Universitetsøkonomi for dummies

Du hører måske ofte, at uddannelse og økonomi kædes sammen i den offentlige debat, men hvordan hænger det egentlig sammen på Aarhus Universitet?

Penge betyder ikke alt – heller ikke på vores uddannelser. Sammenhold, et passende fagligt niveau, gode grupperum og en masse andre ting betyder også noget. Vi kommer bare ikke udenom, at det betyder noget, at der er penge til at finansiere vores uddannelser. Netop penge og økonomi er en central del af bestyrelsesarbejdet, da man i bestyrelsen vedtager det årlige budget på omkring 6,5 milliarder kroner. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i, hvor pengene kommer fra, og hvorfor AU modtager dem. Så hold tungen lige i munden og bliv klogere på, hvordan vi får råd til alt det, der betyder noget på vores uddannelser.

 

Uddannelse koster

Når du som studerende på AU går til undervisning, er der et lokale til undervisning, en underviser, som får løn, og en administration, der planlægger dine eksamener. Dette finansieres alt sammen under overskriften uddannelsesmidler og udbetales på baggrund af studieaktivitet. Det vil sige, at når du har bestået 60 ECTS-point, udløser AU en pose penge, som udbetales af ministeriet. Derudover udløser det yderligere en pose penge, når du afslutter din uddannelse på både bachelor- og kandidatniveau. Det sker dog kun, hvis du afslutter din uddannelse inden for en vis tidsramme fastlagt ved det, nogen måske kender som fremdriftsreformen. Ideen er, at AU skal have et incitament for at få studerende hurtigere færdige.

 

Forskning koster

Et kendetegn ved undervisere på universitetet er, at de samtidig med at undervise er aktive forskere. Forskning koster selvfølgelig også, men her er der tale om en anden pose penge end uddannelsesmidlerne. En del af pengene til forskning kaldes basismidler. AU må selv bestemme, hvordan disse fordeles til de enkelte forskningsprojekter – det er altså frie midler. En fordel ved basismidlerne er, at bevillingerne er fastsat over flere år, og AU ved derfor hvor mange penge, vi har år for år. En anden del af de penge, som går til forskning, er det, man kalder eksterne midler. Disse består af penge, som AU modtager fra private og offentlige fonde og virksomheder. Denne pose penge varierer altså i størrelse fra år til år og gives til specifikke projekter. Et vigtigt element i forhold til de eksterne midler er, at universiteterne er i konkurrence om at tiltrække midlerne år for år.


Slutteligt er der en lille pose penge, som AU modtager for at løse forskellige andre opgaver. Dette kan være opgaver såsom myndighedsbetjening, hvor AU undersøger problemstillinger for myndigheder, brugerbetaling, kommerciel virksomhed og retsmedicinske ydelser.

 

Kvalitet koster

Der er altså ikke så lidt at holde styr på, når vi snakker om penge på AU – og det gør vi ret tit. Har du mon hørt om fremdriftsreformen, dimensioneringen eller grønthøsteren? De er alle sammen reformer, som har påvirket AUs pengepung og vores hverdag som studerende. Det betyder, at AUs økonomi er under pres. Det er derfor vigtigt, at vi ved beslutninger i bestyrelsen er bevidste om AUs indtægter, behov og de politiske benspænd, som indskrænker det råderum, vi har til forskning og uddannelse af høj kvalitet.

Med det overblik kan vi skabe sammenhold, et passende fagligt niveau, gode grupperum og alle de andre ting, der former en god studietid.