”Billig studiebolig søges – Findeløn gives”. Mange bruger hele SU’en på bolig

Hit med tallene: Danske Elever og Studerendes Kollegieråd har netop offentliggjort deres store undersøgelse af studerendes boligforhold. Hvad kan vi lære af resultaterne?

Det er utvivlsomt studiestart, når opslagsvæggen i den lokale Fakta på Trøjborg flyder over med efterlysningssedler. Eftersøgte er selvfølgelig – studieboliger som kan betales. Og det er sikkert og vist, at aviserne – lokale som nationale – følger trop med overskrifter som: ’Studerende kæmper hård kamp om studieboliger’, ’Studerende er kræsne’ eller ’Boligkaos fylder vandrehjem og campingpladser med studerende’. Det kan man stille sit ur efter. Men hvad er følelser, og hvad er fakta?

Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) har netop offentliggjort ”Boligundersøgelse 2016” om studerende og elevers boligsituation. Facetterne af rapporten, der er udarbejdet af Analyse & Tal, er mange, og den berør blandt andet boligudgifter, beliggenhed og boligforhold. Men vi kan lige så godt få det vigtigste af vejen:

24
procent

Det er andelen af studerende, der betaler mere end 5000 kr. i husleje hver måned. Avanceret hovedregning er ikke nødvendigt for at konkludere, at det er samme andel, der bruger næsten hele deres SU eller mere på tag over hovedet. Kun 29 pct. betaler mindre end 3.000 kr. i husleje om måneden.

Med de tal i baghovedet følger årsagsgranskning helt naturligt: Lever danske studerende frivilligt over evne, betaler de lovmæssigt set for meget i husleje eller kan de ikke finde noget billigere? Budene kan være mange, men fra Lejernes Landsorganisation, som referer til Boligundersøgelsen, lyder det, at der på ti år er kommet cirka 80.000 færre boliger, der kan betales på lav indkomst. I samme periode har yderligere 40.000 unge valgt at starte på en videregående uddannelse. Studieboligerne – kollegier, værelser og delelejligheder – er altså stærkt efterspurgte. Det bringer os videre til den vigtige term:

Dækningsgrad

Når vi taler studieboliger angiver dækningsgraden, hvor mange studieboliger, der er til rådighed i forhold til antallet af studerende. For Aarhus er det magiske tal:

22
procent

Det er 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet, men stadigvæk noget bedre end det samlede hovedstadsområde, som er 19 pct. og hele 7 procentpoint bedre end København. Overraskende? Næppe, for hvor Aarhus nu nærmer sig målsætningen om en dækningsgrad på 25 pct., så lavede Københavns Kommune et totalt stop for ungdomsboligbyggeri fra 1996 til 2013.

Betyder manglen på betalbare boliger så noget? Det mener 98 pct. af de adspurgte studerende i hvert fald, der beskrev den samlede månedlige boligudgift som et vigtigt eller meget vigtigt forhold ved boligen. Til sammenligning var beliggenhed i forhold til uddannelse tilsvarende vigtigt for 81 pct.. Og betydningen af boligudgifterne bliver kun yderligere understreget af, at 86 pct. af de adspurgte med en husleje under 3000 kr. var tilfredse eller meget tilfredse med deres boligudgifter, tilsvarende kunne kun 50 pct. af de adspurgte med en husleje over 5000 kr. svarer det samme.

”Hvorfor flytter studerende ikke lidt uden for byerne?” lyder det naturlige opfølgningsspørgsmål. Og fordelene er da også til at få øje på: højere dækningsgrad og lavere husleje. Mens boligudgifterne går ned, flyver transportomkostningerne derimod til vejrs, og således svarer 47 pct. af de studerende med 11-20 km til deres uddannelsessted, at de bruger over 600 kr. på transport om måneden – en andel der kun stiger, når afstanden øges. Som rapporten skriver det om forholdene i og omkring København: ”Hvis det skal kunne betale sig at flytte længere ud af byen, skal boligen ikke blot være billigere end i København og Frederiksberg, men væsentlig billigere.”

Løsninger bliver et oplagt følgeemne. Og her er et ikke helt uvæsentligt tal:

65
procent

Det er den andel af studerende bosat i kollegier, der har boligudgifter for under 3000 kr. om måneden. Det er næsten 40 procentpoint mere end ved nogen anden boform – for eksempel betaler kun 22 pct. af enligt boende studerende under 3000 kr.. Kollegier som en løsning er derfor oplagt.

Men ”flere kollegier,” som det eneste svar på de boligproblemer, der omgiver studerende, bliver dog hurtigt en forsimplet og unuanceret løsning. Her kommer en række organisationer fra Aalborg dog til undsætning med deres nylig udgivne rapport ’Fremtidens almene ungdomsbolig.

’One size fits all’-løsninger bliver lagt i graven, men rapporten giver forskellige løsningsbud på syv typer af ”økonomisk fordelagtige boligtilbud,” der står i stærk kontrast til historier om nybyggede ener-studieboliger til over 7000 kr.. Både kollegianere, par, bofællesskaber og enlige studerende kan drømme sig væk i de mange prisstærke forslag, og med Boligundersøgelsen 2016 i hånden, kan lokale politikere kun opfordres til at gøre det samme.