FOTO Mette Breth Klausen
Bogorme, læseheste og andre former for læsekære skabninger forbindes ofte med studerende på Universitetet. Og allerede her falder jeg lidt uden for kategori. Så hvordan kan det være, jeg påbegynder en universitetsuddannelse på kandidatniveau, når jeg (sat lidt på spidsen) hellere vil illustrere bogen end at læse den?
TEKST Mette Breth Klausen
I 2009 kunne man første gang søge ind på kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, selvom man ikke havde en traditionel adgangsgivende BA.
At vælge den boglige vej er måske en smule ulogisk, eller i hvert fald utraditionelt, når man som jeg altid har været den praktisk anlagte type. Alligevel søgte jeg af egen fri vilje ind, og efter en motiveret ansøgning samt en BA i Industriel design fra TEKO i Herning blev jeg optag-et. Yay!
Min begejstring blev imidlertid afløst af en anelse panik, da det gik op for mig, hvilken udebane jeg egentlig befandt mig på. Som taget ud af en filmscene stod jeg på kanten af 10-meter vippen og skulle springe. Jeg fik mest af alt lyst til at kravle ned igen, hvad der nok er en meget menneskelig reaktion (trøster jeg mig selv med).
Jeg havde lidt svært ved at tro på, at jeg i det hele taget var sluppet gennem nåleøjet. Måske var der tale om en fejl fra administrationens side. For kunne det virkelig passe, at jeg var sluppet igennem den akademiske port, som året forinden ikke så skyggen af udefrakommende ansøgere? Det kunne det – og så begyndte udfordringerne på godt og ondt for alvor at melde sig.
‘Bourdieu for begyndere’
Begreber som ’geniæstetik’ og ’det altermoderne’ var pludselig en forventet del af ens almene ordforråd. Gisp! – det var noget af et kulturchok. Her ville ’Bourdieu for begyndere’ have været en tiltrængt håndsrækning. Til sammenligning vakte min viden om Brand Equity og mine (synes jeg selv) flotte grafisk opstillede PowerPoint-præsentationer ikke umiddelbart nævneværdig begejstring.
Den eneste form for introduktion, eller redningsvest, om man vil, som skulle holde mig ”oven vande”, var i form af et valg mellem fagene Æstetik teori eller Studium Generale. Jeg valgte det første – og valgte åbenbart forkert. Personligt ville jeg nok have kaldt det for Udvidet Æstetik teori, og jeg kunne efterhånden fornemme, hvordan luften langsomt forlod den såkaldte redningsvest.
Til trods herfor, og med min nu selvudnævnte konstatering af en titel som akademisk outsider, tog jeg springet, og hoppede ud i den dybe ende af det akademiske svømmebassin – i håb om at jeg snart ville mestre den påkrævede svømmestil.
Mit akademiske svendestykke
I ren eventyrstil ender min historie heldigvis godt, og om blot fire uger færdiggør jeg mit akademiske svendestykke – mit speciale! Det er da heller ikke tilfældigt, at specialet handler om kreativitet, og at jeg (indrømmet) især ser frem til at udforme den grafiske opsætning af mine snart 80 siders videnskabelige analyse. Muligvis fordi det betyder, at jeg snart er i mål.
På Universitetets hjemmeside står der, at man som studerende inden for Æstetik og Kultur får en ”bred og tværfaglig kulturprofil”. Det må man sige, jeg efterhånden besidder – og det er jeg rigtig stolt af. Selvom jeg nok stadig tyr til ‘Bourdieu for begyndere’ fra tid til anden, har jeg uden tvivl udviklet mig fagligt og mentalt på den forholdsvis korte tid, jeg har været indskrevet på Aarhus Universitet. At have en anderledes og ikke-akademisk baggrund, har ganske vist betydet et væld af udfordringer og ikke mindst kulturelle chok. Men samtidig har det også været en fordel, at jeg har haft en anden og måske en mere praktisk indgangsvinkel til opgaverne.
Så til de, der skulle være i tvivl om de nu er gode eller akademiske nok til Universitetet, kan jeg – med fare for at lyde som en kliché – kun sige: Man kan, hvad man vil! At være akademisk outsider har for mig været en force, og er samtidig det, der gør, at jeg skiller mig ud fra mængden.
