April(snar)guide

Hver måned udvælger vi på redaktionen en række begivenheder, som vi anbefaler vores medstuderende at opleve. April byder på forår, påskedage og ikke mindst udsigten til den snarlige sommer. Det er næsten for godt til at være sandt.

6/4: Spice Girls reunion

Tid: 21-24 Lokation: Train Aarhus Hak i SU’en: Den bider lidt, så gør dig klar til at ofre lidt af madbudgettet

Yes. Du læser helt korrekt. Popikonerne, gudinderne og ikke mindst kvinderne bag de bedste karaokehits ever kommer til Aarhus! Du kan bare ikke gå glip af denne chance, og nu når TRAIN har frigivet yderligere billetter, så er det bare at komme af sted! So if you wannabe en del af festen, så er det tid til at slå sig løs.

ENGLISH: Yeah. You read that right. The fabulous karaoke icons are coming to Aarhus. This is a once in a lifetime opportunity to experience an epic reunion. So go to TRAIN and buy one of the few tickets that are left. So if you wannabe a part of this party, the time is now.

 

15/4: Game of Thrones new season

Tid: I aftenens mulm og mørke Lokation: Din sofa Hak i SU’en: Et HBO abonnement

Det her har vi alle ventet på. Den nyeste sæson af Game of Thrones. Lige som vi troede at datoen endelig var kommet, har HBO for nyligt udtalt i et interview at sæsonstarten vil blive rykket en måned frem. Om det bare er et mediestunt eller om der rent faktisk er gået ged i klipningen, det finder vi nok aldrig ud af. Men hang in there, vi skal nok få vores vinterkrig snart.

ENGLISH: We have all waited for this: The new season of Game of Thrones. HBO just made a statement, that the deadline of 15th April, is being moved a month. But hang in there, the war will come.

 

18/4: Nøgenudstilling på Aros

Tid: 20-22 Sted: Aros Hak I SU’en: Indgang til Aros, 105 kr.

Du troede måske ikke at moderne kunst var noget for dig, men måske det her arrangement er nok til at overbevise dig om at du skal have en fremtid inden for kunstanmeldelse. Aros har nemlig taget skridtet videre fra deres udstilling Move og skabt en installationskunst, der vækker opsigt. I kropfrigørelsens tegn vil nøgne mennesker pryde udstillingsrummene og fortælle en historie (påstår de). Vi vil bare kigge på tissemænd og bryster.

 

23/4: Street Food holder fødselsdag

Tid: Hele dagen Lokation: Street Food Aarhus Hak i SU’en: Gratis

Det er blevet fødselsdagstid og i den anledning uddeler Aarhus Street Food gratis mad til byens folk. Så pas godt på de resterende madpenge og smut ned til alle de dejlige madboder i stedet. Måske er det endda tid til en SU- venlig date? Der er i hvert fald masser at vælge imellem, lige fra Thai til Mormor Mad. Tillykke med fødselsdagen!

ENGLISH: Most of us have already been to StreetFood Aarhus and enjoyed the many different foods. But if you haven’t been there, this may be the time. StreetFood Aarhus is celebrating its birthday and are celebrating with a Free Food StreetFood event. So get down there and have a nice free date or simply just enjoy the many variants of food.

 

29/4: Banko i IKEA

Tid: 17-18 Lokation: IKEA Aarhus Hak i SU’en: 30 kr. i tilmeldning

Mangler du den nyeste Skurup-lampe eller har du bare en trang til kjötbollar, så er det vist på tide med en tur i IKEA. Men lige som man ikke kunne tro at en IKEA-udflugt kunne blive bedre, så går de os nu i møde med et arrangement for alle aldre. I bedste ældrecenterstil har IKEA lavet en bankoaften hvor du kan vinde gavekort, pynteting og alt det bedste fra lageret. Så tag din ven eller veninde med (mest af alt så de kan hjælpe med at få slæbt gevinsterne hjem) og smut til Bankoaften i IKEA.