Frivillige studerende får studietiden til at blomstre

I 2018 kan Aarhus bryste sig af at være europæisk frivillighovedstad. Den titel er ikke kommet af ingenting. Det er dog ikke kun ude i byen, at frivilligheden blomstrer. Inden for de gule mure er frivilligheden afgørende for vores hverdage som studerende.

Hvordan ville AU se ud uden frivillige hænder og hoveder? Det kan måske være svært at forestille sig. Virkeligheden er nemlig, at rigtig mange studerende ikke blot følger undervisning og går til eksamen på AU, men også lægger frivillige kræfter i foredragsforeninger, rådsarbejde, fredagsbarer, sportsforeninger og meget andet. De mange frivillige indsatser er med til at forbedre trivslen og det sociale miljø. Det skal vi være stolte af, anerkende og opfordre til.

 

Integreret frivillighed

Det er ikke kun i de frivillige studenterforeninger, at vi ser den høje grad af frivillighed. Siden studenteroprøret i 1968 har studerende haft vigtig medindflydelse på universitetet. Det er ikke kun noget, vi som studerende selv initierer – det er også en en integreret del af universitetets lovfæstede struktur, at engagerede, frivillige studerende er med til at forme livet på universitetet.

Jovist, graden af studerendes medbestemmelse har bølget frem og tilbage siden studerende med styrelsesloven fra 1970 fik medbestemmelse i styrende organer, men status er, at studerende kan vælge repræsentanter til et betydeligt antal pladser i råd og nævn. Naturligvis, fristes man til at sige. Studerende udgør langt den største population på vores universitet, så selvfølgelig skal vi have en stemme. Men én ting er, at universitetsstrukturen berettiger vores stemme, en anden ting er, at der faktisk er nogen, som griber muligheden og ansvaret for medbestemmelse. For det er der rigtig mange, der gør. I universitetets mange råd og nævn sidder studenterrepræsentanter, som frivilligt tager et afgørende ansvar for vores studier og hverdag på universitetet. De sørger for, at dine interesser som studerende bliver varetaget, og tager de diskussioner, som er nødvendige, og som har formet de gode studier, vi har i dag.

 

Hvorfor blive frivillig?

Man kunne jo også bare lade være med at være frivillig. En frivillig indsats giver jo i sagens natur ikke plus på bankbogen. Alligevel er rigtig mange studerende frivillige. Der må altså være noget andet, som driver disse frivillige, som donerer afgørende bidrag til sammenhængskraften på vores universitet.

Der er sikkert lige så mange årsager til at være frivillig, som der er frivillige. Vi tillader os alligevel at komme med et par bud. Frivillighed giver en social platform, frivillighed giver mening, og frivillighed gør en forskel. Det sidste er en slidt kliche måske, men det gør den ikke mindre reel. Eksempelvis har man ved en samlet indsats fra studenterrepræsentanterne i de akademiske råd sat fokus på, at undervisningskompetencer skal opprioriteres, og mon ikke dine studenterrepræsentanter i dit studienævn har gjort et stort stykke arbejde for, at din studieordning skal blive så god som overhovedet muligt?

 

Er der nogen?

Frivillighed har mange sider, mange lag og mange anledninger. Det ser vi også rundt omkring på AU, hvor en mangfoldighed af frivillige sætter et afgørende præg på vores universitet. Hvad ville dit studie være uden nogen til at stikke dig en fredagsøl i dit lokale studiemiljø, uden nogen i fagrådet til at lytte til dine faglige frustrationer og uden nogen til at tale din sag over for ledelsen i råd og nævn? Heldigvis er der nogen, og det skal vi være stolte af.