Spring til indhold
Hjem » Artikler » Anmeldelse: Teaterforestillingen Rødt og grønt

Anmeldelse: Teaterforestillingen Rødt og grønt

Den farveblinde, den snæversynede og den seende blindskriftslæser. Nuancerne er mange i forestillingen om dagens Danmarks sande hjælpeorganisatoriske hjerte og mødet med en verden, der ikke sådan lige kan reddes med en håndevending. Eller sådan er det i hvert fald i Astrid Saalbachs Rødt og grønt.

Af Ann Line Thode

Socialrealismen banker på i Saalbachs politiske forestilling, der med tilbageblik ser nærmere på ulandshjælpens nytte og de kontroverser, der strider mod idealistiske tanker om heltene fra nord.

Vi følger fem udstationerede hjælpeorganisationsmedarbejdere i Nepal: Manne, den selvoptagede og småperverse projektchef, der har set goderne i at have tjenestefolk, og bruger sin bekvemte stilling til at dyrke sig selv gennem sin nye passion for tennis. Petra, den sarkastiske middelalderramte udviklingsmedarbejder, der efter længere ophold har mistet håbet om at gøre en forskel. Hun accepterer i stede tilstanden og bruge tiden på at klynke over menneskeheden samtidig med, at hun krænger sin krop på de mandlige medarbejdere. Kristine, er den nyankomne naive medarbejder, der stadig har troen og håbet om at frelse verden i behold. Morten, der også har de røde dedikerede udvalgsrødder plantet solidt i jorden. Han har efter længere tid på fronten indset, at den nemmeste vej frem ikke er at sige nej til autoriteternes befamlinger, selvom det går ud over familielivet. Lilli, Mannes blodpropramte kone med en korttidshukommelse, der får hende til at ligge rammen for denne håbløse forsamling, der skal forestille at have de specielle kræfter til at gøre en forskel.

Dog er realiteterne ikke, hvad de har været, hvilket Astrid Saalbach selv har erfaret, da hun i en periode var udstationeret i Nepal med henblik på at studere de danske udstationeredes danskhedstræk. Træk, der åbenbart er et forfalsket billede af den offentlige version af en retfærdighedskæmper, som vi kender den.

Enten er det selve manuskriptet, der er for langt og knudret, eller den reumertvindende instruktør Anders Lundrophs opsætning, der gør, at man som publikum til tider får lyst til at sukke dybt af den langtrukne og til tider for udtalte historie.

Et tankevækkende emne forestillingen omhandler, ja. Dog begået på en måde, som prøver for meget på at være sarkastisk og trække det hele i langdrag.

Rødt og grønt går på Aarhus Teater fra den 10. september til 9. Oktober 2010