Tekst: Maj Bendix
I halvanden time tager Hans Rønne publikum med på en tankevækkende rundtur i de tre religioner- jødedommen, kristendommen og islam. En rundtur der består af en velafvejet og skøn blanding af personlige erindringer, religiøse tekster, og historiske fakta, alt sammen krydret med lidt humor på passende tidspunkter.
I virkeligheden er stykket meget enkelt, på scenen er der blot en skævt skåret stol, en talerstol, et lærred i baggrunden og en skuldertaske, men Hans Rønne har meget på hjerte, og han fylder scenen med sine ord. På denne måde transformerer han let og legende scenen fra et soveværelse til et religiøst knudepunkt og tilbage igen på få minutter, og med den diskrete brug af lyd- og lyseffekter føler man virkelig, at man er vidne til en enestående rejse. Det er en rejse, der tager fat om et meget ømtåleligt, men centralt emne i menneskets historie, et emne som stadig ligger til grund for meget splittelse. Dermed er der også noget dejligt befriende i at se Toraen, Biblen og Koranen, ligge helt fredeligt ved siden af hinanden. De ligger på talerstolen, alt imens Hans Rønne på en foredragslignende måde, fremlægger hvad de tre religioner har til fælles. Det simple scene setup, Hans Rønnes rolige person og de tre bøger side om side, skaber i sandhed en følelse af, hvor absurde stridighederne mellem de tre religioner er. Tankerne bliver flere gange ledt hen på de frygtelige ting mennesket har udført på grund af religiøse konflikter, og man krummer tæer, hvordan kan der opstå så meget uenighed når lighederne i de tre religioner er så store? Dette spørgsmål formår Hans Rønne at brænde fast i publikums hoveder, således at det er svært ikke at være en smule bedrøvet på vejen hjem. Bedrøvet over alt det kaos mennesker kan skabe for medmennesker.
