Søren Kjeldgaard

Eksamensguide: Selvdestruktionens 10 bud – når du ønsker at fejle

Denne tekst er ment som en inspiration til dem, som synes livet er lidt for nemt – til dem, som inderligt ønsker at kende kunsten bag almen, selvnedbrydende praksis. Derfor indeholder denne tekst 10 bud, som kan give dig nogle kognitive redskaber til at nå den eftertragtede selvdestruktion. Teksten vil komme med eksempler og refleksioner fra en AU-studerende, der succesfuldt har gået langs vejen mod destruktion af fagligt selvværd og –respekt.

1) Stil umenneskeligt høje krav til dig selv.

Du kan også kalde dette bud ”Skab den dybe tallerken”. Eksempelvist er det under udarbejdelse af en eksamensopgave utroligt vigtigt, at du beriger menneskeheden med noget, der aldrig er blevet tænkt på før; at du får vendt det på den mest finurlige måde, som er både humoristisk og også dybt saglig.

2) Overbevis dig selv om, at alle de ideer, som du får, til at færdiggøre en proces, er ubrugelige.

Her kan du starte med en brainstorm. Du vil sikkert få en masse ideer, men husk på, at disse aldrig vil kunne leve op til bud 1, så du kan ligeså godt skyde dem ned – hver og én.

3) Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skulle du nogensinde kunne finde ud af det?”

Dette paradoks er meget vigtigt at bære med sig i enhver situation, hvor du ønsker at excellere. Prøv at mærke efter, hvor utroligt ufrugtbart spørgsmålet er i sig selv, og derefter i sammenhæng med bud 1 og 2. Kan du mærke, hvordan al selvværd rasler bort?

4) Sammenlign dig med dit bedre fortidige jeg.

Her kan det være nyttigt, at minde dig selv om, at du plejede at være god, måske endda virkeligt god, til at skabe den dybe tallerken og generelt leve op til de høje forventninger, du stillede dig selv. Tag ikke højde for andre ændringer i dit liv; forsøg at overbevis dig selv om, at lige præcis på dette område bør du være præcis ligesom du var dengang.

5) Spørg under ingen omstændigheder om hjælp.

Lev dig ind i følelsen af, at ingen ville kunne forstå dig; at du også bare er en byrde for, hvem du nu måtte spørge (hypotetisk set, selvfølgelig).

6) Til gengæld: hjælp alle andre, efter(!) du selv har opgivet din egen proces.

Oplev, hvordan andres arbejde og processer giver dig en følelse af, at din egen uoverkommelige proces, måske slet ikke var så uoverkommelig. Lad det derefter synke ind, at de nærmest overkommelige dage i denne proces er talte; det er for sent at hjælpe dig selv.

7) Sammenlign dig med nogle, hvem det er umuligt at sammenligne dig med.

Dette bud kan være lidt svært at give sig i kast med, fordi du altid har fået at vide, at du ikke skal sammenligne dig med andre. Men det gør du jo. Acceptér det, dyrk det. Det er væsentligt at disse andre som oftest bærer på helt andre kvaliteter end dig, således din sammenligning gør dig rørende opmærksom på, hvor lidt du besidder de givne kvaliteter. Husk på, at dine kvaliteter er underdanige og nærmest ikkeeksisterende.

8) Overbevis dig selv om, at du er doven og uduelig: du og alle andre ved jo, hvor doven du er.

Alle de ovenstående bud giver en afsindig følelse af mindreværd. Stop ikke her, fordi mindreværdet kan snildt lede til, at du ikke overskuer dine gøremål, hvor det er oplagt at begynde at beskylde dig selv for at være doven. Indse det, og destruktionen vil komme

9) Læg urealistiske planer.

Dette bud giver stor mulighed for at dyrke bud 8, fordi de urealistiske planer som regel fører til, at de fleste ting på din afkrydsningsliste ikke bliver gjort, hvorfor du jo er doven.

10) Husk, du skulle have haft flere evner, end du har.

Det sidste og tiende bud kan kaldes en slags opsummering, idet selvdestruktionen er uundgåelig, når du indser, at du aldrig bliver god nok.

Selvdestruktionens 10 bud var oprindeligt trykt som en pjece distribueret gennem Studenterpræsten ved Aarhus Universitet. Til stor glæde for Studenterrådet og Delfinen, har den AU-studerende, der er forfatter til teksten, givet lov til at lade de 10 aktuelle bud genudgive her i tilpasset form. Vi synes denne tekst har fortjent større udbredelse, fordi den på indsigtsfuld manér understreger, at vi selv spiller en stor rolle i at skabe vores studiekultur – sund som usund.