Anmeldelse af De Kommer Gående. Skuespillerelevernes afgangsstykke, Aarhus Teater
Tekst: Laura Mathilde Wolf Mortensen
Teaterforestillingen De Kommer Gående er en drømmeagtig montage af billeder, lyd, former og bevægelse, der bygger på Peer Hults roman Requiem (1985). Scenografien forestiller en plads eller en slags gågade. Midt på scenegulvet står der en statue på et lag af efterårsblade.
En lille violin
Ved stykkets begyndelse står Kasper Ørum stille midt på pladsen med en guitar om halsen. Klædt i en kaptajnjakke og sminket som en mimer går han i gang med at recitere et uddrag fra romanen: ”De kommer gående, i regn og slud kommer de gående”. Og sådan bliver han uden egentlig kontakt til hverken publikum eller medspillere ved med at recitere et stykke tid – ganske stillestående. Herefter kommer alle skuespillerne ind og spiller lystigt på forskellige instrumenter, bl.a. er der en der spiller violin – nogle er bedre end andre. (Jeg kan personligt ikke lade være med at undre mig over, hvorfor jeg skal se en afgangsforestilling med skuespillere, der spiller middelmådigt violin? Det kan vel ikke være det, der har været pointen med tre års skuespilleruddannelse?)
Nå, musikken forstummer og en ny lyrisk monolog begynder. Denne gang bliver monologen, ligesom før, fremført stillestående. Dog: Denne gang med hjælp fra en håndholdt mikrofon, der desværre dækker halvdelen af skuespillerens ansigt, hvilket øger afstanden mellem publikum og skuespiller betragteligt. Men der er knald på, og det vælter ud med rytmiske fraser i højt tempo. Sådan går det med en lang række af monologerne i stykket, der undervejs bliver krydret med lidt dans og orkestermusik – blandt andet kaster skuespillerne sig ud i en udgave af Oh, when the saints.
En spraglet montage
Vi kommer som publikum vidt omkring. Både indre konflikter, sorger og følelser bliver præsenteret i de lyriske monologer. Men egentlige karaktertræk når ikke at træde frem, og skuespillerne når sjældent at udvikle et internt spil. Man savner lidt en konflikt i ny og næ – en mulighed for reaktion på alle disse aspekter af livet, der bliver præsenteret i stykket. Der synges, danses, spilles og reciteres, men skuespillet vi kom efter, den klassiske leven sig ind i en rolle, dyrkelse af den og formidlingen af den, synes at udeblive. Men måske er det et bevidst valg? Skuespillerafgangseleverne vil helt åbenlyst gerne vise alt det, de har lært gennem de sidste tre år. Desværre bliver resultatet en lidt uinteressant og meget rodet forestilling, der savner en klar rød tråd.
Lyspunkter
Engang i mellem lyser de enkelte skuespillere dog op og leverer en monolog, som pludselig giver stykket liv. Især kvinderne Ulla Vejby Kristensen, Kristine Elmedal og Iza Mortag Freund får lov at blomstre i hver deres monolog. Først giver Ulla den gas på fransk volapyk, mens hun med kroppen leverer en hel klar historie. Herefter får Kristine chancen på italiensk volapyk, og med masser af vellykket mimik begynder publikum at trække på smilebåndene. Sidst men ikke mindst skal Iza også nævnes for en særdeles vellykket parafrase af den moderne karrierekvindes første graviditet.
Lidt trivielt
Der er ingen tvivl om at skuespillerne er dygtige, men iscenesættelsen rummer kun ganske få muligheder for, at publikum kan blive revet med. Den montageagtige form og de mange stillestående, anonyme monologer suger energien ud af publikum, der da også ved forestillingens afslutning lod klapsalven vente lige 3 sekunder for længe. Hvilke tanker, der gik gennem folks hoveder er svært at svare på, men for mit vedkomne sad jeg og håbede at en form for højere mening ville dumpe ned i hovedet på mig. Det skete desværre ikke.
De Kommer Gående er en forestilling om gågadens freaks og hverdagsmenneskers tanker og problemer. Desværre er der ikke nogen af de mange skæbner, vi bliver præsenteret for, der når at forholde sig rigtigt til hinanden. Derfor bliver stykket lidt kedeligt og trivielt – til trods for en skæv og opfindsom koreografi, scenografi samt et fransk inspireret kostumevalg.
Forestillingen De Kommer Gående spiller på Granhøj Dans til og med 11. februar. Billetter kan købes gennem Aarhus Teater.
