Befri dig selv fra digitale distraheringer

Døjer du med koncentrationen? Kan du sidde og gruble over en formulering i en opgave og vupti, så er du lige pludselig på Facebook. Eller kommer du til at bruge en hel dag på at gense ’Friends’ på Netflix, selvom planen var at læse hele dagen? Delfinen giver dig tips og tricks til at fjerne digitale distraheringer og overspringshandlinger.

Hvis du har set ”The Social Dialemma” på Netflix, vil du helt sikkert forstå, hvorfor jeg i flere år har været modstander af sociale medier. De er roden til alt ondt. Men jeg har beholdt alle mine sociale medier, fordi det gør kommunikationen med venner og bekendte nemmere. På trods af min negative holdning til dem, så er jeg dybt afhængig. Jeg kan ikke få nok. Det går ud over mit liv. Jeg scroller og scroller. Min tommelfinger er den mest veltrænede del på min krop. Jeg har en misbruger, og de sociale medier er mit drug. Det samme gælder Youtube og streamingtjenester som Netflix. Starter jeg først med at se ’bare’ en enkelt ting, så er jeg dømt til at bruge flere timer på det.

Oplever du det samme? At de sociale medier og streamingtjenester gør det sværere at koncentrere sig. Måske er dit drug nyhedsmedier? Hvis du har problemer, så kan jeg hjælpe dig. Disse følgende muligheder er nogle af dem, som jeg bruger til at hjælpe mig med at holde mit misbrug i skak. Der er generelle tips og mere ekstreme tricks; både til telefonen og computeren. Nogle er mere ekstreme end andre. Men ekstreme situationer kræver ekstreme løsninger.

Tricks til din pc

Nudge

Nudge er en Google Chrome udvidelse, som kan nudge dig til at stoppe din sociale medie scrolling, mens den sker. Udvidelsen kan gøre det både sværere at tilgå selvvalgte hjemmesider. Derudover kan den også gemme/fjerne bestemte områder af hjemmesider, hvilke kan gøre dem mindre vanedannende. F.eks. kan den gemme dit newsfeed på Facebook eller fjerne kolonnen med anbefalede videoer på Youtube. Det kan være en kæmpe hjælp, hvis man selv besidder en lille selvdisciplin og blot har brug for at blive nudget ud af sine overspringshandlinger. Dette kræver dog, at du bruger Google Chome

Link: Nudge

Blokering

Hvis du er en mere ekstrem misbruger, så kan det hjælp at blokere hjemmesider, så du ikke kan tilgå dem. Her har du et par muligheder. Du kan blokere den gennem terminalen eller direkte i din browser. Nemt, hurtigt, smertefrit. Men denne løsning gør det også nemt at fjerne blokeringen igen. Da jeg førhen blokerede Facebook og Youtube på denne måde, ville jeg bare fjerne blokeringen igen, hvis jeg ønskede at overspringshandle. (Ja, jeg har en rygrad, som en regnorm. Døm mig bare. Jeg er svag). Derfor blokerer jeg nu sociale medier, streamingtjenester og nyhedshjemmesider ved hjælp af en tidsblokering. Jeg bruger simpelthen et program på computeren, som kan blokere alt vanedannende. Det smarte er, at denne blokering ikke kan fjernes igen, når den er startede. Man sætter blot en tidsmængde, f.eks. 3 timer, og først når disse tre timer er gået, kan man tilgå siderne igen. Selv det at genstarte sin computer fjerner ikke blokeringen. Denne mulighed er virkelig det eneste, som virkelig kan tvinge mig til at lave noget. Den er guld værd i læseferien.

Mac: SelfControl

Windows/Mac: ColdTurkey

Premium versionen af ’Cold Turkey’ kan også blokere videospil og programmer på computeren. Dette kan være en hjælp til de spilafhængige.

Tricks til din telefon

Fjern din telefon

Fjern telefonen fra det rum du sidder i. Out of sight, out of mind.

Fjern vanedannende applikationer

En god måde at stoppe ens uendelige scrolling er ved at fjerne de vanedannende applikationer. Har du ikke Facebook, Instagram eller tredje på den telefon, så er en hovedløs tilgang til dem svær. Ved at du manuelt skal gå ind og downloade applikationerne, når du ønsker at bruge dem, gør, at du bliver mere herre over, hvornår og hvordan du vil bruge dem. Dette lindrer min brug af Instragram. Det eneste problem er, at jeg glemmer at slette applikationerne igen og så tilgår jeg den bare hovedløst senere. Denne løsning er god, hvis man husker at slette tingene igen.

Forest

Bekæmp vanedannende applikationer med træer! Denne fine applikation fungerer ligeså Pomodoro teknikken. Man indstiller en tidsnedtælling, og man kan ikke bruge sin telefon i det tidsrum. Når tiden starter, bliver et træ plantet inde i applikationen. Dette træ vokser under tidsnedtællingen og er færdiggroet, når tiden er forbi. Prøver man at bruge sin telefon før tiden er gået, så vil dette lille virtuelle træ dø. I princippet er den en hyggelig lille applikation, som vil nudge dig til at lægge din telefon fra dig. Med tiden vil du få groet en lille virtuel skov, som enten vil være grøn og levende eller stort set død. Det afhænger lidt af, hvor god du er til at koncentrere dig.

Apple App Store: Forest

Google Play: Forest

Blokering

Er du håbløs afhængig af din telefon; så sæt blokering på din telefon. Der er flere applikationer på Apples App Store og Google Play, som hævder at kunne blokere applikationer og hjemmesider i en tidsperiode. Lidt ligesom programmerne fra tidligere. Jeg har ingen anbefalinger her, men de er der og skal nok virke. IPhonebruger kan blokere hjemmesider eller sætte tidsbegrænsninger på sine applikationer i under ’Skærmtid’ i indstillingerne. Derved kan man nemmere styre sit forbrug. Hvis du er helt håbløs som jeg, så få din ven eller rumbo sætte en kode på blokering og/eller tidsbegrænsning. Så kan du ikke selv fjerne det igen.

Har du brug for mere ekstreme metoder?

Unfollow everything

’Unfollow Everything’ er en Google Chome udvidelse, som gør lige præcist hvad den lover. Den går ind og fjerner din følgning af alt og alle på Facebook. Du beholder dine venner og medlemskaber af grupper, men du følger dem ikke længere. Derfor vil der være intet newsfeed på din Facebook startside. Intet på startsiden, ingen uendelig scrolling. (Dog kan man stadig ende med at impuls tjekke hjemmesiden konstant; jeg snakker af erfaring…)

Link: Unfollow Everything

Pomodoro teknikken

Brug Pomodoro teknikken. Det virker. Vi har en artikel om det.

Læs artiklen her: Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

https://delfinen-magasin.dk