Marta Lønne

Hvad studenterdemokratiet har gjort for dig

For os studerende ligger universitetsvalget nok nederst på vores prioritetsliste. Men hvorfor egentligt? Universitetsvalget er jo et af de valg, der har mest direkte betydning for studerendes hverdag.

Vores repræsentanter i universitetets bestyrelse har for nyligt fået en lempelse af fremdriftsreformen igennem. Det skulle efter sigende være en stor bedrift, men hvad betyder det for vores dagligdag som studerende? Ingen ved det – kun ungdomspolitikere og dem fra statskundskab, der er de samme mennesker. Vi har undersøgt sagen, og her får du derfor en kort genfortælling af hvad reformen indebærer.

Lempelse af fremdriftsreformen

Kort fortalt, så forsøgte politikere i 2013, at finde en måde hvorpå de kunne få studerende hurtige ud på den anden side af universitetets gule mure. Resultatet var en række ”uddannelses-motiverende” tiltag, som blev vedtaget i 2013.

Fremdriftsreformen er senere hen, blevet revurderet en hel del, fordi der kom en forfærdelig mængde statistik, som politikerne ikke ville have på sig. Fremdriftsreformen lever stadig, men lempelser i 2016 har betydet at ikke alle universiteter bliver påtvunget den. Vores studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen fik, i sidste uge, indflydelse på beslutningen om yderligere lempelser af kravene til de studerende.

Ét af kravene fra fremdriftsreformen er studieaktivitetskravet. Dette krav dikterer, at studerende skal bestå mindst 45 ECTS-point pr. semester. Det har repræsentanterne i universitetsbestyrelsen, i en længere periode, presset på for at få afskaffet. De to nuværende studenter-repræsentanter i bestyrelsen, Ditte og Hannah-Louise, kommer begge fra studenterrådet, der har været imod reformen fra start af. Det har været en lang proces, men endelig har de studerende fået indflydelse på reformen. Uden studerende i bestyrelsen, var dette nok næppe sket. Gennem dem, har de studerende fået muligheden for at bringe afskaffelsen af fremdriftsreformen på dagsorden på AU.

Bestyrelsens beslutninger påvirker hverdagen

Helt kort, så påvirker det altså vores hverdag at der er studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Vi skal, som studerende, ikke længere skræmmes af fratagelsen af SU, hvis vi ikke er aktive nok på studiet eller vælger at fokusere på vores studiejob, i en periode.

Denne artikel er ikke tiltænkt som propaganda for Studenterrådet, men snarere som eksempel, på hvordan dit studieliv bliver påvirket af din stemme til universitetsvalget. Det kunne lige så vel have været Frit Forum eller Konservative Studerende, som havde påvirket din hverdag. Det vigtigste er bare, at de kan. Dét synes altså ikke ligegyldigt, hvorvidt om du stemmer det ene eller andet, da det tydeligvis kommer til at påvirke dit studieliv. Jeg opfordrer alle studerende på AU til at afsætte et par minutter til at få stemt.

Her kan du sætte dit kryds

 

Forfatter

  • Jeg hedder Oskar, og jeg læser filosofi her på AU. Jeg tror at med filosofi, så følger der også en generel nysgerrighed, som desværre oftest viser sig at være umættelig. Udover at være nysgerrig, så kan jeg egentlig bare godt lide at forsøge mig med nye ting - specielt dem jeg er dårlige til. Derfor kom det også naturligt at forsøge sig med Journalistik, da jeg både får stillet nysgerrigheden, men samtidig får lov at formulere mig på anden vis end gennem stringente argumenter på studiet.

https://delfinen-magasin.dk