Roskilde Festivalen er en musikalsk opdagelsesrejse. De gyldne øjeblikke, hvor man glemmer sig selv, ligger og lurer lige om hjørnet. I aften slutter festivalen så, og Delfinen kigger tilbage på musikken og undersøger gæsternes glæder og skuffelser.
Tekst: Kristian Jensen Foto: Maria Slæggerup
Det blev Mikkel, en CBS-studerende festivalgænger fra København, torsdag aften. Han stod til Outkast, da otte damer over 30 møvede sig ind fra sidelinjen. Hurtigt slog de rundkreds og af årsager, som hverken Mikkel eller denne skribent efterfølgende kunne resonnere sig frem til, begyndte damerne at diskutere blepriser.
”Det var fandme nederen, og det var endda ret langt fremme mod scenen”, sagde han om sin foruroligende oplevelse med de blesnakkende ”tanter”, der fik vendt flere trivialiter fra hverdagen. Andre festivalgængere klagede også over, at der var flere plaprehoveder, som snakkede under numrene til Rolling Stones.
Netop Rolling Stones-koncerten var ellers det møde mellem generationer, som John Fogde, talsmand og bandbooker for NorthSide Festival, havde sagt, det ville blive, da Delfinen snakkede med ham tidligere på ugen. Både fordi bandets kernemedlemmer er over 70, og gennemsnitsalderen på Roskilde festival er 24 år, men også fordi der var flere i pensionistalderen, som havde købt endagsbillet til koncerten og derved mængede sig med ungdommen.
Det unge og gamle publikum var vidne til et stykke rockhistorie, men ifølge flere anmeldere blev historien kun i glimt genoplivet. I festivalsavisen, Orange Press, stod der, at Mick Jaggers tidligere ”maniske steppen lignede gadedrengeløb”. Og Politikens anmelder fremhævede Ketih Richards stenede gestus fra scenen: ”It’s good to be here. It’s good to be anywhere”. Dette tog dog ikke entusiasmen fra publikum, hvilket bl.a. blev tilkendegivet af en ung kvinde, der valgte at flashe sine sommerbrune bryster mod scenen under ’Gimme Shelter’.
Energien var fed
Den 22-årige Pernille Vang fra en Aarhus’ sydsligste forstæder, Odder, var heller ikke enig med anmelderne: ”Selv om de [red. Rolling Stones] ser forholdsvis brugte ud, var jeg imponeret over den energi, de kom med”, sagde hun. Hende og veninden sad og hang ud i skyggen for middagssolen. Af andre højdepunkter på årets festival nævnte hun nattens koncert med københavner-dj’en Trentemøller. ”Der var bare gang i den”.
De fire musikdage er i fuldgang. Et ”100 timers glimt”, som den tidligere festivalleder, Leif Skov, kalder festivalen i dokumentarfilmen ’Roskilde’. Et øjeblik, hvor ”det ulmende bål bryder ud i lys lue”. I nat spillede årets mest hypede band, Future Island. Deres optræden i Late Show med David Letterman har været med til at gøre deres nummer ’Seasons (Waiting on You)’ til årets sommerhit, og folk gav sig dansende hen, da den blev spillet på Avalon-scenen.
Det var Pernille, der rammende forklarede Roskilde og musikken: ”Man bliver sådan helt sensitiv. Nogle gange får jeg næsten tårer i øjnene, fordi det er så smukt, at der kan være så mange mennesker på et sted og nyde musikken sammen. ”
Søndag slutter Jack White af . Det er muligt at hårene rejser sig – hvis altså ikke man bliver forstyrret af snak om blepriser…
Det aarhusianske kor Vocal Line sang sammen med Rolling Stones på Orange Scene. I studiestartsnummeret af Delfinen, som udkommer til september, kan du læse et portræt af Laura Leunbach – medlem af koret og musikvidenskabsstuderende på Aarhus Universitet.
