Du har allerede besluttet dig!

Det er aldrig svært at træffe en beslutning, men det kan være svært at handle på den. Når tvivlen gnaver, er det fordi der er opstået en splittelse mellem ønsket om et bedre liv og ønsket om tryghed.

Chokolade eller appelsin? Samfundsfaglig eller humanistisk linje? Slå op eller blive?
Du kender den godt. Du er nået til en skillevej, hvor du er nødt til at beslutte dig for, hvilken vej, du skal gå. For den ene vej udelukker naturligt den anden.

Måske går du nu rationelt til værks. Skriver en for- og imod-liste. Vejer tyngden af kortsigtede og langsigtede konsekvenser af dit valg. Du søger information om det, du går og overvejer. Følelsen af tvivl trænger sig på. Du ved ikke rigtig, hvad du skal gøre. Eller… gør du?

Ja, det gør du faktisk. På et splitsekund bearbejdede din hjerne flere milliarder impulser til et sted mellem fire til syv forskellige temaer og gav dig en løsning, der syntes at være bedst. Du har allerede besluttet dig for at spise appelsinen, søge ind på samfundsfaglig linje og tage en snak med kæresten.

Så hvad er det, der er så svært? Coach og ejer af firmaet Aquity World, Henrik Wenøe, har en forklaring:

”Min erfaring er, at de fleste beslutninger er taget, inden folk ved, at de er taget. For rigtig mange mennesker er den store udfordring ikke at tage beslutningen, men i virkeligheden at begynde at handle på den.”

Følelserne har afgjort det

Selvom du hævder at være et rationelt tænkende mennesker, er der klar konsensus blandt forskere indenfor psykologi, neurologi og etnologi verden over, at følelser er en afgørende del af beslutningstagning.

Antonio Damasio, der er forsker og professor i neurovidenskab ved USC, har studeret mennesker med hjerneskader, og har i sit studie opdaget, at de ofte bliver ude af stand til at beslutte noget så enkelt som, hvor de skal spise middag.

”De beror udelukkende på logiske overvejelser, som: ’Der er ikke så mange mennesker, dét sted. På den ene side, betyder det nok, at maden ikke er så god. På den anden side, så er det nemt at få et bord.’ Så de kommer aldrig ud at spise, for overvejelserne har ingen ende,” siger han.

Dermed ikke sagt, at fornuft ikke spiller med i beslutningsprocessen. Bag enhver beslutning ligger en massiv mængde data af blandt andet din kultur, normer, relationer til familie og venner, evner, økonomi, social status og konsekvenser. Alle disse data bruger hjernen til at kalkulere succesraten.

Men selv om succesraten logisk set er god, kan din hjerne umuligt kalkulere med alle data, der findes. Hjernen baserer derfor løsningen på et givent dilemma på følelser, som er umiddelbare og let tilgængelige. Det er din mavefornemmelse.

Flere forskere hævder, at det i reglen er en god idé, at du lytter til din mavefornemmelse, når du vælger, om du vil føre en beslutning ud i livet. Men ikke altid. For dine egne følelser kan sagtens være en stopklods for handling.

Erfaring sender dig på flugt

Du har muligvis engang drukket dig så fuld i vodka, at du blev syg og kastede op, fik blackout eller skulle til udpumpning. Derfor kan du til dato ikke udstå lugten af vodka. Du kan måske ikke engang se flasken uden at få en følelse af væmmelse. Det er fordi hjernen har lagret vodkaen som en erfaring, der giver dig væmmelse. Resultatet er, at du aldrig drikker vodka igen.

Har du haft erfaring med eksempelvis chokolade, et studievalg eller en konfrontation af kæresten, ligger denne også lagret i hjernen. Når du bliver stillet i en situation, der ligner en situation, du har erfaring med, fortæller din mavefornemmelse dig, hvordan du bør tackle den.

Den mekanisme er 20.000 år gammel, hvor erfaringerne gjaldt om overlevelse. Din hjerne tror altså, at valget mellem appelsin og chokolade gælder liv eller død. Præcis som valget mellem at spise giftige og ikke-giftige bær gjorde dengang. Hvis du vælger den rigtige beslutning, lever du. Hvis ikke, dør du.

For at overleve har du to muligheder: Angrib eller flygt. Det lyder dramatisk, men lidt forenklet sagt er ’angrebet’ blot at vælge til, hvor ’flugten’ er at vælge fra. Og for at få dig til at vælge chokolade fra, som var det giftige bær, genkalder den en tidligere erfarings følelse af vrede, sorg, skuffelse, had eller frygt.

Så når du tror, du ikke kan beslutte dig, er det i virkeligheden fordi hjernen igennem denne mekanisme sidder i dit hoved og skriger:

”Stop, for Helvede! Det her vil gøre dig skuffet! Det skete sidst, du skulle have samfundsfag på A-niveau!”

Uoverensstemmelse fremkalder tvivl

Som alle andre mennesker har du et medfødt behov for tryghed i dit liv. Måske meget, måske ikke så meget, men ikke desto mindre et ønske. Når der er overensstemmelse mellem din erfaring og dit valg om flugt eller angreb, bliver dette ønske opfyldt. Du er i din komfortzone.

Paradokset er, at når du tænker, du står ved en skillevej, er det fordi, du samtidig har et ønske om at opnå bedre. Du har et ønske om at kunne deltage i din families børnefødselsdage, arbejde som event manager og slippe for evig og altid at gøre hele huset rent selv, mens kæresten sidder på sin flade.

Din beslutning handler i virkeligheden ikke om, hvad du skal gøre. For det ved du allerede. Det, der fremkalder tvivlen er, hvad du ønsker mest. At opnå noget bedre eller trygheden. Det oplyser professionel vanebryder og virksomhedskonsulent Torben Wiese fra firmaet Habitmanager.

”En beslutning er ofte funderet i, om den underbygger vores behov for tryghed. Det skulle gerne blive bedre end før, gøre os lykkeligere (eller mindre ulykkelige), give os noget, vi ikke har. Dette bevirker, at vi langt oftere vælger det kendte end det ukendte, selv om vi måske har en følelse af, at ’det bedre’ venter lige om hjørnet.”

Han understreger samtidig, at det kan have store personlige konsekvenser, hvis du ikke af dig selv handler på den beslutning. Du kommer ikke til familiens børnefødselsdag, du får et job som pædagog, du står alene med oprydning, tøjvask og støvsugning hver dag.

”Det er blot en illusion at tro, at man kan undgå at træffe store beslutninger og bare lade tiden gå. Det kan man måske for en tid, men træffer du ikke selv beslutningerne, er der andre, der gør det for dig. På en måde kan man sige, at det er en større beslutning at lade være at træffe beslutningen,” siger Torben Wiese.