Coauthor: Jørgen Højlund Wibe
Billede: Privatfoto
Hvert år udgives utallige forskningsartikler over hele verden. Hver artikel agerer som byggesten i en enorm videnskonstruktion hvis fundament blev lagt af Aristoteles, Platon og mange andre dejlige hoveder. Meget viden, og mange forskningsartikler, lever deres liv i en verden af komplekse fagtermer der kan skræmme livet af enhver lægmand. Præcis denne udfordring imødegår den prestigefyldte ‘3-Minute Paper’ konkurrence, som giver deltagere tre minutter til at forklare deres tese i et tilgængeligt sprog med blot ét slide som hjælp; For netop at gøre videnskaben tilgængelig. Vi har snakket med årets internationale vinder Omeed Neghabat og bedt ham beskrive sin oplevelse.
Mit navn er Omeed Neghabat. Jeg er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet – og jeg har vundet den internationale Coimbra Group 3 Minute Thesis (3MT) konkurrence som den første dansker nogensinde.
3MT er en konkurrence i formidlingsevner. Deltagerne har tre minutter og ét statisk slide til at præsentere deres forskning til et publikum, der som udgangspunkt ikke kender ens område. Man bliver således vurderet på, hvor forståeligt man kan gøre sin forskning, hvor passioneret man kan fortælle om den, hvor gennemtænkt man kan bruge sit toneleje og kropssprog og hvor præcist og alligevel informativt man kan benytte sit slide.
Til dagligt forsker jeg i behandling af sygdom i de blodårer, der forsyner hjertemusklen. De kaldes kranspulsårer, og bliver disse forsnævrede grundet åreforkalkning, kan det resultere i brystsmerter og alvorlig sygdom. Forsnævringerne udvider vi med små balloner indført i hjertet – en såkaldt ballonbehandling. Mit projekt omhandler en lille skanner, som vi fører ind i kranspulsårerne gennem håndleddets blodårer. På denne måde skaber vi nogle meget detaljerede billeder af hjertet indefra, som kan give os oplysninger om, hvordan vi bedst behandler patienterne.
Jeg deltog i den lokale konkurrence på Aarhus Universitet for at dygtiggøre mig indenfor formidling. Forskningspraksis er en vigtig og kompleks disciplin – men jeg er af den overbevisning, at korrekt kommunikation af vores viden er mindst lige så vigtig. At formidle mit projekt på så kort tid og uden fagtermer blev da også den sværeste forberedelse af et oplæg, jeg har prøvet kræfter med. Men det skulle vise sig at være en meget sund øvelse. Det er øjenåbnende, hvor spændende man kan gøre sin forskning på så kort tid og uden at gå i detaljer, men i stedet fokusere på andre aspekter af formidling.
I et felt af 18 ph.d.-studerende løb jeg afsted med sejren i Aarhus. Konkurrencen fandt sted på 23 universiteter i Europa. Alle lokale vindere herfra blev præsenteret for et internationalt panel, som skulle stemme top tre videre til finalen. Jeg var blandt disse tre – og Aarhus Universitet var således repræsenteret for første gang nogensinde!
Den internationale finale fandt sted i Padova, Italien 10. juni mod to ph.d.-studerende fra Spanien og Holland i de smukkeste omgivelser på et 800 år gammelt universitet. Følelsen af at stå i den sal og fortælle om min passion kan ikke beskrives. Skæbnen ville endda, at dommerne stemte mig ind som vinder – og jeg er stadigvæk ikke helt landet ovenpå den oplevelse!
