Blog: Forsikringer for nybegyndere – ja, også dig

De er lidt ligesom tandlægebesøg og toiletter, der ikke vil skylle: super kedelige. Men forsikringer er også virkelig trælse at stå uden den dag, vi får brug for dem. Her får du en liste med de vigtigste dos and don'ts.

Forsikringer er noget, vi som udeboende studerende skal – eller i hvert fald burde – tage stilling til. Men desværre er de noget, som typisk kommer efter både køb af nye møbler og øl i fredagsbaren, når vi flytter hjemmefra og starter på nyt studie. I virkeligheden er forsikringer dog hverken lige så svære eller skræmmende, som nogen har tendens til at gøre dem. Selvom forsikringer kan virke som sure penge, er de altså bare gode at have. Og så giver det vel også nogle voksenpoint at have forsikringer – og endda selv at have tegnet dem frem for at få mor til det. 

Her er en guide, som, forhåbentligt, kan gøre det mere overskueligt.

Hvad koster det der “forsikring” så?

En af de vigtigste ting at tænke på, når du skal ud og erhverve dig disse forsikringer er, at en billig pris ikke altid er lig med en god dækning. Der er ikke meget ved at smide x-antal kroner efter et selskab, hvis det alligevel ikke dækker, når du smadrer din spritnye Nespresso-maskine mandag morgen. Men frygt ej – vi er så heldige som studerende, at vi kan spare penge på mange af de gode selskaber.

Der er også en del penge at spare, hvis du gennem dit studie kan få rabat på dine forsikringer. Læser du på ARTS, kan du til eksempel typisk få Lærerstandens Brandforsikring, mens du som DJØF’er kan få rabat hos Codan.

Det vil ofte være gennem den fagforening, der er tilknyttet dit studie, du får studierabatten. Hvis du er i tvivl om hvor, så kan du uden tvivl få mere information hos din studievejleder, ellers er Google din bedste ven. De fleste større selskaber har desuden rabat til os unge, fattige studerende, der bare gerne vil forsikres mod kaffe i computeren.

Det kan faktisk fuldstændig ruinere dig resten af livet, hvis ikke du har en ansvarsforsikring.

Ansvarsforsikringen

Den er virkelig smart at have, hvis du kommer til at gøre skade på andre eller deres ting. Eksempelvis, hvis du skubber til ham den flotte til fredagsbaren, og han brækker armen.

Ansvarsforsikringer er ofte en del af din indboforsikring. Hvis du vælger kun at have én forsikring for at spare penge, kan det være en god idé at vælge en ansvarsforsikring. Det er nemlig ualmindeligt dyrt at gøre skade på andre. Det kan faktisk fuldstændig ruinere dig resten af livet, hvis ikke du har en ansvarsforsikring. Og det sker altså ikke kun for naboen. Skræmmende, ikke?

Indboforsikringen

Indbo er kort og godt alt det, der falder ud af din lejlighed, hvis du vender den på hovedet. Det vil sige møbler, tøj, køkkenudstyr og så videre.

Vær desuden opmærksom på, om der i din lejekontrakt står, at du også står for at “ydre vedligehold”. Det dækker indbo nemlig typisk ikke. Vær også opmærksom på, om du bærer ansvaret for glas og kumme. Det vil fremgå af din lejekontrakt.

Bor I flere i én lejlighed, så vil indboforsikringen typisk dække jer alle. Det vil stå i betingelserne, hvor mange en indboforsikring kan dække. Hvis det er tilfældet, så vær opmærksom på indbosummen – for jo flere I er, jo flere penge har I ting for. Det er vigtigt at angive den rigtige sum, for det er dét, I får erstattet, hvis det hele brænder til grunden.

En ulykkesforsikring er typisk dyr, men pengene er givet godt ud, hvis du selv kommer til skade.

Ulykkesforsikringen

En ulykkesforsikring er typisk dyr, men pengene er givet godt ud, hvis du selv kommer til skade. Eksempelvis, hvis du brækker armen til fredagsbar og får varige mén som følge af det. Nogle selskaber udbetaler en erstatning ved en méngrad på fem procent, mens andre først udbetaler ved otte procent. Her kan det være en god idé at vælge så lav en méngrad som muligt, da otte procent er forholdsvist højt. Og så er der ikke så meget ved at betale til en ulykkesforsikring, hvis du alligevel ikke får en erstatning.

Ulykkesforsikringer er personlige, modsat indboforsikringen. Den dækker altså kun én person, og ikke hele husstanden.

Heltid eller fritid? Fritidsulykkesforsikringer er billigere, men dækker også væsentligt mindre. En fritidsulykkesforsikring er i bund og grund penge ud af vinduet.

Dyrker du farlig sport? Husk at det typisk kræver en udvidet forsikring.

En smadret iPhone og kaffe i computeren

Er du dækket for pludselig skade på dit elektronik? Kan det overhovedet betale sig at forsikre din computer? Her skal du især være opmærksom på din elektroniks alder – de fleste selskaber afskriver værdien på din elektronik, fra du køber den. Så hvis du spilder kaffe på din fire år gamle computer, skal du ikke regne med at kunne købe en ny for de penge, du får fra din forsikring.

Vurdér desuden, om du skal have en udvidet elektronikforsikring. For eksempel, hvis du smadrer skærmen på din smartphone månedligt eller er god til at spilde kaffe i din computer. Det er faktisk en ting.

Kan det overhovedet betale sig at forsikre sin cykel?

Det kan formentlig ikke betale sig at have en cykelforsikring, hvis din cykel er mere rusten end din gamle tante. Det er som udgangspunkt kun en god idé, hvis din cykel koster mere end selvrisikoen – mere om den senere.

Ved mange selskaber er din cykel dækket af din indboforsikring. Ved dem, er det kun  specielt dyre cykler, der kræver en ekstra forsikring. Men hvis du har en ekstra dyr cykel som studerende i Århus, vil det også være dumt, at den ikke er dækket, hvis den bliver snuppet ved Magasin natten mellem lørdag og søndag. Der er pludselig langt til Trøjborg, hvis du lige fik stjålet 50.000, som du ikke får igen.

Her vil jeg desuden anbefale en cykellås. Og en cykelhjelm. Nu vi alligevel er så fornuftige.

Ud i det blå, kun med…

Vurdér, hvor meget du egentlig har brug for at forsikre dig, når du rejser – rejser du kun i Europa, og hvor mange penge bruger du egentlig på at rejse? Der er ingen grund til at være dækket for rejser i hele verden til en sum á 100.000 om året, hvis du reelt set kun tager en smuttur til Berlin, som koster 5000 kroner. Vær desuden opmærksom på, om du er dækket for skiskader, hvis du er en af de heldige, der bevæger sig ned af løjperne, når vi andre sidder og læser til eksamen.

Igen, hvis du på din ferie dyrker farlig sport, for eksempel rappelling eller lignende, så skal du også have ekstra dækning der.

Selvrisi’hva’?

Selvrisikoen er et beløb, der bliver trukket fra det, som du får udbetalt i erstatning. Det kan ikke altid svare sig at melde en genstand ødelagt eller stjålet til dit selskab – hvis genstanden eksempelvis koster 1000 kroner, og du har en selvrisiko på 1500 kroner.

Jo lavere selvrisiko – des højere præmie. En præmie er desværre ikke noget du vinder – det er et fint ord for den pris, du betaler for dine forsikringer. Anmelder du altså mange skader, kan det være en idé at have en lav selvrisiko. Vær dog opmærksom på, at mange selskaber kan finde på at sætte din præmie og selvrisiko op, hvis du anmelder for mange skader. Ja, verden er et ondt sted, og forsikringsselskaber er kapitalister. Det er nu engang sådan, det er.

… Og så det der Danmark

Du behøver nok ikke den helt store pakke, men Danmark giver penge tilbage, når du skal til tandlæge. Eller hvis du får receptpligtig medicin. Og af frygt for, at dette skal ende som en moralsk prædiken, så meld dig ind, før du bliver syg. Selv tak.

Til sidst den kedelige livsforsikring

Det er de færreste selskaber, der vil nævne en livsforsikring. Simpelthen fordi den kun giver mening at have, hvis du efterlader en familie (og egentlig skal tegnes gennem et pensionsselskab. Men det kan de fleste forsikringsselskaber også hjælpe med). Men er du en af dem, der har fået barn i eller før studietiden, så overvej, hvordan du vil sikre dine efterladte. Det sluttede lidt mørkt af, hva’?

Det er faktisk super nemt at få et tilbud på dine forsikringer; de mest oplagte måder at gøre det på er enten, at du selv kan kontakte det selskab, hvor du kan få billigere forsikring gennem dit studie, eller også kan du bruge en hjemmeside som forsrikringsportalen.dk, hvor du får tilbud fra tre forskellige selskaber.

Har du råd til at erstatte alle dine ejendele, hvis hele lortet brænder?

Ved samtlige forsikringer er det desuden værd at huske, at vilkårene meget sjældent er de samme ved alle selskaber. Ved det ene er din cykel en del af indbo, og ved det andet er det ikke. Når du snakker med selskabet, kommer I i fællesskab frem til, hvad der passer til præcis din situation.

Så ja, forsikringer er kedelige og komplicerede, men hold nu kæft, hvor er det dumt, ikke lige at bruge de fem-ti minutter det nu engang tager at tegne sådan nogen. Og hvis du mener, at du ikke har råd til forsikringer, så vurdér: Har du råd til at erstatte alle dine ejendele, hvis hele lortet brænder?

Og med det in mente, ønsker jeg dig en rigtig god weekend.

 

Coverillustration: Eva Lundsby Skov