TEKST Rasmus Bach Frandsen
FOTO AU Foto
ARTIKEL
Rusugen er for de fleste det første møde med universitetet, men hvordan er det lige, sådan en rusuge bliver til? Delfinen har set nærmere på tilblivelsen af en sådan uge.
At begynde på universitetet er et af livets afgørende vendepunkter. Endelig får man – efter et langt og slidsomt forarbejde – lov til at kalde sig rigtig studerende, og man kan nu langt om længe beskæftige sig alene med det fag, man brænder for.
Men at begynde på universitetet er også en overvældende begivenhed. Når man første gang står ansigt til ansigt med sin nye universitetshverdag, og når man for første gang møder sine medstuderende, som man skal bruge de næste mange år sammen med – og forhåbent-lig knytte tætte venskaber til – kan det på mange måder virke skræmmende.
På næsten alle fag ved Aarhus Universitet har man derfor den første uge af september en rig tradition for at holde en rusuge, hvor de nye studerende lærer hinanden bedre at kende, en uge, hvor der sættes fokus på det sociale.
Et af de institutter på AU, hvor rusugen prioriteres højt, er på Institut for Statskundskab. Gennem de sidste mange måneder har to russekretærer på instituttet, Henrik Lundorff Kristensen og Asger Narud, arbejdet hårdt for, at dette års rusuge kunne blive vellykket.
Delfinen har mødt den ene af de to russekretærer, Henrik, til en snak om, hvilke tanker han gjorde sig i forbindelse med at skulle arrangere og være ansvarlig for en rusuge.
En blanding af sjov og alvor
”Det er ikke for sjov, men det bliver det.” Sådan formulerer Henrik sin indstil-ling til arbejdet med at arrangere en rusuge. Forarbejdet med at skabe en god rusuge for de 318 nye russer, der i år er begyndt på Institut for Statskundskab, har nemlig været både sjovt og lærerigt, men også hårdt, sejt og til tider stressende. Der skal være styr på de store linjer såvel som kræset for de mindste detaljer.
En af de sværeste opgaver i forløbet, fortæller Henrik, har været at strukturere ugen. Men for russekretærerne er strukturen afgørende for, at en rusuge kan blive vellykket: ”Strukturen kommer til sin ret, fordi den skaber ro. Og når der er ro omkring det praktiske, kan der opstå et rum med plads til mere spontane handlinger.”
Den overordnede struktur for denne rusuge var klar fra begyndelsen: Om dagen var der arrangeret faglige aktiviteter, mens aftenen var afsat til mere sociale arrangementer. Det betød, at der sjældent blev drukket alkohol i dagtimerne, og det har været en væsentlig pointe.
”Vores hovedfokus har været, at en rusuge ikke bare skal være gøgl, men en god blanding mellem sjov og alvor,” siger Henrik. ”På den ene side er det vigtigt at præsentere russerne for noget af det faglige stof, de kommer til at arbejde med som studerende på Institut for Statskundskab, men samtidig er det vigtigt at understrege, at forudsætningerne for et godt fagligt miljø er, at det sociale miljø fungerer. Det er vigtigt at give russerne en følelse af, at sidemanden ikke er en konkurrent, men en ven.”
Teambuilding for tutorer
For at en rusuge overhovedet kan afholdes, må man have et hold af tutorer. Henrik og Asger sammensatte derfor et team på 75 frivillige tutorer fra instituttet, der alle var parate til at give de nye russer en god oplevelse af at begynde på AU.
Men der ligger et stort ansvar i at være tutor. Det kræver evner og kompetencer. Derfor arrangerede russekretærerne teambuilding for tutorerne som optakt til rusugen.
Henrik forklarer: ”Formålet var selvfølgelig at skabe sammenhold tutorerne imellem, men vi lavede også nogle kommunikationsøvelser, så tutorerne lærte noget om at organisere sig og kommunikere i en gruppe. Det er vigtigt, at russerne kan se tutorerne som en art forbillede.”
Succes eller fiasko
Men hvordan var det så at være russer på Institut for Statskundskab i år? Var rusugen en succes? For at besvare dette spørgsmål satte Delfinen en af årets russer, Lærke Dahl Klausen, i stævne.
Noget af det første, hun giver udtryk for, er, at sammensætningen af tutorer var gennemtænkt og gennemført: ”Man kunne mærke, at der lå mange overvej-elser bag valgene af tutorer, og tutorerne var gode til at bringe os russer tættere på hinanden, hvilket var dejligt.”
Lærke mener desuden, at vekslingen mellem de faglige og sociale aktiviteter var god, men siger dog, at der nok ikke skulle være mere fagligt på programmet:
”Om fredagen havde vi en forelæs-ning kl. 8, og det var lige tidligt nok til min smag.” Til gengæld var den stramme alkoholpolitik ifølge Lærke en succes: ”Det skabte en fornemmelse af ro om dagen. Og vi fik vist drukket rigeligt om aftenen.”
Stafetten gives videre
Henrik er ikke i tvivl om, at det har været spændende og lærerigt at være russekretær, men direkte adspurgt er han heller ikke i tvivl om, at han ikke vil være det igen: ”Den glæde og begejstring for vores fag, som vi forhåbentlig har vist de nye studerende under denne rusuge, skal gerne overføres til og slå rod i de nye russer. Vi har alle noget specielt, vi kan levere, og derfor er det kun helt naturligt at give stafetten videre.”
Og Lærke synes klar til at modtage stafetten. Da jeg beder hende om at sammenfatte ugen, siger hun: ”Det var en genial uge” – og tilføjer: ”Jeg kunne godt tænke mig at blive tutor næste år.”
***
HVAD BETYDER RUS?
Ordet rus stammer fra latin og udtales uden stød (så det rimer på bus) og kan således skelnes fra det samme ord, som udtales med stød (i betydningen “beruselse”).
Ordets oprindelse er omstridt, men rus er muligvis en forkortelse af det latinske depositurus, der betyder “en, som skal aflægge sig (sine horn)”.
Kilde: Wikipedia
