”Hvis der er nogen herinde i hippiehulen, der har brug for det, inden vi går i gang, så tager vi en fællestisser nu!” Instruktør Inge Sølvsten slår tonen an, da hun myndigt stikker hovedet ind i det lille lokale, hvor publikum sidder og nyder en Gulddame inden forestillingen.
Tekst Anna Eva Heilmann
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt bekymret, da jeg læste at musikteaterforestillingen ”Lyden af Kvinder” tilbød gratis entre for kvinder med ‘vildtvoksende og utrimmet armhulebehåring’. Jeg fandt min heng(l)emte ”Kvinde Kend din Krop”– bog frem, bladrede lidt frem og tilbage, og overvejede nervøst, om mine strømper var tilstrækkeligt røde.
Der bliver slået på gongongen, da vi har sat os på umage stole og madrasser foran scenen, og en kvindestemme begynder at nynne. Fra den modsatte side stemmer en anden i med en messen, så en tredje, en fjerde – indtil rummet er fuldstændigt indhyllet i øredøvende, omsluttende, råbende, rungende larm. Instrumenterne er stemt, publikum spændt – og jeg har glemt alt om strømper.
Seks kvinder står og venter. Vi ved ikke, hvad de venter på, men de venter øjensynligt på det samme. Eller? De står dér, hver med deres forskellige kufferter – deres unikke bagage – symbolikken er til at tage og føle på, ja, men det er ikke meningen at noget skal være påtaget mystisk abstrakt. Det er der hverken grund eller tid til, for alle satser skal nås på fem kvarter.
Kvinder er.. Ja, hvad er kvinder? Teater Hurra forsøger sig med denne deres allerførste produktion at komponere sig frem til et musikalsk spektakel, hvor kvinderne på scenen har har både første, anden og tredjestemme. Stress, intimkirurgi, og Lily-kjoler, både tunge og lette emner bliver vi præsenteret for gennem fællessang, synkrondans og muntre monologer. Tanker om ”lårhuller”, forelskelse og bundirriterende, overskudsagtige yoga-nymfer flettes elegant ind mellem Lise Dres’ dejlige musik og stemme.
Det kunne nemt blive klichéfyldt og selvhøjtideligt, men det er ikke tilfældet. Instruktør Inge Sølvsten holder det snorlige balanceret mellem sorg og moderkage-smoothies. Kvindebilledet dekonstrueres, lappes, samles. Kufferterne åbnes og undersøges, skifter kortvarigt ejerkvinder. ”Hold nu kæft!” bliver der rullet med øjnene, lige før følelserne bliver for teatralske og det klinger skingert. Det er hverken selvsmagende eller absurd, men bittersjovt og rammende.
Kvinderne der er med, er ikke professionelle skuespillere, de er vaskeægte, levende, larmende kvinde-pige-dame-væsen-mennesker, og det giver forestillingen en kæmpe styrke; der er en sårbarhed i skuespillet, der mindsker distancen til publikum, og det fungerer godt, giver forestillingen et helt oprigtig nærvær og nerve.
Vi går lykkeligvis derfra uden noget endegyldigt svar på, hvad kvinder er, men lidt klogere på, hvordan de lyder. Teater Hurra har komponeret noget med herlig resonans, noget ærligt, kærligt og særligt. Noget, der stadig sidder i ørene, da jeg cykler hjem i efterårskulden; jeg har tinnitus – på den gode måde.
”Lyden af Kvinder” er instrueret af Inge Sølvsten og er baseret på musik af og fremført med Lise Dres. Forestillingen spillede 29.-31. oktober og var Teater Hurras første produktion.
