Tekst: Claus Linddahl Hansen Foto: Bettina Gade Pedersen
KaserneRevyen er en studenterrevy lavet af fortrinsvis studerende fra de æstetiske fag. Foreningen er startet i 2006. Lige siden har revyen vokset sig større, og i år kulminerede det med fem udsolgte forestillinger. Revyen henvender sig til alle med brede og kendte emner, men stadig med fokus på studerende. Delfinen var i år med til KaserneRevyen, hvor forventninger var store, men blev de indfriet?
Til KaserneRevyens forrige revy (læs artiklen her) var Delfinen med til forberedelserne. Dengang blev forventninger med rette skruet op, fordi den blev produceret af fortrinsvis studerende fra dramaturgi, musikvidenskab eller andre studerende fra de æstetiske fag. Det var kun rimeligt, at forventningerne var højere end normalt, når de ligefrem studerede skidtet. Dengang blev det ikke til en anmeldelse, så vi fandt aldrig ud af om forventningerne blev indfriet. I år var det anderledes. Delfinen var igen med, men denne gange som anmeldere. Forventningerne var de samme som dengang. Nu skulle det afgøres, om revyen indfriede dem.
KaserneRevyen version 2014 hedder Ulven kommer. Som en klassisk revy tager den begivenheder op fra det forgangne år. Udover ulvens tilbagekomst blev også de to storme, Bodil og Allan, Emmelie De Forest sejr i Melodi Grand Prix og Game of Thrones kritisk behandlet i sang af varierende kvalitet. Der var rigtig mange sange og en del mere end godt var. Det var til tider svært at høre sangteksten, selvom (næsten) alle skuespillerne var gode sangere. Det er også bare nemmere at følge en sketch og fange punchlines i en monolog end i en sang.
Revyen blev opført på Kasernescenen, som er bygget til den slags formål, så omgivelserne var perfekte, og det tekniske virkede også upåklageligt. Tilskuerpladserne var bygget op i højde, så alle havde frit udsyn. Musik, lyd og teknik var i samme klasse. Scenografien og kostumerne var både kreative, velvalgte, enkle og hjulpet rigtig godt på vej af en projektor, som kunne sætte den rette stemning. Det var tydeligt, at der var brugt lige så meget tid på denne del som på selve indholdet i revyen. Noget som ellers tit kan blive underprioriteret.
Revyens manuskript var generelt rigtig godt. Den omkring to timer lange revy bestod af forskellige indslag som for eksempel originale revyindslag, og andre som var videreudviklet fra tidligere kendt revymateriale. Begge dele fungerede godt. Et af de sjoveste af de helt originale indslag var en af skuespillerne, der pludselig skulle på toilettet, og det som i forrige sketch var en tildækket stol, var egentlig et toilet, som skuespilleren nu ”benyttede”. Imens førte hun en monolog, om det mange sikkert kender, når offentlige toiletter bruges. Hvem vil ikke gerne undvære bloppere og kummeprutter? Nogle eksempler på indslag, der byggede videre på kendt revymateriale, var for eksempel ulveforskeren, der var en ny version af Dirch Passers monolog Mudderklirren, som i stedet for at handle om fugle handlede om ulve, sådan som revyens tema var. Et andet rigtig sjovt eksempel var indslaget Buskadsets Søstre, som var den feministiske udgave af Ørkenens Sønner, men med langt mere … buskads (jf. billedet nedenfor).
De seks skuespillere, tre mandlige og tre kvindelige, gav den fuld gas, især i anden del, hvor de var spillet rigtig varme. Det var tydeligt at mærke, at det ikke var totalt fremmede for dem at stå på en scene. De kunne både synge, danse og få publikum til at grine, uden det var medlidenhedsgrin eller pinlighedsgrin, som nogle studenterrevyer kan fremkalde. Der er ingen tvivl om, at hvis KaserneRevyen kan blive ved med at holde niveauet fra i år, kan den vokse sig endnu større og spille for endnu større publikum. Det vil også gøre den endnu bedre, for det er bare sjovere at være til revy, hvis der er rigtig, rigtig mange mennesker, for latter smitter, og nogle gange holdte publikum lidt igen med at grine, bortset fra én person, som lo så højt, at jeg fik den tanke, om personen bevidst grinte højt for at få andre med.
Jeg undrer mig lidt over, at der ikke har været en studenterrevy i flere år fra de æstetiske fag, når det nu er deres område. Det kan selvfølgelig være, de har slået deres kunsteriske folder andetsteds, for eksempel på de mange teaterscener der er i Aarhus. Men der er ingen tvivl om, at hvis de har ambitionerne i de kommende år og bevarer balancen mellem brede emner og studierelevante indslag, så kan KaserneRevyen fortsætte med at være en succes. De lever fuldt ud op til de høje forventninger.
