processer, men man er med og man bliver lyttet til. ” Og videre fortæller hun om hvorfor hun er involveret i studenterpolitik: ”Men også frustrationen over at der nogle gange bliver truffet nogle beslutninger på Universitet, men også oppe i Ministeriet, som man kan se nogle negative konsekvenser af.”
Hvad siger du til dem som mener at I brokker jer for meget i Studenterrådet? At I pr. automatik er imod besparelser?
”Jeg synes jo egentligt, vi har ret til at brokke os over besparelser på vores område. Det tror jeg ikke der er særlig mange der vil acceptere, bare sådan lige at man kom og skar på deres område. Men jeg tror også at det vi tit og ofte er frustreret over er jo den fart det hele går i. Altså fremdriftsreformen skulle udtænkes på to dage og implementeres sådan her. Vi kan godt forstå argumentet at studerende skal hurtigere igennem, det kan vi godt arbejde med, men vi mener ikke at fremdriftsreformen er svaret.”
Og videre svarer hun:
”Jeg tror jeg ville synes det var mærkeligt hvis vi bare nikkede og sagde; ja, men så skærer vi og så ved vi at det går ud over en del fag på Arts, fordi de i forvejen står lidt svagt. Det ville da også være mærkeligt.”
Hvis ikke fremdriftsreformen er svaret, hvad er så?
”Min erfaring siger mig at studerende ville stå bedre, hvis man fik noget mere undervisning og noget mere vejledning og noget mere feedback, så man føler sig klar til at gå til sine eksamener; så man føler sig klar til at tage et fuldpoints semester. Altså nogle rammer der giver støtte. Men det handler måske også om at lave et studiemiljø, der giver en hverdag fra morgen til aften, hvor man har mulighed for at møde i sin gruppe og møde sin underviser. ”
De borgerlige studenter mener at universitetet ikke er for alle. Har de ikke fat i noget, når de mener at der bliver presset for mange igennem og at der er nogen som ikke rigtig formår det? De skulle måske ikke have været inde i første omgang.
”Det synes jeg ikke. Fagene har jo lavet en vurdering af hvad for nogle krav man skal opfylde for at komme ind på en uddannelse. Det er ikke fordi vi har en stor mængde studerende der er bare ikke er kompetente til at gennemføre de fleste fag. Det er jo ikke fordi at folk er interesseret i at blive forsinket Jeg ser det som en værdi, at vi ikke kun optager studerende med skyhøje karakter, og jeg mener heller ikke at det er afgørende for om man kan gennemføre sin uddannelse på normeret tid. Der er mange ting som spiller ind, når studerende bliver forsinket – bl.a. studierelevant arbejde og udveksling. Dertil skal det siges, at jeg ikke mener, at flertallet er interesseret i at blive forsinket.”
Sådan ser de ud. Nogle af meningerne blandt studenterpolitikerne på Aarhus universitet. Diskussionerne fortsætter så længe der findes studerende, der vil diskutere studenterpolitik.
På grund af deadline er valgresultatet ikke med. Det kan findes på www.delfinen-magasin.dk
FAKTA
Valget foregår på tre niveauer, og de studerende har stemt om, hvilke kandidater der skal repræsentere de studerende i følgende organer:
Studienævnene
Hver uddannelse på AU er tilknyttet et studienævn, som træffer beslutninger om hvordan studieordningerne skal se ud, og hvilken slags eksamener der skal eksamineres i. Studienævnet behandler derudover ansøgninger om merit og dispensation.
Akademisk Råd
Hver af de firefakulteter (Business and Social Sciences, Science and Technology, Health og Arts) på AU har en dekan. De akademiske råd som er tilknyttet hvert fakultet har til formål er at rådgive dekanen på fakultetsniveau.
Universitetsbestyrelse
Det højeste organ på AU. Bestyrelsen ansætter rektor og træffer overordnede beslutninger om Universitetets udvikling, og godkender de økonomiske budgetter. De studerende har to pladser i Universitets bestyrelse.
