,

Der er nogen der spiller Quidditch i uniparken. A’ hva’?

Er fodbold og håndbold blevet for jordnært for dig? Måske er det tid til at lære en mere flyvende sport at kende. Vi har besøgt quidditch-spillerne i uniparen, der spiller sporten vi ikke anede eksisterer i virkeligheden

Quidditch er baseret på det sporten fra Harry Potter-universet, men åbenbart kan man gå til det lige her i uniparken. Træningen kan hverken tilbyde dig en flyvende kost, runde briller eller lyn i panden, men meget af det originale spil er faktisk uforandret. De jordiske sportsgrene, der minder mest om quidditch, er fodbold, håndbold og rugby — så det kan med garanti give dig højere puls end din læseplan.

Allerede efter to minutter af vores besøg hos Aarhus Owls i Uniparken, er vi ikke i tvivl om at spillet er hårdt, som én lang intervaltræning. For at kunne være med i det højtflyvende niveau på banen, må spillerne have hurtige fødder, undgå bolde og passe på de ivrige kontaktspillere på banen.

 

Mest for mugglere

De fleste magikere på holdet Aarhus Owls, er studerende. Quidditch er en mix-sport, hvor spillerne på banen altid består af både af mænd og kvinder.

Én af kvinderne er Winnie, der studerer biologi. Winnie fortæller os, at hun var gået død i håndbold og manglede noget nyt til at holde kroppen i gang, og derfor startede hun på quidditchholdet.

En anden spiller, Casper, der læser til ingeniør, giver os nogenlunde samme historie. Han fortæller os, at han før quidditch, havde prøvet mange forskellige sportsgrene, uden at blive vild med nogen af dem. Heldigvis kendte Casper trænerens bror og blev overtalt af træneren, Mikkel, til at starte.

 

Vi kan godt forstå at Casper lod sig overtale, for træneren har en uimodståelig karisma og en tydelig glæde for den her alternative sport. Mikkel, er freelance street-artist og kommer fra amerikansk fodbold-baggrund. Da en dårlig skulder gjorde at han ikke kunne holde til amerikansk fodbold længere, skulle han finde en sport, hvor han stadig kunne få lov til at tackle nogle folk på banen, på en lidt mere rolig måde. Som de andres historier, var det også meget tilfældigt, at han fandt quidditch, men efter sporten kom flyvende ind i hans liv, har han trænet et hold i udlandet og nu også holdet i uniparken i tre år.

Nogle af spillerne på holdet var i starten en smule skeptiske over for at spille quidditch uden flyvende koste, men trods denne skepsis synes de alle det er virkelig fedt nu.

Hvordan fanger de det gyldne lyn?

Reglerne er fyldt med ord fra Hogwarts, så hold tungen lige i munden. Hvert hold består af tre chasers, to beaters, en keeper og en seeker. En chasers’ opgave er at score mål med bolden, der hedder en quaffle. For at score, så skal quafflen igennem en af de tre ringe, der står på hver side af banen. For at få dette til at ske, må bolden ikke bare kastes og afleveres, men den må også sparkes. Udover at score, så skal spillerne også forhindre modstanderen i dette, og må de gøre ved hjælp af tacklinger. Alle spillere spiller med en pind mellem benene.

Keeperen (det som Harry Potter var) hjælper sit hold, og derudover har han også til opgave at beskytte ringene, og han har det specielle privilegie, at i målzonen, må han ikke tackles.

Hvis dette ikke var nok bolde at holde i luften, så er der i spillet også bludgers, som kun en beater må anvende. Denne bold bruger de som en stikbold til at slå en spiller af kosten. Bliver en spiller ramt af bludger, så skal spilleren smide sin kost, løbe ned og røre sit eget mål, og løbe tilbage til sin kost for igen at være med igen.

Efter 17 minutters spil bliver det gyldne lyn introduceret, og her bliver spillet intenst. Det gyldne lyn er en rigtig person, der hurtigt løber ind på banen. Hængende, dinglende ud fra hans shorts, er den lille bold som spillerne skal fange. De gyldne lyns eneste mål her i livet er, at ingen af de to seekere fanger hans bold mellem benene. Når det gyldne lyn er fanget, slutter spillet, og holdet med flest point vinder.

Det er sådan quidditch foregår udenfor Hogwarts.

Vil du spille med?

Klubben tager med glæde imod nye spillere på holdet. De træner hver tirsdag klokken 16.30-18.30 i uniparken nær Steno. Har du spørgsmål, kan du skrive til Mikkel på deres facebookside her.

 

Forfatter

  • Jeg hedder Oskar, og jeg læser filosofi her på AU. Jeg tror at med filosofi, så følger der også en generel nysgerrighed, som desværre oftest viser sig at være umættelig. Udover at være nysgerrig, så kan jeg egentlig bare godt lide at forsøge mig med nye ting - specielt dem jeg er dårlige til. Derfor kom det også naturligt at forsøge sig med Journalistik, da jeg både får stillet nysgerrigheden, men samtidig får lov at formulere mig på anden vis end gennem stringente argumenter på studiet.

https://delfinen-magasin.dk