BRUS hjælper børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Problemer med rusmidler i familier berører flere børn og unge, end man måske lige går og tror, men projektet BRUS er her for at hjælpe og for at nedbryde tabuer.

Problemer med rusmidler har stor betydning for mange børn og unge i dag. Derfor blev projektet BRUS stiftet tilbage i august 2016, som et sted hvor familier, og især børn og unge, kan få gratis hjælp og rådgivning i svære situationer. Projektet blev stiftet i forbindelse med Socialstyrelsen Satspuljemidlers nationale pulje, og BRUS strækker sig nu over 11 kommuner. Projektet BRUS henvender sig til børn og unge i alderen 0 til 24 år.

Som projektleder Runa Bjørn fortæller, så handler det om at bryde tabuer. ”Rusmiddelproblemer findes over alt. Både på landet, i blokken og hos de fine familier.”

BRUS tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb med jævnaldrende, familiesamtaler, anonym chatrådgivning samt brevkasse og blogindlæg på deres hjemmeside. Derudover har BRUS et stort korps af frivillige unge i form af Ungepanelet.

 

Ingen ventelister

En af de helt store fordele ved BRUS er, at de ingen ventelister har. ”Det at kunne få hjælp hurtigt, når man er klar til det, er meget vigtigt,” fortæller Runa Bjørn. ”Mange af de unge som henvender sig til BRUS, er i gang med en uddannelse, og klarer sig på mange områder rigtigt godt. Men er man vokset op i et hjem med rusmiddelproblemer, kan der være ting fra opvæksten, som man kan have brug for hjælp til at få bearbejdet. Det drejer sig ofte om stærke unge mennesker, som kunne have det bedre, hvis de lige fik hjælp til at sortere nogle ting.”

”BRUS er et ret åbent og fleksibelt tilbud,” som Runa siger. Og uanset hvor langt et forløb er, så slutter det altid af med afslutningssamtale, hvor det bliver slået fast, at man altid er velkommen tilbage.

 

Hjælp til at takle problemer

En af de unge som har fået hjælp hos BRUS er 18-årige Sebastian, som har været tilknyttet i lige over et halvt år. For ham har hjælpen gjort en stor forskel i hans hverdag. Sebastians forløb hos BRUS startede med en mail, efterfølgende en samtale hvor han blandt andet fik en introduktion til, hvad BRUS er for en størrelse.

”Hun pressede mig ikke ud i et eller andet, jeg ikke havde lyst til,” fortæller han om den BRUS-behandler som han snakkede med. ”Jeg kunne selv åbne op hvis der var et eller andet, jeg havde brug for at sige.”

Herefter havde Sebastian individuelle samtaler hver uge i cirka tre måneder, hvorefter han blev tilbudt at komme i et gruppeforløb i Aarhus med jævnaldrende unge. I december måned blev Sebastian en del af BRUS’ Ungepanel. ”Jeg havde brug for en ny måde at bearbejde det på,” fortæller han.

For Sebastian betyder forløbet hos BRUS, at han generelt er blevet gladere, og at han kan tackle ting i sin hverdag, som han havde sværere ved før i tiden. ”Jeg er bedre til at reagere på forskellige situationer. Tidligere kunne jeg godt reagere meget voldsomt på forskellige ting. Nu har jeg fået noget teori om ’trigger punkter’ og hvorfor jeg reagerer på den måde, som jeg gør.”

Fællesskabet har stor betydning

Den personlige kontakt som man har med alle dem man møder hos BRUS betyder meget for Sebastian. Det gælder både for det personale, der har været tilknyttet, og de unge, som han har været i gruppeforløb med. Sebastian ses et par gange om måneden med dem, som han var i gruppe med til en kop kaffe. ”Man får mange gode relationer,” som han fortæller.

Fremadrettet vil Sebastian fortsat gerne være med i Ungepanelet. Det giver ham utrolig meget at se andre unge relatere sig til hans historie. ”Så ved man jo, at man på en eller anden måde har hjulpet. Det er i hvert fald det jeg føler nu her, er det som rykker mig rigtig meget, at jeg kan komme ud og hjælpe andre og bryde tabuet på alle mulige måder. Også overfor mine venner.”

Sebastian opfordrer andre i samme situation til at opsøge hjælp. ”Alle vil synes det er hårdt i starten og har det svært ved, at skulle bryde tabuet og gå ud og søge om hjælp. Det er vigtigt at huske på, at selvom det nogle gange er svært at tænke videre ud end den der barriere, så vil det hjælpe på den anden side af det hele. Man vil få det bedre. Der er altid lys for enden af tunnelen.”

 

Hvor er BRUS?

BRUS forsøger at gøre sig synlige ved for eksempel at være ude og holde oplæg samt via annoncer på Google og Facebook. Det handler om at gøre sig kendt mange steder, da det er en bred målgruppe, som BRUS har at gøre med.  Samarbejdspartnere i skolerne, daginstitutioner, ungdomsklubber vægtes særligt højt. Som Runa fortæller, så udgør førskolealderen den mindste gruppe. Her er børnene afhængige af, at der er voksne, som ser børnene og sender dem videre. ”Forældrene håber tit, at det ikke rammer børnene,” som hun siger.

Sebastian fortæller også, at han gerne ville have haft hjælp tidligere. ”Det kommer lidt an på, hvornår det går op for en, hvor meget det egentlig fylder. Nogle tænker over det allerede i folkeskolen, hvor andre begynder i gymnasiet at kunne mærke, at ’shit jeg har ikke noget tillid til hende der den søde pige’, eller hvad det nu er. ”De har problemer med at danne tillidsbånd, fordi den er blevet brudt så mange gange,” fortæller han. ”Jeg ville gerne være kommet ind i det tidligere og have hørt om BRUS tidligere.”

 

Henvendelse til BRUS kan ske via hjemmesiden eller over telefon. Indtil videre har 1158 unge henvendt sig fysisk til BRUS og 650 har taget kontakt via den anonyme chat.

 

Du kan læse mere om BRUS her: