The Vaselines
Sex With An X
Sub Pop Records / Target Distribution
af Vibe Kiil
The Vaselines er et band, mange sikkert ikke ved, de kender. Men er man stødt på et lille unpluggedalbum med et band kaldet Nirvana, kender man Jesus Doesn’t Want Me For A Sunbeam, der stammer fra The Vaselines debutalbum Dum-Dum fra 1989. Udgivelsesugen bød også på bandets opløsning, men her 21 år efter kommer de med ”den svære toer”, Sex With An X.
Årene er ikke gået ubemærket hen for The Vaselines. Sex With An X er en opfølger, der tydeligvis har bevæget sig væk fra den elektrisk skramlende debut til et mere nedtonet, men stadig skramlet og hjemmegjort, lydbillede. Men det er stadig umiskendeligt The Vaselines. De placerer sig med den største selvfølgelighed i 2010 med et album, der lige såvel kunne være lavet for 20 år siden. Uden at det ville lyde dateret. Forvirret? Tidsløst indie-pop, såmænd.
Det naive udtryk iscenesættes på åbningsnummeret ”Ruined”, der starter med en spinkel guitar afspillet på en meget gammel lakplade og hvad der lyder som en lille pige, der lettere ubehjælpsomt synger. Kort efter blæser The Vaselines af sted i højt tempo. Støjende guitar og trommer, der tæsker derudaf. Eugene Kelly og Frances McKees vokaler, der ikke ligefrem sidder lige i skabet. Der trækkes tråde til debutten. Støjrock og punk. Bagefter bevæger de sig mod det mere melodiøse på titelnummeret ”Sex With An X”, der har en underliggende fornemmelse for 60’er pop med en boy-girl-dynamik. En dynamik der gør sig gældende på hele albummet.
Et andet dominerede element er den amerikanske tone i lyden. Vi introduceres for brede landskaber i en støvet lyd med mere end en snert af country og blues. Fx på ”The Devil’s Inside Me”, hvor McKees vokal bevæger sig æterisk og selvstændigt kælent over Kellys. Den enkle guitar og de spæde vokalharmonier nikker anerkendende i retning af Lee Hazelwood og Nancy Sinatras samarbejde. Det samme høres på ”Whitechapel”, hvor rollerne er byttet om, og Kelly snor sig om McKees vokal i en spartansk, rumklangsinficeret og storladen perle af en ballade.
Gennem albummet veksles mellem de mere seriøse indslag, der forlader teenageværelset, og de ungdommeligt kække indslag. Sidstnævnte forekommer malplaceret for de granvoksne mennesker. Men The Vaselines univers og det naive og umiddelbare udtryk i lydbilledet taget i betragtning, fremstår det som den største naturlighed, at også teksterne bevæger sig i den retning. På ”Overweight But Over You” eller den tidsmæssigt selvpegende ”I Hate The 80’s”, Og mentalt næsten endnu længere tilbage til country på legepladsen i den samtidsundrende ”My God’s Bigger Than Your God”.
Det fine ved Sex With An X er, at naivitet og ungdommelighed flettes sammen med en underfundig modenhed, der aldrig bliver belærende. Og med et musikalsk rodnet, der primært er funderet i 60’erne, og som eklektisk napper her og der i efterfølgende årtier, fremstår Sex With An X som en helstøbt og ubesværet toer.
